Henrik Ibsens skrifter: Hedda Gabler

Du er her:

Hedda Gabler

Avansert visning

Innstillinger for teksten

Nedlastinger

	Sammenligne forskjellige utgaver av teksten
Gå til avansert visning

	Vis utgaveopplysninger
	Vis førsteutgavens sideskift
	Vis hundreårsutgavens sideskift

xml, pdf

Om verket

Les mer om verket

Faksimile

legg: I, blad: [1]r

Hedda{.} ˹Gabler.˺

Skuespil i fire akter

af Henrik Ibsen.

1890.

Tilhører Hildur!

Faksimile

legg: I, blad: [1]v

Personerne:

Jørgen Tesman, stipendiat i kulturhistorie.

Fru Hedda Tesman, hans hustru.

Frøken ˹Juliane Tesman˺ Mariane Rysing , hans tante.

Fru Elfsted.

Assessor Brack.

Ejlert Løvborg.

Berte, tjenestepige hos Tesmans.

(Handlingen foregår i Tes-
mans villa i udkanten af byen.)

Faksimile

legg: I, blad: [2]r

Første akt.

(Et rummeligt, smukt og
smagfuldt udstyret selskabs-
værelse, dekoreret i mørke neu-
trale farver. På bagvæg{e}gen er
en bred døråbning med tilba-
geslåede portierer. Denne åbning
fører ind i et bagenfor liggende
mindre værelse, der er holdt i
same stil, som selskabsværel-
set. På væggen til højre i dette
er en fløjdør, der fører ud til
forstuen. På den modsatte
væg, til venstre, en glasdør, li-
geledes med tilbageslåede for-
hæng. Gennem ruderne sés en
dél af en udenfor liggende ver-
and overbygget veranda og løv-
træer i høstfarve. Fremme på
gulvet står et ovalt tæppebelagt

Faksimile

legg: I, blad: [2]v

bor{ <...> }d med stole omkring. Foran på
væggen til højre en bred, mørk por-
celænsovne, en højryget lænestol, en
fodskammel med pude og to taburet-
ter. Oppe i krogen til højre en hjørne-
sofa og et lidet rundt bord. Foran til
venstre, lidt ud fra væggen, en sofa.
Ovenfor glasdøren et pianoforte. På
begge sider af døråbningen i baggrun-
den står etagérer med terakotta- og ma-
jolikas{g}ager. I bagrunden af det indre
værelse s{ <...> }és en sofa med bord og stole
omkring. Over sofaen hænger portrættet
af en smuk ældre mand i generalsuni-
form. ˹Over bordet en hængelampe˺ Rundt om i sels{ <...> }kabsværelset er en
mængde blomsterbukktter stillet i vaser
og glasse. Andre ligger på bordene. Gul-
vene i begge værelser er belagte med tyk-
ke tæpper. Morgenbelysning. Solen
skinner ind gennem glasdøren.)

Faksimile

legg: 1, blad: [1]r

(Frøken ˹Juliane Tesman˺ Rising , med hat og parasol, kommer
ind fra højre fulgt af Berte, som bærer en bu-
ket omvi{le}klet med papir.{)} ˹Frøken T. er en godt og
godmodigt udseende dame på omkring 65 år
Net men enkelt klædt.
B. er en ældre pige※ til med et
jævnt og ˹noget˺ landligt ydre.˺

˹ lidt til års˺

Frøken Rising

(lytter og siger dæmpet.)

Nej såmænd om jeg tror de er oppe endnu.

Berte

Det var jo det, jeg sa’, frøken. Så sent, som
dampbåden kom inat. Og så bagefter, – Jøsses,
alt det som unge fruen skulde ha’ pakket ud
før hun kunde komme sig til ro.

Frøken Rising

Ja, ja, – lad dem bare få hvile sig godt
ud. Men frisk morgenluft skal de da rigtig
ha’ ind til sig når de kommer.

(Hun ˹(˺går hen til glasdøren og åbner den
slår den vidt op.{)<...> } ˹hen) til bordet og ser sig om.˺

Berte

(ved bordet, rådvild, med buketten i hån-
den.)

Nej så min sandten om her er en skik-
kelig plads mere. Jeg mener, jeg får sætte
den her, jeg, frøken.

(Stiller buketten op foran på piano-

Faksimile

legg: 1, blad: [1]v

fortet.)

Frøken Rising

Ja nu har du da altså fåt dig et nyt herskab,
min kære Berte. Gud skal vide det faldt mig
tungere end tungt at gi’ slip på dig.

Berte

,
(grædefærdig.)

End jeg da, frøken! Hvad skal jeg da sige. Jeg,
som nu i så mange herrens år har været i frø-
kenernes brød.

Frøken Rising

Vi får ta’ det med ro, Berte. Der er sandfær-
delig ikke andet for. Axel måtte ha’ dig med,
ser du. Han måtte det. Du har jo været vant
til at stelle med ham lige siden han var en
liden gut. Og derfor så véd du bedst, hvorledes
han vil ha’ det, både med det ene og med det
andet.

Berte

Ja men, frøken, jeg tænker så svært på hende,
som hjemme ligger. Hun, stakker, som er så rent
hjælpeløs. Og så med den nye pigen da! Aldrig
i verden lærer hun at gøre det til pas for det
syge menneske.

Faksimile

legg: 1, blad: [2]r

Frøken Rising

Å jeg skal nok få lært hende op til det.
Og det meste skal jeg ta’ på mig selv. For
min stakkers søsters skyld skal du ikke
være så urolig, { <...> }min kære Berte.

Berte

Ja, men så er der en ting til frøken. Jeg er
rigtig så ræd for at jeg ikke { <...> }skal gøre det
til lags for den fine unge fruen.

Frøken Rising

Nå herre gud, – i førstningen. Du får
gøre det så godt du kan.

Berte

For hun er visst svært fin på det.

Frøken Rising

Det kan du vel tænke. Slig, som hun var
vant til at ha’ det mens ˹generalen˺ far’en leved. ˹Kan du
mindes når hun red med sin
far ud over vejen.˺

Berte

\ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt mellom de overstrøkne linjene.]
Jo jo det skulde jeg mene. Men nej så min
sandten om jeg tænkte at der skulde bli et par af hende og
kandidaten dengang./ Ja<...> for hvis <...> jeg bare havde at holde mig
til kandidaten, så var det ingen sag.

Frøken Rising

˹Ikke jeg heller˺ Nej, A{k}xel er ikke svær at komme ud af
det med. Når han bare får det, slig som
han er vant til, så er han fornøjet . Men ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg.]
I den lange sorte klædeskjolen og med fjær på hatten.˺

Faksimile

legg: 1, blad: [2]v

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i øvre marg.]
Men, det er sandt – du B, – mens jeg husker det. Herefter
må du ikke kalde J. for kand Du må si’ doktoren˺
for resten så må du ikke nu længer kalde
ham for kandidaten. Herefter må du si’
«doktoren».

Berte

Ja tænk, det snakked unge fruen om også, –
i nat, – straks de vel var kommet ind af dø-
ren. Er det da så? frøken?

Frøken Rising

Ja så mænd er det så. Tænk dig til, Berte,
– de har gjort ham til doktor i udlandet.
Nu, på rejsen, forstår du. Jeg vidste ikke
det skabte ordet af det – før han fortalte mig
det nede på dampskibsbryggen.

Berte

Ja, ja, han kan nok bli’ til hvad det skal
være, han, – så flink, som han er. Men jeg
trode nu aldrig at han vilde gi’ sig til
at kurere på folk også.

Frøken Rising

Nej, det er ikke slig doktor han er ble’t.
(nikker betydningsfuldt.) For resten kan
˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg.]Og˺du ˹kan˺ kanské snart komme til at kalde ham
for noget, som er endnu stadseligere.

Berte

Faksimile

legg: 2, blad: [1]r

Å nej da! Hvad blir det for noget, frø-
ken?

Frøken Rising

(smiler.)

Hm, – ja, det skulde du bare vide! ˹ [HIS: Tilføyelsen står vertikalt i venstre marg. Plasseringen her følger førsteutgaven.]
Ak herre min gud – om salig Jochum
kunde få skue op af sin grav og sé, hvad
der er ble’t af hans lille gut!˺ (sér
sig om.) Men hør her, Berte, – hvorfor
har du gjort det? Ta’t varetrækkene af
af alle møblerne?

Berte

Unge fruen sa’ jeg skulde gøre det. –
Det var det første hun sa’ til mig – straks
hun kom ind og fik sé det. Hun kan
ikke like varetræk på stolene, sa’ hun.

Frøken Rising

Vil de da holde sig her inde til –
sådan til daglig?

Berte

Ja, det lod til det. På fruen da. For
han selv, – doktoren, – han sa’ ingen-
ting.

(Axel Tesman kommer ind gen-
nem døren i hjørnet til venstre.)

Tesman

( ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt på linja og fortsetter mellom linjene og i høyre/venstre marg.]kommer glad og
halvhøjt syngende gennem bagværelset. I hånden
har han en åben tom hånd-
koffert˺ frem over gulvet .)

Faksimile

legg: 2, blad: [1]v

Tante! Kære tante Jane! (trykker hendes
hænder.) Helt her ude så tidlig på da-
gen!

Frøken Rising

Ja, du kan da tænke at jeg måtte sé
sé lidt indom til jer.

Tesman

Og det endda du ikke har fåt ordentlig
nattero!

Frøken Rising

Å, det gør mig ingen verdens ting.

Tesman

Nå, du kom vel ellers godt hjem fra
bryggen?

Frøken Rising

Ja såmænd gjorde jeg det, – gud ské
lov. Assessoren var så snil at han fulg-
te mig lige til døren.

Tesman

Det gjorde os ondt at vi ikke kunde
ta’ dig op i vognen. Men du så selv –.
Hedda havde så mange æsker, som
måtte med.

Berte

Faksimile

legg: 2, blad: [2]r

(til Tesman.)

Skulde jeg kanske ikke gå ind og
spørge fruen om der var noget, jeg kun-
de hjælpe hende med?

Tesman

Nej tak, Berte, – det behøver du ik-
ke. Hvis hun vil dig noget, så ringer
hun, sa’ hun.

Berte

Ja, ja da.

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg.]

Men ta’ denne her med dig.

(Hun går ud gennem forstue-
døren.)

Tesman

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg.]
Jeg har pakket ud alle
mine papirer. Det er umådeligt
jeg har fåt afskrevet.˺
Men ta’ så hatten af dig, tante. Se
her. Lad mig få knytte op sløfen.

Frøken Rising

Å herre gud, – dette her er jo akku-
rat ligesom du var hjemme hos os end-
nu.

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre/høyre marg/mellom linjene.]

Nej, for en fin hat du har lagt dig til.

Den har jeg købt for Heddas skyld.

For Hs skyld.

Ja, for at hun
ikke skal ha’ skam af
mig om vi kommer til
at gå sammen på gaden. <...>

Du tænker nu også på alting,
tante Julle.

Tesman

(lægger hatten på en stol ved bor-
det.)

Og så slår vi os ned her i sofaen og
prater lidt sammen til Hedda kommer.

Faksimile

legg: 2, blad: [2]v

Frøken Rising

(tager begge hans hænder og ser på ham.)

Hvor velsignet godt det er at ha’ dig
lys levende for øjnene igen, Axel. ˹Å, du,
salig Jochums egen gut.˺

Tesman

Og for mig da! At få sé dig igen ˹tante˺. Du,
som har været mig både i fars og i mors
sted.

Frøken Rising

Ja jeg ved nok at du vil bli’ ved at holde
af dine gamle tanter.

Tesman

Men altså slet ikke nogen bedring med
tante Rina.

Frøken Rising

Å nej, du ved nok, der er ikke nogen
bedring at vente for hende, stakker. Hun
ligger sådan hen, som hun nu har ligget i
alle de årene. Men vorherre lad mig
bare få beholde hende! For ellers véd jeg
ikke min arme råd med livet. Mest nu,
da jeg ikke har dig at stelle for længer.

Tesman

(klapper hende på ryggen.)

Faksimile

legg: 3, blad: [1]r

Så, så, så –

Frøken Rising

(slår pludselig over.)

Nej, men tænke sig til at du er
ble’t en gift mand, Axel! – Og så at
det blev dig, som gik af med Hedda
Rømer! Hun, som der var så mange
herrer omkring!

Tesman

(smiler tilfreds.)

Ja jeg tror nok jeg har adskillige go-
de venner her i byen, som går og mis-
under mig.

Frøken Rising

Og så at du fik gøre så lang en bryl-
lupsrejse, du. Over fem – næsten sex
måneder –

Tesman

Nå, – for mig har det jo været et slags
studierejse også. ˹Alle de arkiverne og
bogsam som jeg måtte undersøge. Og så den mæng-
de bøger, jeg måtte
læse igennem du.˺

Frøken Rising

Ja, det er vel så, det. – (fortroligere og
lidt dæmpet.) Men hør nu her, Axel,
– har du så ikke noget – noget så-

Faksimile

legg: 3, blad: [1]v

dant extra at fortælle mig?

Tesman

Fra rejsen?

Frøken Rising

Ja.

Tesman

Nej, jeg ved ikke andet, end det jeg har
skrevet i brevene. At jeg har ta’t min
doktorgrad dernede – det fortalte jeg dig
jo igår.

Frøken Rising

Ja, sådant noget, ja. Men jeg mener
om du ikke har nogen – nogen sådan –
udsigter –

Tesman

Udsigter?

Frøken Rising

Herre gud, Axel, jeg er da din gamle
tante –!

Tesman

Jo visst har jeg udsigter, jo.

Frøken Rising

Nå!

Tesman

Faksimile

legg: 3, blad: [2]r

Jeg har jo de aller bedste udsigter til
at bli professor ˹ <...> en af dagene.˺

Frøken Rising

Ja professor, ja –!

Tesman

Eller, rettere sagt, – jeg kan gerne si-
ge, jeg har visshed for at jeg blir det.
Men, snille tante Jane, – det véd du
jo selv så godt.

Frøken Rising

Ja visst gør {vi} jeg så. – Men det var
rejsen vi snakked om. – Den må da
ha’ kostet {mi<...> } dig svært mange pen-
ge, Axel?

Tesman

Nå, herre gud, det store stipendium
hjalp da et godt stykke på vejen.

Frøken Rising

Men jeg skønner ikke at du har fåt
det til at strække til for to.

Tesman

Nej, nej, det er ikke så ligetil at skøn-
ne.

Frøken Rising

Faksimile

legg: 3, blad: [2]v

Og så det til, ˹når˺ at det er en dame, en rejser
med. For det skal nu falde så urimelig
meget dyrere, har jeg hørt sige.

Tesman

Ja, det forstår sig, – noget dyrere fal-
der det{. –} ˹jo.˺ Men Hedda måtte ha’ den rej-
sen, tante. Hun måtte ˹virkelig˺ det. Det vilde ik-
ke ha’ passet sig andet.

Frøken Rising

Nej, nej, det vilde vel ikke det. For en
bryllupsrejse hører jo til nu til dags. –
Men sig mig så, – har du nu fåt sét dig rig-
tig om i lejligheden?

˹ [HIS: Tilføyelsen står i høyre marg.] 1.)

Tesman

Udmærket. Der er
bare det at der er et
par tomme værelser
mellem bagstuen
der og soverværelserne

Fr. T.

1.) [HIS: «flyttes ind» viser sannsynligvis både til referansetegnet foran «Tesman» og dette referansetegnet.]Å dem blir der
vel med tiden
brug for.

Ja ja, du mener
når jeg har fåt min bogsamling

Tesman

Ja, det kan du da vel tænke.

Frøken Rising

Og hvad synes du så om det.

Tesman

Udmærket. Det var jo netop her Hedda
ønsked at få bo. Hun sa’ så tidt før vi blev
forlovet, at hun aldrig brød sig om at bo
noget andet steds end i statsrådinde Falks
villa.

˹ [Forfatternote: flyttes ind<...> ] ˺

Frøken Rising

Faksimile

legg: 4, blad: [1]r

Og så at det just skulde træffe sig så
heldigt at den blev ledig {.} ˹til salgs.˺

Tesman

Ja, den som blev glad da du sk det
var rigtignok jeg. Og Hedda også – da
du skrev om det. Og så hyggeligt, som
du har fåt det ordnet, det hele.

Frøken Rising

Så du synes altså virkelig det, kær-
re Axel?

Tesman

.˹ (rejser sig.) ˺

Ja, og så er her ˹er˺ ligefrem pragtfuldt,
synes jeg.

Frøken Rising

Jeg også. Og assessoren siger det
samme.

Tesman

( ˹føler på stolene)˺ ser sig om .)

Tænk, – udskårne møbler! Det, som
jeg altid har gåt og ønsket mig.

Frøken Rising

Men dyrt, min kære gut! Dyrt blir
det for dig, – alt dette her.

Tesman

Faksimile

legg: 4, blad: [1]v

(ser lidt forsagt på hende.)

Ja, det blir vel kanske det, tante?

Frøken Rising

Å du store gud!

Tesman

Hvor meget, tror du? Så omtrent?

Frøken Rising

Nej det kan jeg umulig vide før alle
regningerne kommer.

Tesman

Nå, heldigvis har jo assessor Brack
betinget for mig at jeg skal få afbeta-
le månedsvis.

Frøken Rising

Ja, ængst dig aldrig for det, kære
Axel. Møblerne og alle tæpperne har
jeg desuden ˹gi’t˺ stillet sikkerhed for.

Tesman

Sikkerhed? Du? Kære tante Jane,
hvad slags sikkerhed kunde du gi’?

Frøken Rising

Jeg har gi’t anvisning på livrenten.

Tesman

Hvad! På din – og tante Rinas liv-[HIS: Sammenhengen fortsetter tre sider lenger frem.]

Faksimile

legg: a, blad: [1]r

˹ [HIS: Tilføyelsen er gjort på et eget blad.]

Tsm.

Å, tante, aldig blir du da træt af at ofre dig
for mig.

Frk. T.

Har jeg da nogen anden glæde i verden
end at bryde vej for dig. Nu står vi ved målet.
Det så sort ud imellemstunder. Men nu er
du ovenpå.

Ja det er jeg da for så vidt.

Frk. T.

Ja og de som som stod dig imod ˹du˺, de får ligge
under. Han som De er faldne, Jørgen. Han som
var dig den farligste, han faldt nu værst.
Og nu ligger han der som han har redet for sig,
– stakkers ulykkelige menneske.

Har du hørt noget om Ejlert? Siden jeg rejste,
mener jeg?

Fr T.

Ikke andet end at han skal ha’ gi’t ud en
ny bog.

Hvad for noget. Ejlert Løvborg? Nu
nylig?

Frk T.

Ja, de siger så. Gud véd om der kan være
stort ved den, du? Nej, når din nye bog kom-
mer, – det blir vel noget andet, det, Jørgen.
Hvad skal den handle om.

Faksimile

legg: a, blad: [1]v

Den kommer til at handle om den brabandt-
ske husflid i middelalderen.

Frk T.

Nej tænk – at du kan skrive om sådant noget,
Jørgen også.

For resten kan det komme til at vare læn-
ge med den bogen endnu. For jeg har disse u-
˹vidtløftige˺ hyre store samlinger, som må ordnes først
ser du.

Frk T.

Ja ordne og samle, – det kan du rigtig-
nok. Du er ikke for ingenting salig Jochums
søn.

Det skal nok gå. Helst nu da jeg har fåt
mit eget hyggelige hus og hjem.

Frk. T.

Og først og fremst nu, da du har fåt hende
{ <...> }som dit hjerte begærte, kære Jørgen.

(omfavner hende.)

Å ja ja, tante Julle! Hedda, – det er
nu det aller dejligste ˹af det hele˺ Nu kommer hun!

Faksimile

legg: a, blad: [2]r

rente!

Frøken Rising

Ja, jeg vidste ikke nogen anden ud-
vej, ser du.

Tesman

(springer op.)

Men er du b da ble’t rent gal, tante!
Den livrenten, – det er jo det eneste, som
du og tante Rina har at le{ <...> }ve af.

Frøken Rising

Nå, nå, – tag da ikke så på vej for
det! Det hele er bare en formsag, skøn-
ner du. Det sa’ assessor Brack og-
så. For det var ham, som var så snil
at ordne alt sammen for mig. Bare
en formsag, sa’ ha {m}n.

Tesman

Ja, det kan være godt nok –

Frøken Rising

˹For nu blir du jo˺ Jo, ser du, for nu ˹når du˺ blir d u jo profes-
sor, og så ˹har˺ får du jo straks din egen
gage at ta’ af –

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt på linja og fortsetter i venstre marg/mellom linjene/nedre marg.]

Ja vel har jeg det
men alligevel

Frk T.

Og herre gud om vi også punge lidt ud {,}–.
Det var jo bare en glæde, det.

Tesman

Det forstår sig jo af sig selv . Men jeg

Faksimile

legg: a, blad: [2]v

er da i alle fald ikke udnævnt endnu.

Frøken Rising

Å de skynder sig såmænd nok med
at udnævne dig – når de bare får høre
at du er kommen hjem igen.

Tesman

Ja det kan vel være. Men sæt bare at
jeg imorgen den dag falder om på ga-
den og ligger der!

Frøken Rising

˹(lér.)˺ (springer op.)

Å, det har det ingen nød med. Den, som
er skabt til noget stort her i verden, han fal-
der såmænd ikke om på gaden. De, som
vil stå dig i vejen, de falder, du. Holger
Løvborg, – han faldt nu værst, han. Og nu lig-
ger han der, som han selv har redet for sig, –
stakkers ˹ulykkelige˺ menneske.

Tesman

Har du hørt noget om ham? {I}Siden jeg
rejste?

Frøken Rising

Ikke andet, end at han har git ud en ˹ny˺
bog –

Faksimile

legg: 5, blad: [1]r

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i øvre marg.] ※

Den kommer til at handle om den brabandtske
husflid i middelalderen.

Frøken T.

Nej tænk at du kan skrive om sådant noget!
Jørgen!

Tesman

Hvad for noget! Nu nylig?

Frøken Rising

Ja{.} ˹de siger det˺ ˹.˺ Men gud véd om der kan være
stort ved den, du? Nej, – når nu din
nye bog kommer, Axel! Det blir vel
noget andet, det, skulde jeg mene! ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg/under linja.]
Hvad skal den handle om? ˺

Tesman

˹For resten 2 det 1 kan vare længe endnu. For jeg har˺ Ja, nu skal det ikke vare længe, tan-
˹så uhyre store samlinger som må ordnes˺ te! ˹ Men her ˺ For nu vil det falde svært let for
mig ˹ at arbejde ˺ , – det føler jeg.

(Hedda, i formiddagsdragt, kommer
fra døren i hjørnet til venstre.)

Frøken Rising

(går hende i møde.)

Go{ <...> }d morgen, kære Hedda! God mor-
gen!

Hedda

(rækker hende hånden.)

God morgen, kære tante! Så tidlig
på visit! Det var jo venligt.

Frøken Rising

.
\ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt mellom rolleinnehaver og replikktekst.]
(synes noget forlegen.) /

Nå, – har så ˹H˺ den unge fruen sovet
godt i sit nye hjem?

Faksimile

legg: 5, blad: [1]v

Hedda

Å jo, tak, – så tålelig. Men for resten så
må man jo vænne sig til det alt ˹nyt.˺ sammen.
Sådan lidt efter lidt. (ser mod venstre.)
Uh, der har pigen sat altandøren åben.
Her står ind et helt hav af sol.

Frøken Rising

(går mod døren.)

Jeg skal lukke –

Hedda

Nej, nej, ikke det. Kære Tesman, slip
persiennen ned. Det gir mildere lys.

Tesman

(går derhen.)

Ja vel, – ja vel. – Se så, Hedda, – nu
har du både frisk luft og skygge.

Hedda

Ja, frisk luft kan her virkelig behøves.
Alle disse velsignede blomsterne –. (ved
bordet.) ˹ 1.) ˺ Hm, – med den pigen kommer
jeg visst aldrig ud af det.

Frøken Rising

Ikke ud af det med Berte –!

Tesman

˹ [HIS: Frøken Tesmans replikk står horisontalt i høyre marg, Tesmans og Heddas horisontalt i nedre marg og fortsetter i øvre marg på neste side.] 1.)

Fr. T.

Men det havde jeg
nær glemt, Jørgen, her
er noget som du
til dig.

Lad mig sé. Nej, herre gud – mine gamle
morgensko! Og dem har du gemt for mig. Å
hvor tidt jeg har savnet dem på rejsen

Faksimile

legg: 5, blad: [2]r

Vil du sé, Hedda! ˹Nu har jeg dem sée sé!˺

Jeg har ikke nogen særlig interesse
for gamle tøfler. (De har ikke nogen affektionsværdi for mig)

F. T.

Så skal ikke Jørgen gå med dem –

Du kan ikke tro, hvor bra’ Berte er.

Hedda

Nå, men sé bare her, kære. Her
har hun lagt sin gamle hat efter sig
på stolen. Tænk – om nogen kom og så
sligt!

Tesman

Men Hedda da! Det er jo tante Ja-
nes hat!

Hedda

Hvad! Ja virkelig –

Frøken Rising

(tager hatten.)

Og gammel er den nu forresten ikke,
˹lille˺ fru Hedda –

Hedda

Nej naturligvis, – nu ser jeg det nok.

Frøken Rising

(halvt grædende.)

Jeg har såmænd købt den bare for
at gøre ære på jer to, når I kom hjem.

Hedda

Men gode snille ˹tante˺ frøken Rising –

Frøken Rising

Faksimile

legg: 5, blad: [2]v

(binder hatten på sig.)

Ja det véd den gode gud at jeg har.

Hedda

Nej men hør nu her, tante Jane –

Tesman

Hedda er jo lidt nærsynt, tante –

Frøken Rising

Ja ja, det er såmænd aldrig værdt at
snakke mere { <...> }om den småsagen. – Men
nu får jeg sé at komme mig indover til ˹byen igen.˺
˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg.]Og˺ til søster Rina, ˹stakker˺ igen. – Parasollen? Nå her
har jeg den. For den er {s}også min. (mum-
ler.) Ikke Bertes. (hjerteligt til dem begge.)
Ja farvel, farvel da, kære! Farvel, Axel
Gud ske lov at jeg ser alting står godt til
hos jer.

Hedda

Farvel, tante Jane!

Tesman

Og kom endelig snart ud til os igen.

Frøken Rising

Tusend tak, min gut. Det skal jeg nok
gøre.
(Hun går ud gennem forstuedøren.)

Faksimile

legg: 6, blad: [1]r

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i øvre marg.]

Hvad er det du står og ser på, Hedda.

Jeg ser på
løvet. Der er så gult og vissent.

Ja, vi er jo ude i {s}Sep-
tember nu.

Hedda

Tror du hun blev vred på mig for
dette her med hatten?

Tesman

Nå, vred tror jeg ikke hun blev. Men
jeg tror nok hun tog sig det lidt nær.

Hedda

Ja, men hvad er det også for manér
at slænge hatten af sig her inde i salo-
nen? Når hun kommer på visit. Hvor
kan hun falde på sligt noget? Man bru-
ger ikke det.

Tesman

Nå, du kan være viss på, tante Ja-
ne gør det ikke oftere.

Hedda

For resten skal jeg nok gøre det godt
igen med hende.

Tesman

Ja kære Hedda gør endelig det.

Hedda

Jeg vil be’ nogen gode venner ud til
os imorgen aften. Og så be’r jeg hen-
de med det samme. ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg.]
Når du går derind senere idag, sk så kan du jo be’ hen-
de herud til iaften.˺

Faksimile

legg: 6, blad: [1]v

Tesman

Ja gør det, Hedda! For husk på, hvad
hun har været for mig {s}lige siden jeg var
gut.

Hedda

Og så kan det jo være nyttigt at ha’ hen-
de ve{ <...> }d hånden. For den pigen – hun er
visst ikke at bygge på.

Tesman

Og så er der én ting til til, som du kunde
glæde hende så umådelig med.

Hedda

Nå?

Tesman

Hvis du kunde overvinde dig til {.}–. For
min skyld, Hedda! Hvis du herefter vil-
de sige «du» til hende.

Hedda

Nej, nej, Tesman, – det må du ved gud
ikke be’ mig om. Jeg har sagt dig det
engang før. Jeg skal kalde hende tante
– og dermed får det være nok. «Du» har
jeg aldrig sagt til mine egne onkler og
tanter engang.

Faksimile

legg: 6, blad: [2]r

Tesman

Nej, nej, – når du ikke er vant til
det, så –. Hvad ser du på, Hedda?

Hedda

Å jeg ser bare på mit gamle piano-
forte. At Det står ikke rigtig godt sam-
me{ <...> }n med alt dette andet.

Tesman

Første gang jeg hæver gage, skal jeg
sé at få det byttet.

Hedda

Nej, nej, – ikke byttet. Jeg vil ikke af
med det. Da tar jeg det heller ind til mig
\Eller vi kan stille det der inde i bagværelset./
selv i kabinettet. Og så kan vi jo få
et andet her i stedet. Sådan ved lejlig-
hed, mener jeg.

Tesman

Ja det kan vi jo også gøre.

Hedda

(tar buketten på pianoet.)

De blomster stod her ikke i nat da
vi kom.

Tesman

Tante Jane har visst havt dem med.

Faksimile

legg: 6, blad: [2]v

Hedda

(ser ind i buketten.)

Et visitkort. (tar det og læser.) «Kom-
mer igen senere på dagen». – Kan du
gætte, hvem det er fra?

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg litt lenger opp på sida.]

Hun med det irriterende
hår som hun gik og gjorde
sig til af.

{ <...> }Tesman

Nej. Fra hvem da?

Hedda

Fra fru El{v}fstad※. Din gamle flamme ˹forresten˺.

Tesman

˹Ja det var nu før jeg kendte dig.˺ ˹Men˺ Nej virkelig! Så fru Elfstad er her i
byen!

Hedda

Besynderligt at hun gør visit hos os. Jeg
kender hende jo næsten bare fra insti-
tutet.

Tesman

Ja jeg har ˹såmæn˺ heller ikke set hende på – gud
véd, hvor lang tid. At hun kan holde det
ud der oppe i slig en afkrog.

Hedda

(pludselig livlig ˹tone˺.)

Men hør, du, – er det ikke ˹der˺ oppe ˹et steds˺ på de kan-
ter at han holder til – han, Holger Løvborg?

Faksimile

legg: 7, blad: [1]r

Tesman

(smilende.)

Din gamle flamme, Hedda? Jo, det
er netop oppe på de kanter.

(Berte kommer i døren til forstuen.)

Berte

Frue, nu er hun her igen, den damen,
som var indom og gav blomster af for
en stund siden. (peger.) De, som fruen
står med.

Hedda

Ah, er hun det! (l<...> Lad hende straks få
komme ind.

(Berte åbner døren for fru Elfstad og
går selv ud.)

Hedda

(går hende venlig imøde.)

God dag, kære fru El{v}fsta{ <...> }d! Hvor det er
morsomt at få sé Dem igen engang!

Fru Elfstad

(nervøs men behersket.)

Ja det er svært længe siden vi mødtes.

Tesman

(rækker hende hånden.)

Faksimile

legg: 7, blad: [1]v

Og vi to også.

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg/mellom linjene.]

Tak, tak, jeg vidste næsten ikke om
jeg turde komme

Hedda

Og tusend tak for disse dejlige blomster-
ne –

Fru Elfstad

Å jeg be’r. Jeg vilde ha’ været her ude straks
igår eftermiddag. Men så fik jeg høre at
De var ude på rejse –

Tesman

Er De nylig kommen til byen?

Fru Elfstad

Jeg kom her til igår ved middagstider.
Å, jeg blev så rent fortvilet da jeg hørte,
De ikke var hjemme.

Hedda

Fortvilet! Hvorfor det?

Tesman

Men bedste frue –!

Hedda

Der er da vel ikke noget slags galt på
færde!

Fru Elfstad

Jo der er. Og jeg ved ikke noget levende
menneske herinde, som jeg ellers kunde

Faksimile

legg: 7, blad: [2]r

vende mig til.

Hedda

(lægger buketten fra sig.)

Kom, – så sætter vi os her på sofaen –

Fru Elfstad

Å jeg har ikke rist eller ro til at sidde –

Hedda

Jo visst har De så. Kom så her.

(Hun drager fru Elfstad ned på
sofaen og sætter sig ved siden af hende.)

Tesman

Nå? Og så, frue –?

Hedda

Er der hændt noget særdeles der op-
pe hos Dem?

Fru Elfstad

Ja, det både er og det ikke er. Jeg vilde
så inderlig gerne at De ikke skulde mis-
forstå mig.

Hedda

Men så gør De rigtig rettest i at tale
rent ud, fru Elfstad.

Tesman

For det er da vel derfor De kommer –

Faksimile

legg: 7, blad: [2]v

Fru Elfstad

Ja, ja, det er jo det. Og så får jeg da sige
Dem, – hvis De ikke alt véd det, – at Hol-
ger Løvborg også er i byen.

Hedda

Er Løvborg –!

Tesman

– kommen tilbage igen{!}?

Fru Elfstad

Ja, han har alt været her en uges tid.
Tænk, – en hel uge! I denne farlige by.
Med alt det slette selskab, som her findes.

Hedda

Men, bedste fru Elfstad, – hvad kom-
mer han egentlig Dem ved?

Fru Elfstad

(sagtere, ser ned for sig.)

Han har været lærer for børnene.

Hedda

For Deres stedbørn?

Fru Elfstad

Ja, – {f} ˹F˺or min mands børn. ˹Jeg har ingen.˺

˹ [HIS: Tilføyelsen står i høyre marg, i forlengelsen av tilføyelsen over.]

For stedbørnene
altså.

Fru E.

Ja.

Tesman

(med overvindelse.)

Faksimile

legg: 8, blad: [1]r

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i øvre marg.]

jeg ved ikke, hvorledes jeg skal udtrykke det, –

Var han da så vidt, – så vidt ˹regelmæssig˺ ordent-
lig ˹i liv og levnet˺, at De kunde sætte ham til det?

Fru Elfstad

I de sidste par år har der ikke væ-
ret noget at sige på ham.

Tesman

Nej, virkelig ikke? Tænk det, Hedda.

Fru Elfstad

Ikke det ringeste, forsikkrer jeg
Dem. Ikke i nogen henseende. – Men
alligevel –. Nu, da jeg véd ham her
inde – i den store byen – ˹Og med de mange penge mellem hænderne˺. Jeg som
kender ham så godt –. Nu er jeg så
dødelig ræd for ham –

Tesman

Men hvorfor blev han så ikke heller
der oppe, hvor han var? Hos Dem og
Deres mand?

Fru Elfstad

Da bogen var kommet ud havde
han ikke længer rist eller ro på sig
oppe hos os.

Tesman

Bogen? Har han altså virkelig

Faksimile

legg: 8, blad: [1]v

gi’t ud en ny bog?

Fru Elfstad

Ja, en stor ny bog, som ˹ <...> ˺ heder « ˹Kulturgangen˺ Samfunds-
lære ». Véd De da ikke det, herr Tesman <...> ?

Tesman

Nej, hvor kan jeg vide det?

Hedda

Vi har jo flakket omkring både på kryds
og på tvers –

Tesman

Jeg hørte rigtignok at tante for lidt siden –.
Når kom den bogen ud?

Fru Elfsted

Det er nu en fjorten dage siden. Og da den
blev købt og læst så meget – og gjorde så
svært stor opsigt –

Hedda

Så, det gør den altså?

Tesman

Da må det vel være noget, han har havt
liggende fra sine gode dage.

Fru Elfsted

Fra før af, mener De?

Tesman

Faksimile

legg: 8, blad: [2]r

Ja vel.

Fru Elfsted

Nej, han har skrevet det alt sammen
oppe hos os. Nu – i det sidste år.

Tesman

Det er jo glædeligt at høre, Hedda. ˹Hvad˺

Fru Elfsted

Ja, når det nu bare måtte vare ved.

Hedda

Har De truffet ham her inde?

Fru Elfsted

Nej, endnu ikke. Jeg havde så megen
møje med at få hans adresse opspurgt.
Men nu imorges fik jeg den da endelig.

Hedda

(ser lidt forskende hen til hende.)

I grunden synes jeg det er lidt under-
ligt af Deres mand –

Fru Elfsted

,
(farer nervøst sammen.)

Af min mand! Hvilket!

Hedda

At han sender Dem ind til byen i et sligt
ærende. At han ikke kommer selv og sér

Faksimile

legg: 8, blad: [2]v

til sin ven.

Fru Elfsted

Å nej, nej, min mand har ikke tid –.
Og så var det – nogen indkøb, jeg skulde
gøre –

Hedda

(smiler let.)

Nå sådan.

Fru Elfsted

(springer op.)

Og nu bér jeg Dem så bønligt, {–}herr Tesman, –
tag godt imod Holger Løvborg, han hvis
han kommer til Dem. Og det gør han sik-
kert. Herre gud, – De har jo været så gode
venner før. Og så er det jo de selvsamme
studeringer, som De begge to driver på med.
De samme videnskaber, så vidt jeg kan
forstå –

Tesman

Ja visst, ja visst.

Fru Elfsted

Og derfor be’r jeg Dem så indstændig at
De endelig vil ha’ et vågent øje med ham.
Å, ikke sandt, herr Tesman, – De lover

Faksimile

legg: 9, blad: [1]r

mig dog det?

Tesman

Ja, så inderlig gerne. Jeg skal gøre for
ham, hvad der bare står i min magt.
\det kan De forlade Dem på./

Fru Elfsted

Å, hvor det er velsignet snilt af Dem!
(trykker hans hænder.) Tak, tak, tak!

Hedda

(rejser sig.)

Du skulde skrive ham til, Tesman.
For kanské han ikke kommer til os så-
dan af sig selv.

Tesman

Ja, det turde vel være det rigtigste.

Hedda

Og gør det jo før jo heller. Nu straks,
synes jeg.

Fru Elfsted

(bønligt.)

Å ja, {D}dersom De vilde det!

Tesman

Jeg skriver i dette øjeblik. Har De
hans adresse, fru Elfsted?

Fru Elfsted

Faksimile

legg: 9, blad: [1]v

Her er den.

(Hun rækker ham et lidet papir.)

Tesman

Godt, godt. Så går jeg ind – ˹til mig selv.
Det er sandt, – tøflerne –˺

˹ (Tar pakken på bordet) ˺

Hedda

Skriv endelig varmt til ham. Og dygtig
langt også.

Tesman

Ja det skal jeg nok.

Fru Elfsted

Men endelig ingen ting om mig!

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg/mellom linjene.]

Se der. Tag dem
med.

Hvad er det.

Tøflerne.

Å ja det er sandt.

Tesman

Nej, nej, – hvis De så synes.

(Han går ind gennem døren i hjørnet
til højre.)

Hedda

(smiler og siger dæmpet.)

Se så. Nu slog vi to fluer med et smæk.

Fru Elfsted

Hvorledes mener De det?

Hedda

Forstod De ikke at jeg vilde ha’ ham væk?
At jeg vilde tale alene med Dem?

Fru Elfsted

Faksimile

legg: 9, blad: [2]r

(forvirret.)

Om dette samme!

Hedda

Ja just om det.

Fru Elfsted

Men der er ikke mere, fru Tesman!
Virkelig ikke mere!

Hedda

Å jo såmænd er der så. Der er bety-
delig mere. Så meget forstår jeg da.
Kom her, – så sætter vi os rigtig fortro-
ligt sammen.

(Hun drager fru Elfsted ned på den
lille sofa ved ovnen og sætter sig selv ved
siden af hende.)

Fru Elfsted

,
(ængstelig, urolig.)

Men kære, bedste frue –. Jeg hav{ <...> }de egent-
lig tænkt at gå nu –

Hedda

Det haster det ikke med. – Fortæl mig
så lidt om hvorledes De har det i hjem-
met.

Fru Elfsted

Faksimile

legg: 9, blad: [2]v

Å, det er det, som jeg nødigst af alt vilde
røre ved.

Hedda

Men til mig, kære –. Herre gud, vi gik
jo i institutet sammen. ˹ ※ [HIS: Det er ikke funnet noen tekst å lenke til dette referansetegnet.] ˺

Fru Elfsted

Men siden er vi da kommen så langt –
langt ifra hinanden.

Hedda

Nå, så vil vi sé at rykke hinanden nær-
mere igen. Hør nu her! I institutet sa’
vi dog «du» til h{ <...> }inanden. Og kaldte hin-
anden ved fornavn.

˹ ※For De sad en klasse˺

Fru Elfsted

Nej, det ta’r De visst fejl i.※

Hedda

Nej visst gør jeg ikke, nej! Jeg husker det så
godt. Og derf{F}or vil vi være fortrolige som
i gamle dage. (flytter sig hen på sofaen.)
Se så! (kysser hende på kindet.) Nu siger
du «du» til mig og kalder mig Hedda.

Fru Elfsted

(trykker og klapper hendes hænder.)

Å, så megen godhed og venlighed –! Det

Faksimile

legg: 10, blad: [1]r

10.

er noget, jeg slet ikke er vant til –

Hedda

Så, så, så! Og jeg siger «du» til dig, li-
gesom før, og kalder dig min kære Thora.

Fru Elfsted

Thea heder jeg.

Hedda

Ja rigtig. Naturligvis. Thea mente
jeg. Så du er så lidet vant til godhed
og venlighed? I dit eget hjem?

Fru Elfsted

Å, dersom jeg havde noget hjem! Men
jeg har ikke noget. Har aldrig havt no-
get.

Hedda

(sér lidt på hende.)

Jeg har anet at det var noget af den slags.

Fru Elfsted

(stirrer hjælpeløs frem for sig.)

Ja, ja, ja.

Hedda

Jeg kan ikke rigtig huske det. Men
var det ikke som fra først af som hus-
bestyrerinde at du kom der op til fogdens?

Faksimile

legg: 10, blad: [1]v

Fru Elfsted

Egentlig skulde det været som guvernante.
Men hans hustru, – hun dengang, – hun var
svagelig – og sengeliggende for det meste.
Så måtte jeg ta’ mig af huset også.

Hedda

Men så – tilsidst – så blev du husets frue.

Fru Elfsted

(tungt.)

Ja, så blev jeg det.

Hedda

Lad mig sé, –. Hvor længe er nu omtrent
det siden?

Fru Elfsted

Det er nu en fem år siden.

Hedda

Ja rigtig; det må det være.

Fru Elfsted

Å disse fem år –! Eller mest de tre sid-
ste da. Å, dersom De vidste –!

Hedda

(slår hende let over hånden.)

«De»? Fy, Thea!

Fru Elfsted

Faksimile

legg: 10, blad: [2]r

Nej, nej, jeg skal prøve på det. Huske
det. – Ja, dersom – du bare kunde ane og
forstå –

Hedda

(henkastende.)

Holger Løvborg har jo også været der
oppe en tre års tid, <...> tror jeg.

Fru Elfsted

(ser usikkert på hende.)

Holger Løvborg? Ja, han har det.

Hedda

Hvorledes var det nu? Kendte du ham
allerede her fra byen af?

Fru Elfsted

Næsten slet ikke. Ja, det vil sige, –
af navn naturligvis.

Hedda

Men så der oppe – der oppe, – der kom
han altså i huset til jer?

Fru Elfsted

Ja, han kom hver dag over til os.
Han skulde jo læse med børnene. For
jeg alene kunde ikke i længden magte
det alt sammen.

Faksimile

legg: 10, blad: [2]v

Hedda

Nej, det er begribeligt.

Fru Elfsted

Og så brugte min mand ham undertiden
til at skrive for sig på kontoret. – Løv-
borg var jo at få for en – for en billig
penge.

Hedda

Måtte Holger Løvborg sidde og skri-
ve på kontoret!

Fru Elfsted

Mest når min mand var ude på em-
bedsrejser.

Hedda

Og din mand, – han er ˹vel sagtens˺ kanske ofte ˹ude˺ på
rejser?

Fru Elfsted

Ja, De – du kan vide at som foged må
han tidt rejse omkring i distriktet.

Hedda

(læner sig hen til hende med begge hæn-
der på hendes skulder.)

Thea, – stak{F}kers søde Thea, – nu skal du
fortælle mig al ting – således, som det er.

Faksimile

legg: 11, blad: [1]r

11.

Fru Elfsted

Ja, så får du spørge da. Spørg om
alt, hvad du vil! Så skal jeg prøve på
at svare.

Hedda

Hvorledes er egentlig din mand, du,
Thea?[HIS: En blyantstrek forbinder denne og Heddas neste replikk.]

Fru Elfsted

Hvorledes han er?

Hedda

Ja, jeg mener – sådan – i omgang.
Er han god imod dig?

Fru Elfsted

Han tror vis{ <...> }st selv at han gør alt
på det bedste. Og det synes visst alle
andre folk om ham også. Jeg mener
de få mennesker, som vanker hos os.

Hedda

Selskabeligt lever du altså ikke.

Fru Elfsted

Nej.

Hedda

Men kan du holde det ud i længden.

Fru Elfsted

Faksimile

legg: 11, blad: [1]v

Nej, jeg kan ikke det. Ikke den ting heller
kan jeg holde ud – herefterdags.

Hedda

Ikke den ting heller, siger Du? Er der
altså noget andet også?

Fru Elfsted

Alt sammen!

Hedda

˹Han˺ Din mand må da vel være meget, me-
get ældre end du. Visst over de tyve år
ældre.

Fru Elfsted

Det også. Det ene med det andet. Alt
er mig imod hos ham! Vi ejer ikke en
tanke sammen! Har aldrig ejet nogen
verdens ting sammen, – han og jeg.

Hedda

Men holder han ikke alligevel af dig? I
grunden? Sådan på sin måde?

Fru Elfsted

Å nej, – tro endelig ikke det. Jeg er bare
nyttig for ham. Og så koster det ikke så
stort at holde mig. Jeg er billig.

Hedda

Faksimile

legg: 11, blad: [2]r

Det er dumt af dig.

Fru Elfsted

(ryster på hodet.)

Kan ikke være anderledes. Ikke med
ham.[HIS: En blyantstrek forbinder denne og Heddas neste replikk.]

Hedda

Nej, nej, – når du ikke kan få ham til
at holde rigtig af dig, så –

Fru Elfsted

Han kan ikke holde af nogen anden
end sig selv. Og så kanské lidt af bør-
nene.

Hedda

Og så af Holger Løvborg, Thea.

Fru Elfsted

,
(sér hen på hende.)

Af Holger Løvborg! Hvor kan De –
hvor kan du falde på det?

Hedda

Men, kære, – når han lar dig rejse –.
Når han sender dig helt her ind til byen
efter ham.

Fru Elfsted

(smiler nervøst.)

Faksimile

legg: 11, blad: [2]v

Nå, ja så. Ja, ja – (udbryder dæmpet.)
Nej, – jeg får lige så godt sige det! Jeg
kan ikke sidde her og lyve længer. Det
kommer jo så for dagen alligevel.

Hedda

Lyve! Men kære Thea –!

Fru Elfst{ <...> }ed

Nå, kort og godt da –. Min mand vid-
ste slet ikke af at jeg rejste.

Hedda

Hvad for noget! Vidste ikke din mand
af det!

Fru Elfsed

Nej naturligvis. Han var desuden ik-
ke hjemme. Var på rejse, han også. Jeg
kunde ikke holde det ud længer. Rent
umuligt! Så {d}alene, som jeg herefter vil-
de bli’ deroppe.

Hedda

Nå? Og så?

Fru Elfsted

Så pakked jeg nogen småsager sam-
men. Det nødvendigste. Sådan i al
stilhed. Og så gik jeg fra gården.

Faksimile

legg: 12, blad: [1]r

12.

Hedda

Uden videre?

Fru Elfsted

Ja. Rejste så først med dampbåden.
Og siden her ned på {J}jernbanen.

Hedda

Men min kære gode Thea –!

Fru Elfsted

Ja, hvad i al verden skulde jeg vel an-
det gøre!

Hedda

Men hvad tror du da din mand vil
sige når du kommer hjem igen?

Fru Elfsted

,
(ser hen på hende.)

Der op til ham?

Hedda

Ja vel, – ja vel?

Fru Elfsted

,
(rejser sig og går hen over gulvet.)

Der op til ham kommer jeg aldrig
mere.

Hedda

(vender sig i sofaen og ser efter hende.)

Faksimile

legg: 12, blad: [1]v

Du er altså –? For ra<...> fuldt alvor – gået
fra hus og hjem? Gået fra det alt sammen?

Fru Elfsted

˹ [HIS: Tilføyelsen står i høyre marg.]

Ikke andet for –
Åbenlyst. Ikke dølgsmål

Sligt noget kan jo ikke gøres ugjort bag-
efter.

Hedda

(rejser sig fra sofaen og går hen til hende.)

Men, Thea, var også dette her rigtig vel
betænkt af dig?

Fru Elfsted

Jeg betænkte ingen ting. Jeg gjorde bare,
hvad jeg syntes jeg måtte gøre.

Hedda

Og hvad vil du nu ta’ dig til? Hvad vil
du slå ind på?

Fru Elfsted

Det véd jeg ikke endnu. Jeg véd bare at jeg
må leve her, hvor han lever. – Hvis jeg
skal leve da.

Hedda

Sid ned lidt, – så blir du roligere. (de
sætter sig ved bordet.) Hvorledes kom
dette – dette fortrolige forhold – mellem
dig og Holger Løvborg?

Faksimile

legg: 12, blad: [2]r

Fru Elfsted

Å, det kom så vel sådan lidt efter lidt.
Alt eftersom jeg mærked at jeg havde
ligesom et slags magt over ham.

Hedda

Havde du altså det?

Fru Elfsted

Han la’ af sine stygge vaner. Ikke
fordi jeg bad ham om det. For det turde
jeg aldrig gøre. Men han mærked nok
at det var mig imod. Og så lod han alt
sligt noget fare.

Hedda

(lidt spottende.)

Du har altså genoprejst ham, – som
man siger.

Fru Elfsted

Og han har gjort et slags virkeligt men-
neske ud af mig. Lært mig at tænke –
og forstå både det ene og det andet.

Hedda

Læste han kanské med dig også?

Fru Elfsted

Nej, ikke just læste. Men han talte

Faksimile

legg: 12, blad: [2]v

med mig. Talte om så uendelig mangt og
meget.

Hedda

Om sådant noget videnskabeligt, kan jeg
tænke.

Fru Elfsted

Om sligt noget også, ja. Hvorfor smiler
du? Husk på, – det var ikke med mig der
oppe, som det er med dig her. Du har din
mand, som kan forklare dig så mange
ting.

Hedda

(tørt.)

Ja, jeg har det. Men synes du det er mor-
somt at sidde og høre på forklaringer?

Fru Elfsted

Ja, det synes jeg da rigtignok. Synes
ikke du også?

Hedda

Nej, det véd gud jeg ikke gør. Jeg synes
det er græsselig kedeligt. (skotter mod
Tesmans dør.) Men det blir naturlig-
vis imellem os.

Fru Elfsted

Faksimile

legg: 13, blad: [1]r

13.

Alt sammen må bli’ imellem os. For
guds skyld, – alt det, som jeg har siddet ˹her˺
og betroet dig.

Hedda

Nå, til Tesman kan jeg da sagtens –

Fru Elfsted

(kæmpende med sig selv.)

Hedda, – der er en ting til – endnu.

Hedda

Og hvad er det for noget.

Fru Elfsted

Jeg véd jo slet ikke så visst, hvad det
blir til – tilslut – mellem Holger Løv-
borg og mig. Om det bare blir til godt
venskab – fra hans side.

Hedda

Hvad{!}? Er du da ikke sikker på ham?

Fru Elfsted

Jo, jeg synes jo også at jeg burde være
det nu. Nu, efter at jeg har gåt fra hus
og hjem for hans skyld. Men – men, –
å, Hedda, der er en, som står imellem
os.

Hedda

Faksimile

legg: 13, blad: [1]v

D Hvad vil du sige med det?

Fru El{v}fsted

1.) [HIS: Det er ikke funnet noen tekst å lenke til dette referansetegnet.]En, ˹k˺ som har krænket og såret ham så
inderlig dybt –. Og som jeg tror at han al-
drig kan glemme alligevel.

Hedda

(rejser sig langsomt, støtter hænderne
på bordet og stirrer på hende.)

Hvem er det du mener?

Fru Elfsted

Det er dig selv, Hedda.

Hedda

Kan dette her være –! Hys! (skotter mod
Tesmans dør.) Hys, der kommer han!
(hvisker.) For g{ <...> }uds skyld, Thea, – lad
alt sammen bli’ imellem os!

(Axel Tesman, med et brev i hånden,
kommer fra sit værelse.)

Tesman

Se så; nu er brevet færdigt.

Hedda

Det var jo vel. Fru Elfsted og jeg har
lagt over at gå lidt ud sammen.

Tesman

Faksimile

legg: 13, blad: [2]r

Godt. Så kaster du det kanské i
postkassen med det samme.

Hedda

(tar brevet.)

J{ <...> }eg skal sige pigen besked.

Tesman

Ja netop; det var det jeg mente.

(Berte kommer fra forstuen.)

Berte

Assessor Brack er her og siger at
han gerne vilde hilse på herskabet.

Hedda

Ja, bed assessoren værs’god komme
ind. Og så – hør her, – kast så dette bre-
vet { <...> }i postkassen.

Berte

(tar brevet.)

Ja vel, frue.

(Hun åbner døren for assessor Brack
og går selv ud.)

Brack

Tør man sé indom så tidligt på da-
gen.

Hedda

Faksimile

legg: 13, blad: [2]v

Ja såmænd tør De så.

Tesman

Altid velkommen. (forestiller.) fru Elf-
sted – assessor Brack.

Brack

Ah, glæder mig særdeles –

Hedda

Det er morsomt at sé Dem ved dagslys,
assessor.

Brack

Og jeg synes det er morsomt at se herskabet
i sit hjem. Her, hvor jeg har gået og ordnet og
stellet i de øde stuer.

Tesman

Jeg kan ikke noksom takke Dem –

Brack

Å jeg be’r –

Hedda

Ja, De er en trofast sjæl –

Brack

Og er fru Hedda så nogenlunde fornøjet?

Hedda

Ja såmænd er jeg så. Det vil sige, – lidt
omflytning hist og her blir jo nødvendig.

Faksimile

legg: 14, blad: [1]r

14.

Brack

Ja {,}Nå, vi har jo bare ordnet det sådan
foreløbig.

Hedda. ˹T.˺

Og så mangler der jo et og andet. Vi blir
nok nødt til at anskaffe en dél småting
til.

Brack

Ja så? Virkelig?

Hedda ˹T.˺

(ler.)

Bli’ da ikke angst! Det skal De ikke
få noge{n}t besvær med. Jeg skal selv sørge
for de dele.

Brack

Å det var slet ikke således ment. (til Tes-
man.) For resten var det egentlig i forret-
ninger, jeg kom –

Tesman

Ah så? Forretninger –?

Hedda

Jo, De er god! De vil jage mig på døren.

Brack

Vil jeg!

Faksimile

legg: 14, blad: [1]v

Hedda

Ja, De truer jo med at tale om forretninger.
– Kom så, Thea! (til Tesman.) Jeg blir ik-
ke længe borte.

Tesman

Ganske som du vil, kære.

Hedda

(til Brack.)

Altså, på gensyn – når De er færdig med
forretningerne.

Brack

På gensyn, fru Hedda.

(Hedda og fru Elfsted går ud gennem
forstuedøren.)

Tesman

Se så. Nu kan vi altså tales ved. Vær så
god at ta’ plads.

Brack

(sætter sig ved bordet.)

Tak, et lidet øyeblik. ˹ [HIS: Tilføyelsen står i høyre marg.]Der var noget jeg vilde
tale med Dem om˺

Tesman

(sætter sig også.)

Forretninger var det altså –?

Brack

Faksimile

legg: 14, blad: [2]r

Ja, sådan på en måde.

Tesman

Forstår. Det er den alvorlige del ˹af festen,˺
som begynder nu. ˹Hvad.˺

Brack

Å, de sager haster det visst ikke så stærkt
med. For resten skulde jeg nok ønske at
vi havde indrettet os en smule tarveligere.

Tesman

Men det vilde jo ikke gået an! Tænk da
på Hedda. De, som kender hende så godt.
Jeg kunde da umuligt by’ hende rent små-
borgerlige omgivelser.

Brack

Nej, nej, det er jo netop knuden.

Tesman

Og så – heldigvis, – så kan det jo ikke
vare længe før jeg får udnævnelsen.

Brack

Å, sådant noget kan ofte trække i lang-
drag.

Tesman

Har De hørt noget nærmere?

Brack

Faksimile

legg: 14, blad: [2]v

Ikke sådan noget bestemt. (afbrydende.) Men
det er sandt, – en nyhed kan jeg da fortælle
Dem.

Tesman

Nå?

Brack

Deres gamle ven, Holger Løvborg, er kommen
tilbage til byen igen.

Tesman

Det ved jeg allerede.

Brack

Så? Hvor har De fåt vide det?

Tesman

Hun fortalte det, den dame, som gik ud med
Hedda.

Brack

Ja så. Hvad var det hun hed?

Tesman

Fru Elfsted.

Brack

Aha, fogdens frue altså. Ja, det er jo oppe
hos dem han har havt sit tilhold.

Tesman

Og så hører jeg til min store glæde at han

Faksimile

legg: 15, blad: [1]r

15.

er blet aldeles ordentlig igen.

Brack

Ja, man påstår jo det.

Tesman

,
(lidt usikkert forskende.)

Og så skal han jo ha git ud en bog.

Brack

Ja, vel har han det.

Tesman

Er det sandt at den har vakt opsigt?

Brack

Ganske overordentlig opsigt har den
vakt.

Tesman

Tænk, – er ikke det glædeligt? Han, med
sine store evner –! Jeg var så sørgeligt
sikker på at han var gåt til grunde for
bestandig.

Brack

Det var nok den almindelige mening
om ham.

Tesman

Men jeg begriber bare ikke, hvad han
nu vil ta’ sig til? Hvad skal han kunne ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg.]

Br.

Hele arven har han nok så omtrent
sat over styr –

Faksimile

legg: 15, blad: [1]v

få at leve af?

(Hedda er under de sidste ord kommen
ind gennem forstuedøren.)

Hedda

(lér lidt hånligt.)

Altid går Tesman og æn{ <...> }gster sig for, hvad
man skal få at leve af.

Tesman

Det var Holger Løvborg, vi talte om.

Hedda

(ser hurtigt hen på ham.)

Ah –!

Tesman

Og jeg spør’ virkelig, hvad der skal bli’ af
ham.

Brack

Det kunde jeg kanské fortælle Dem lidt
om.

Tesman

Nå?

Brack

De må ikke glemme at han er kommen
af en mægtig slægt.

Tesman

Faksimile

legg: 15, blad: [2]r

De folk kan han ikke gøre regning
på. ˹De har jo rent slåt hånden af ham.˺

Brack

Er De så sikker på det?

Tesman

Jeg véd at imellem sig går de og kalder
ham for familjens skamplet.

Brack

Før kalde de ham for familjens håb.

Tesman

Ja, før – ja. Men det har han jo sev for-
spildt.

Hedda

Han har jo rejst sig igen.

T Brack

Og så dertil denne bogen, som er kom-
men –

Tesman

Ja{,}ja, gud gi’ at de så sandt vilde
hjælpe ham til et eller {d}andet. Jeg har
netop skrevet ham til. Bedt ham hjem
til os imorgen {.}aften.

Men De skal jo til
mig iaften. Jeg bad Dem jo på bryggen in<...> inat

Hedda

˹Havde du glemt det, T.˺ Kom De også, assessor. Vi skal få
˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i nedre marg og fortstter i øvre marg på neste side.]

Ja, så sandelig havde jeg så.

Faksimile

legg: 15, blad: [2]v

Br.

For resten kan De visst være rolig for at han ikke
kommer.

Tror De det?

˺
det morsomt.

Brack

Kære herr Tesman, – og De ogå, fru Hed-
da, – jeg kan ikke forsvare at la’ Dem være
i uvidenhed om noget, som – som –

Tesman

Noget, som angår Holger?

Brack

Både Dem og ham.

Tesman

Men, kære, så sig det da!

Brack

De bør være forberedt på at Deres udnævn-
nelse kanské ikke kommer så hurtigt,
som De ønsker og venter.

Tesman

Hvad! Er der noget i vejen?

Brack

Besættelsen af posten tør kanské bli’ gjort
afhængig af en konkurrence –

Tesman

Konkurrence!

Hedda

Med hvem? Ah –!

Faksimile

legg: 16, blad: [1]r

16.

Tesman

Dog vel aldrig med –?

Brack

(rejser sig.)

Jo netop. Med Holger Løvborg.

Tesman

(springer op.)

Nej, nej, – dette er jo dog rent utænke-
ligt! Rent umuligt!

Brack

Og alligevel kan vi dog kanské komme
til at opleve det.

Tesman

Men dette vilde da være den skamme-
ligste uretfærdighed imod mig. Jeg har
jo så godt som løfte på stillingen!

Brack

Ja, og De får den sagtens også. Men først
gennem en kappestrid.

Hedda

Tænk –! Det blir næsten som en slags
sport.

Tesman

Men, Hedda, hvor kan du ta’ det så

Faksimile

legg: 16, blad: [1]v

ligegyldigt!

Hedda

Det gør jeg slet ikke. Jeg er virkelig spændt
på udfaldet.

Brack

I alle fald, fru Hedda, er det godt at De kender
stillingen førend De – førend De går i vej med
små indkøb, som De nylig trued med.

Hedda

Dette her kan ingen forandring gøre.

Brack

Nå så. Det er en anden sag. Farvel for i-
\Når jeg går min eftermiddagstur kommer jeg
indom og henter Dem./
dag.

˹ [HIS: Tilføyelsen står i høyre marg.]

Å jeg ved hverken ud
eller ind.

Hedda

Farvel, assessor. Men hør, – kom ud til
os imorgen eftermiddag. Det træffer kan-
ske nogen gode venner. Og velkommen i-
igen imorgen!

Brack

Mange tak. Farvel, farvel.

Tesman

(følger ham mod døren.)

Farvel, herr assessor! ˹De må virkelig undskylde˺

(Assessor Brack går ud gennem forstuen.)

Faksimile

legg: 16, blad: [2]r

Tesman

Ja, Hedda, – nu får vi to altså tale
lidt alvorligt sammen.

Hedda

Ikke nu, Tesman. Jeg har, ved gud, ikke
tid.

Tesman

Ikke tid!

Hedda

Nej. Jeg må ind og klæ’ mig lidt om
til middagen.

(Hun går op mod døren til venstre.)

Tesman

Men du tar jo dette som om det var
ingen verdens ting.

Hedda

(vender sig i døren.)

Hvorfor ˹skulde jeg˺ ikke det? Du siger jo så tidt
at { <...> }det altid er den stærkeste, som sejrer.

(Hun går ud.)

Tesman

(støtter hænderne mod stolryggen og ser
urolig frem for sig.)

Den stærkeste, ja{.}–

Faksimile

legg: 16, blad: [2]v

[Forfatternote: 13.8.90.] [HIS: Denne siden er grundig strøket over. HIS har tydet teksten ved hjelp av ES (3, 208) og HU (11, 428).]

Anden akt.

(Tesmans have med udsigt over fjorden
og øerne. Store gamle lindetræer til begge
sider. Under <...> et træ til højre en havebænk
med bord. I midten et springvand med blom-
strende planter omkring. Haven skråner ned-
over mod baggrunden. Eftermiddagsbelysning.)

(Hedda sidder omklædt med en parasol
i hånden på bænken. Hendes stråhat ligger
på bordet. Lidt efter kommer Assessor
Brack med hat, handsker og stok op fra
baggrunden.)

Hedda

(med et langsomt nik.)

Nå så De kommer da i alle fald.

Brack

Ellers ingen kommet?

Hedda

Kommer heller ingen. Jo, kanske Eilert Løv-
borg. Men ingen af kredsen. Ingen er hjemme.
på landet alle sammen.

Faksimile

legg: 17, blad: [1]r

17.

[Forfatternote: 1. akt renskrevet 2{3}2.10.90. 2. akt beg: 23.10 <...> 6.9.90.]

Anden akt.

(Værelset hos Tesmans ligesom
i første akt, kun at pianofortet er
flyttet ud og et {s}d<...> elegant lidet skri-
vebord og en etagére er stillet i ste-
det. Blomsterbuketterne er tildels fl
ryddet af bordet og hensat i det in-
dre værelse.) Det er eftermiddag.)

(Hedda, { <...> }omklædt i smagfuld ef-
termiddagsdragt, er alene i værelset.
Hun står ved den åbne altandør
og lader en revolver. Den anden lig-
ger i den åbne kasse på en stol ved
siden af hende.)

Hedda

(ser ned i haven og råber:)

God dag igen, herr assessor!

Assessor Bra{ <...> }ck

(høres nedefra.)

I lige måde, fru Hedda!

Hedda

Faksimile

legg: 17, blad: [1]v

(hæver revolveren og sigter.)

Nu skyder jeg Dem, assessor Brack.

Assessor Brack

(råber dernede)

Nej, nej, nej! Stå da ikke og sigt på mig!

Hedda

(skyder.)

Bum!

Brack

(dernede)

Er De rent gal –!

Hedda

Traf jeg Dem?

Brack

(fremdeles dernede.)

Lad være med de narrestreger!

Hedda

,
(lægger revolveren i kassen.)

Kom så ind, asses{o}sor.

(Assessor Brack kommer ind gennem
døren til verandaen.)

Brack

Hvad pokker ˹driver De på med den sport enda˺ står De og skyder efter?

Hedda

Faksimile

legg: 17, blad: [2]r

Efter kramsfugle.

Brack

Men kramsfuglene er jo ikke kommet
endnu.

Hedda

Nå, så skyder jeg op i den op i den blå luft da.

Brack

.˹ (tar pistolen fra ˹hende og ser på den)˺ ˺

˹ [HIS: Tilføyelsen står i venstre marg.]Ah, disse her kender jeg godt. Det
er de som De fik af generalen.
(lægger den i kassen) ˺
Hvad skal det være godt for?
˹ [HIS: Tilføyelsen står i venstre marg.]Men nu ˹skal vi ikke ha’ mere af den spas.˺ lar De værsgod dette fare fru H.˺

Hedda

Ja, hvad i herrens navn vil De jeg
skal ta’ mig til?

Brack

Har De da ingen besøg havt?

Hedda

(lukker døren til verandaen.)

Ikke et eneste. Alle de intime ligger
nok på landet endnu. Jeg må nøjes
med deres blomster og visitkort.

Brack

Og Tesman er kanske heller ikke
hjemme?

(Lukker kassen ned...

Hedda

Nej, han løb ˹ned til tanterne˺ af huset da jeg tog til
pistolkassen .

Faksimile

legg: 17, blad: [2]v

Brack

Virkelig, fru Hedda!

Hedda

Å, De skal nu ikke ta’ det så bogsta-
veligt. For resten er han, snart sagt, lige
så ræd for de tigester som De.

(Hun har taget kassen og står og låser
˹(Lukker kassen˺ den ned i skrivebor{ <...> }dskuffen.)

Brack

,
(fremdeles med overfrakken på armen
og hatten i hånden s{)}tår bag hende.

Altså ikke hjemme.

Hedda

Nej, – han vented Dem ikke så tidligt.
Og så kom det over ham. Han måtte en-
delig ind til byen og hente sig nye bøger.

Brack

Forstår sig. Det var dumt at jeg ikke
før tænkte ˹på˺ mig det.

Hedda

(drejer hovedet og ser på ham.)

Hvorfor dumt?

Brack

Jo, for så var jeg kommet her ud end-

Faksimile

legg: 18, blad: [1]r

18.

nu lidt – tidligere.

Hedda

(stikker bordnøglen i lommen og går
fremover gulvet.)

Ja, da havde De nu slet ingen truffet.
For jeg har været ˹inde˺ oppe og klædt mig om
efter middagen.

Brack

Og der er ikke sådan en liden bitte
liden dørsprække, som en kunde ha’
talt igennem?

Hedda

Ikke for Dem i al fald, gode asses-
sor. – Men lad os sætte os ned og vente.
Tesman kommer visst ikke så snart
hjem.

Brack

Ja, ja, herre gud, jeg skal være tål-
modig.

(Hedda sætter sig i sofaen. Brack
lægger sin paletot over ryggen på den
st nærmeste lænestol, sætter sig i sto-
len, men beholder hatten i hånden.
Kort ophold. De ser på hinanden.)

Faksimile

legg: 18, blad: [1]v

Hedda

Nå?

Brack

(i samme tone.)

Nå?

Hedda

Det var mig, som spurgte først.

Brack

({læner}bøjer sig lidt fremover.)

Ja, lad os så få os en liden lun pas-
siar, fru Hedda.

Hedda

(læner sig mere tilbage i sofaen.)

Synes De ikke det er som en hel evighed
siden vi sidst taltes ved? – Ja, det småtte-
ri igåraftes og i formiddag regner jeg nu
ikke for noget.

Brack

Men sådan – imellem os selv, – på tomands
hånd, mener De?

Hedda

Å ja. Så omtrent.

Brack

Jeg har hver eneste dag gåt her og øn-

Faksimile

legg: 18, blad: [2]r

sket at De bare var vel hjemme igen.

Hedda

Og jeg har såmæn hele tiden trukket
om derude og bare ønsket det samme.

Brack

De? Virkelig, fru Hedda? Og jeg, som
trode, De havde moret Dem så inder-
lig godt på rejsen!

Hedda

Jo, det kan De tro!

Brack

Men det skrev da Tesman bestandig
om.

Hedda

Ja, Tesman! For han synes nu det er det
dejligste han véd at fare om mellem dis-
se små universitetsbyerne. Og så at få
rode i bogsamlingerne. Og få sidde og skri-
ve af gamle pergamentblade, – eller hvad
det nu er for noget –

Brack

Nå, det er jo hans livskald –

Hedda

Ja. Og da kan en sagtens –. Men jeg!

Faksimile

legg: 18, blad: [2]v

Å nej, kære assessor, – jeg har havt det
gruelig kedeligt.

Brack

(deltagende.)

Siger De det? For ramme alvor?

Hedda

Ja, De kan da vel selv tænke Dem –.
Sådan i et helt halvt år aldrig at træffe
på et levende menneske, som kender en smu-
le til vor kreds. Og som en kan tale med om
vore ˹egne˺ sager.

Brack

Nej, nej, – det vilde jeg også føle som et savn.

Hedda

Og så det, som er det uudh ˹aller˺u-udholdeligste
af det alt sammen

Brack

Nå?

Hedda

– evig og altid at skulle være sammen
med – { <...> }med en og den samme –

Brack

(nikker ˹beklagende˺ bifaldende .)

Både sent og tidlig, – ja{.} ˹Tænk –˺ Til alle ˹mulige˺ tider.

Faksimile

legg: 19, blad: [1]r

19.

Hedda

Jeg sa’: evig og altid.

Brack

Lad gå. Men med vor kære fortræf-
felige Tesman synes jeg nok at man
måtte kunne –

Hedda

Tesman er et fagmenneske, kære –.

Brack

Unægtelig.

Hedda

Og fagmennesker er slet ikke mor-
somme at rejse med. Ik{e}ke i længden
i alle fald.

Brack

Ikke engang, – det fagmenneske,
man elsker.

Hedda

Uh, – brug da ikke det klissede ord!

Brack

Hvad nu, fru Hedda!

Hedda

Ja, De skulde bare prøve det, De! At
høre tale om kulturhistorie både sent

Faksimile

legg: 19, blad: [1]v

og tidligt –

Brack

Evig og altid –

Hedda

Ja, ja, ja –. Og så dette her om middel-
alderens samfundsformer –! Det er nu
det allergræsseligste.

Brack

(ser forskende hen på hende.)

Men sig mig, – hvorledes skal jeg da
egentlig forstå –?

Hedda

At der blev et par af mig og Jørgen Tes-
man, mener De?

Brack

Nå ja, lad os udtrykke det så.

Hedda

Herre gud, synes De da det er så under-
ligt? Hvad?

Brack

Både ja og nej. Oprigtig talt, så hav-
de jeg aldrig tænkt mig at den forlovel-
se skulde ført til noget.

Hedda

Faksimile

legg: 19, blad: [2]r

(smiler.)

Hvad man ønsker det tror man jo
gerne.

Brack

(lér.)

Ja, ja, ja, fru Hedda, – man siger
jo så.

Hedda

Og så havde jeg virkelig danset mig
træt, kære assessor. Min tid var om-
me –. Uh nej, – det vil jeg da ikke si-
ge ˹alligevel˺! Ikke tænke ˹det˺ heller!

Brack

Nej, det har De da tilforladelig hel-
ler ingen grund t{ <...> }il.

Hedda

.˹ ser ligesom spejdende
på ham.˺

Å – ˹grund –˺. Men Tesman er jo dog et kor-
rekt menneske i alle måder.

Brack

Både korrekt og solid. Gud beva-
re’s –.

Hedda

.˹ (med dulgt <...> ) ˺ ˹ ser usikkert på ham ˺

Og noget egentlig løjerligt kan jeg
ikke finde der er ved ham. Finder

Faksimile

legg: 19, blad: [2]v

De det?

Brack

Løjerligt? Nej ˹ne–j˺ {.} ˹det vil jeg just ikke sige –˺

Hedda

Og så er han jo en svært flittig sam-
ler. Det kan såmæn godt være at han
bringer det vidt med tiden{.} ˹alligevel.˺

Brack

(sér noget uviss på hende.)

Jeg trode, De,<...> mente ligesom alle de
andre at der vilde bli’ en ˹særdeles˺ fremragende
mand af ham.

Hedda

(med et træt udtryk.)

Ja, jeg gjorde det. – Og da han så gik
der og endelig med vold og magt vilde få
lov til at forsørge mig –. Jeg véd ikke,
hvorfor jeg ikke skulde ta’ imod det?

Brack

Nej, nej{,}. –{.}Fra den side betragtet –

Hedda

Det var såmæn mere end mine andre
opvartende venner var villige til, kæ-
re assessor.

Faksimile

legg: 20, blad: [1]r

20.

Brack

(lér.)

Ja, jeg kan tilforladelig ikke svare
for alle de andre. Men hvad mig an-
går, så véd De jo nok at jeg altid har
næret en – en viss respekt for ægteska-
bets bånd. Sådan i sin almindelig-
hed, fru Hedda.

Hedda

(spøgende.)

Å, jeg har såmæn aldrig gjort mig
illusioner med hensyn til Dem.

Brack

Alt, hvad jeg begærer, det er at ha’ en
god, fortrolig omgangskreds, hvor jeg kan
gå til hånde med råd og dåd og alt mu-
ligt sådant –

Hedda

(løfter pegefingeren.)

Bare ikke med penge!

Brack

Nej, det vilde straks fordærve forholdet.
Se, derfor holder jeg mig helst til de fa-
miljer, hvor der ikke spørges om sligt

Faksimile

legg: 20, blad: [1]v

noget og hvor jeg har lov til at gå ud og
ind som en ven –

Hedda

Af fruen i huset?

Brack

,
(bøjer sig galant.)

Helst af fruen, naturligvis. Men der-
næst også af manden. Véd De hvad, –
et sådant – lad mig sige, et sådant
trekantet forhold – det er i grunden
en stor behagelighed for alle parter.

Hedda

Ja, jeg har mangen god gang savnet
en tredjemand på rejsen. Uh, – det, at
sidde på tomandshånd i kupéen –!

Brack

Heldigvis er nu rejsen overstået –

Hedda

(ryster let på hovedet.)

Rejsen tør bli lang – lang endnu. Jeg er
bare kommen til et stoppested under-
vejs. ※ [HIS: Det er ikke funnet noen tekst å lenke til dette referansetegnet.]

Brack

˹Nå˺ Vel, vel. Men der stiger ˹der˺ en tredjemand

Faksimile

legg: 20, blad: [2]r

ind til parret ˹da˺. En prøvet, forstående
ven –

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i øvre marg.]

Ja, se det er noget ganske andet.

Hedda

– underholdende på alskens liv-
lige områder –

Brack

– og slet ikke spor af fagmenneske –

Hedda

(med et hørligt åndedrag.)

Ja, det er jo rigtignok en lettelse.

Brack

(ser mod indgangsdøren.)

Trekanten sluttet.

Hedda

(halvhøjt.)

Og så kører toget videre.

(Jørgen Tesman, ˹i grå spadsérdragt ˹og˺ <...> ˺ med en hel del
bøger under armen og andre i lom-
merne, kommer inn fra ˹forstuen.˺ højre .)

Tesman

Puh, der var sandelig hedt at slæ-
be på alt dette her. Nej, se, se, – er
De alt kommen, kære assessor? Det
sa’ ikke Berte noget om.

Faksimile

legg: 20, blad: [2]v

Brack

(rejser sig.)

Jeg gik op igennem haven.

Hedda

Hvad er det for bøger, du kommer med?

Tesman

(lægger bøgerne på bordet.)

Det er nogen nye fagskrifter, som jeg
nødvendigvis måtte ha’m.

Hedda

Fagskrifter?

Brack

Hm –.

Hedda

Behøver du endnu flere fagskrifter?

Tesman

Ja, kære Hedda, dem kan man aldrig
få for mange af. Man må jo følge med
hvad der skrives og trykkes.

Hedda

(resigneret.)

Ja, man må vel det.

Tesman

(søger mellem hæfterne.)

Faksimile

legg: 21, blad: [1]r

21.

Og sé her, – her har jeg fåt fat på Ejlert
Løvborgs nye bog også. (rækker den frem.)
Har du kanske lyst til at se i den, Hedda?

Hedda

Nej mange tak. Eller – ja, kanske
siden.

Tesman

Jeg bladed lidt i den på vejen.

Brack

Nå, hvad synes så De som fagmand?

Tesman

Jeg synes, det ermærkeligt, hvor sindigt
den er holdt. Han skrev aldrig således
før. – Men har du så ikke været nede
i haven og sét dig om, Hedda? Hvad?

Hedda

Nej, jeg var bare lidt ude på veran-
daen{?}.

Tesman

Ja, er ikke udsigten dejlig? Ud over
fjorden og øerne? (går nærmere hen
til hende.) Nå er det ikke ganske hyg-
geligt at sidde som husets frue, her,
hvor du altid gik og drømte om at

Faksimile

legg: 21, blad: [1]v

få bo?

Hedda

Ja, tænk at det føjed sig så underligt.

Tesman

(samler bøgerne sammen.)

Men nu vil { <...> }jeg bære ind alt dette her.
Det skal bli en fryd –! Og sk<...> så vil jeg
klæ’ mig lidt om. (til Brack.) Ja, for
vi behøver vel ikke at gå nu straks?

Brack

Å bevares, – det haster ikke på længe
endnu.

Tesman

går med bøgerne

Nå, så kan jeg gi’ mig
tid. (går med bøgerne mod bagværel-
set men standser og vender sig i døren.)
Det er sandt, Hedda, jeg var lidt ind-
om hos tanterne.

Hedda

,
(henne ved v{ <...> }erandadøren.)

Ja, det var du vel sagtens.

Tesman

Tante Jane kommer ikke her ud ˹til dig˺ i dag.

Hedda

Faksimile

legg: 21, blad: [2]r

(vender sig imod ham.)

Ikke det? Er det den historie med hat-
ten, som er ivejen?

Tesman

Å langt ifra. Hvor kan du tro det!
Men tante Rina er svært dårlig ˹ser du.˺ nu.

Hedda

Det er hun jo altid.

Tesman

Ja, men idag havde hun det {ne}meget værre ˹end hun plejer.˺.

Hedda

Nå, så er det jo så rimeligt at den an-
den blir hos hende da. Jeg får finde
mig i <...> det.

Tesman

˹ [HIS: Tilføyelsen står i høyre marg/mellom linjene.]

Og du kan ikke tro, du, hvor
de begge to var sjæleglad
over at du så fyldig og
frodig ud.

˺ <...> (lidt forsagt.)

Dette her ligger jo ikke dig så videre
nær. Men jeg syntes jeg vilde sige det
alligevel.

(Han går igennem bagværelset ud
til højre.)

Hedda

(går henover mod
ovnen.)

Aå, disse evige tanterne!

Hvad?

Ingenting

˺ [HIS: Blyantstrek som sannsynligvis angir at replikkene «Aå, disse evige ...», «Hvad?» og «Ingenting» skal flyttes slik at de kommer før sceneanvisningen «Han går igennem ...».]

Brack

Hvad var det for en hat De talte om?

Faksimile

legg: 21, blad: [2]v

Hedda

Å, det var noget med frøken Rysing. Hun
har sådanne underlige manérer iblandt.
Imorges havde hun slængt sin hat fra sig
her inde i salone{r}n. (ser på ham og smiler)
Og så lod jeg som om jeg trode det var tje-
nestepigens.

Brack

(ryster misbilligende på hovedet.)

Men, snille fru Hedda, hvor kunde De
gøre det! Imod den skikkelige gamle dame!

Hedda

(i nervøs bevægelse.)

Ja, ser De, – sligt noget kommer over mig
ret som det er. Og så kan jeg ikke la’ det væ-
re. Det, at gå og pines af samvittigheds-
nag bagefter, – det er ligesom en slags ny-
delse, synes jeg. En rigtig fin – fin nydel-
se. – Å, jeg véd ikke hvorledes jeg skal for-
klare det.

(Hun har kastet sig ned i lænestolen
ved ovnen.)

Brack

(bag lænestolen.)

Faksimile

legg: 22, blad: [1]r

22.

De er ikke egentlig lykkelig, – det er
sagen.

Hedda

(sér frem for sig.)

Jeg véd heller ikke hvorfor jeg skul-
de være – lykkelig. Eller kan De kan-
ské sige mig det?

Brack

Ja, – blandt andet fordi De har fåt
netop det hjem, som De havde gået her
og ønsket Dem så længe.

Hedda

(sér op på ham og lér.)

Tror De også på den ønskehisto-
rien?

Brack

Er der da ikke noget i det?

Hedda

Jo{,} ˹bevars –,˺ noget er der. Nu skal De bare
høre.

Brack

Nå?

Hedda

˹I fjor sommer˺ Før i tiden , når der var aftensel-

Faksimile

legg: 22, blad: [1]v

skab ude på landstedet hos generalkonsu-
lens, så mage{ <...> }t Tesman det gerne slig at
han fik følge mig hjem –

Brack

Jo, jo, han var om sig. Det husker jeg nok.

Hedda

˹Nå,˺ Og De selv havde jo altid en af de yngre
fruer at ta’ vare på.

Brack

Og så havde jeg jo en ganske anden vej –

Hedda

Det er sandt. De gik nok på andre veje
˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg.]ifjor˺ den sommer.

Brack

(lér.)

Skam Dem, fru Hedda! Nå, – men Tes-
man altså –?

Hedda

Ja, så var det en aften. Vi gik netop her
forbi. Og Tesman – han vred og vendte på
sig. For han vidste ikke, hvad han skulde
finde på at snak{e}ke om, stakker. Så syn-
tes jeg synd i ham –

Brack

Faksimile

legg: 22, blad: [2]r

(smiler tvilende.)

Gjorde De?

Hedda

Ja, så tilforladelig gjorde jeg det. Og
så – for at hjælpe ham ud af vånden –
så kom jeg ˹rent letsindigt˺ til at sige, at her i denne vil-
laen skulde jeg ha’ lyst til at bo.

˹ Brack ˺

Og så ˹–?˺

Hedda

˹Jo, ˺ gud ské lov – så fik han ˹da˺ munden på glid.

Brack

Ikke andet end det?

Hedda

Ikke den aften{?}.

Brack

Men bagefter altså?

Hedda

Ja; min letsindighed havde følger, ˹kære assessor.˺

Brack

Desværre, – det har vore letsindighe-
der ˹kun˺ altfor ofte, fru Hedda.

Hedda

Tak! Men hele vinteren udover, når
vi mødtes, så satte han sig ˹ned˺ og talte til
om denne velsignede villaen. Hvor dej-
ligt det måte være at bo i statsrådin-

Faksimile

legg: 22, blad: [2]v

de {f}Falks villa.

Brack

Men så s{å}a’ De ham imod, naturligvis?
Ligesom De plejer.

Hedda

Nej, jeg sa’ akkurat det samme som han.
For Tesman er ikke af de herrer, som det
er nogen fornøjelse i at sige imod.

Brack

˹Og˺ Men i grunden så brød De Dem kanske
slet ikke om alt dette her?

Hedda

Nej, det véd gud jeg ikke gjorde.

Brack

Ja, men nu da? Nu, da her er ble’t alting
indrettet så hjemligt for Dem!

Hedda

U{f}h, jeg synes her lugter lavendler og
saltede roser i {d}alle værelserne. – Men den
lugt har kanske faster Jane ført med sig.

Brack

(lér.)

Nej, så tror jeg heller det er efter salig
statsrådinden.

Faksimile

legg: 23, blad: [1]r

23.

Hedda

Ja, kanské det. For det er noget afdød
ved det. – Det minder om balblomster
– dagen efter. (folder hænderne bag om
nakken, læner sig tilbage i stolen og sér
på ham.) Å, kære assessor, – De kan
ikke forestille Dem, hvor gyseligt jeg
vil komme til at kede mig her i huset.

Brack

Skulde da ikke livet ha’ en eller an-
den opgave at byde på for Dem også,
fru Hedda?

Hedda

En opgave, – som der kunde være no-
get lokkende ved?

Brack

Ja – naturligvis.

Hedda

Gud véd, hvad det skulde være for
en opgave. Mangen gang tænker jeg
på –. – Men det går visst ikke, det, heller

Brack

Hvilket?

Hedda

Faksimile

legg: 23, blad: [1]v

Om jeg nu kunde få Tesman til at slå sig
på politik, mener jeg.

Brack

,
(lér.)

Tesman! Men, herre gud, sligt noget som
politik ˹det˺ ligger da slet – aldeles ikke for ham.

Hedda

Nej, det tror jeg gerne. Gud véd, havd der
ligger for ham. – Men om jeg nu kunde
få ham til det alligevel?

Brack

Ja, hvad tilfredsstillelse vilde der være
for Dem i det? Når han nu ikke duer?
Hvorfor vil De så ha’ ham til det?

Hedda

Fordi jeg keder mig, hører De! (lidt
efter.) Tror De altså, det vilde være så
rent umuligt at Tesman kunde bli’
statsminister?

Brack

Hm, ser De, kære fru Hedda, – for at
bli’ det måtte han nu for det første
være en meget rig mand.

Hedda

Faksimile

legg: 23, blad: [2]r

(rejser sig hæftigt.)

Ja, der har vi det! Det er disse tarvelige
vilkår, jeg er kommet ind i! Det er dem,
som gør livet så ynkeligt! Og så rent ud
latterligt! For så er det.

Brack

Jeg tror nu at skylden ligger andetsteds.

Hedda

Hvor da?

Brack

De har aldrig fåt leve noget rigtig væk-
kende igennem.

Hedda

Noget alvorligt, mener De?

Brack

Ja, man kan jo gerne kalde det så også.
Men nu tør det kanske komme.

Hedda

(kaster på nakken.)

Å, De tænker på dette her pjankeriet
med professorposten!

Brack

Nej. Men når der nu blir stillet, – hvad
man – sådan i den højere stil – kalder al-

Faksimile

legg: 23, blad: [2]v

vorsfulde og – og ansvarsfulde krav til Dem.
– Nye kr (smiler.) Nye krav, lille fru Hedda.

Hedda

(vred)

Ti stille! Jeg har ikke anlæg til sligt no-
get! Ikke noget med krav til mig {.}Aldrig
får {d}De opleve noget af den slags!

Brack

(varsomt.)

Vi skal tales ved om et års tid – i det al-
ler længste.

Hedda

(kort.)

Jeg har ikke anlæg til sligt noget, herr asses-
sor. Ikke noget med krav til mig.

Brack

Skulde ikke De, ligesom de fleste andre
kvinder, han anlæg –?

Hedda

(går henover gulvet.)

Mangen gang synes jeg at jeg bare har
h<...> anlæg til en eneste ting.

Brack

(følger efter hende.)

Faksimile

legg: 24, blad: [1]r

24.

Og hvad er så det?

Hedda

(ser ud gennem glasdøren.)

Til at kede livet af mig. (vender sig,
og ser mod bagværelset og lér.) Ja, ˹ganske˺ rig-
tig! Der har vi professoren!

Brack

,
(sagte, advarende.)

Nå, nå <...> , nå, fru Hedda!

(Jørgen Tesman, sortklæd{ <...> }t, med
handsker og hat i hånden, kommer
fra højre gennem bagværelset.)

Tesman

Ikke noget svar fra Løvborg, Hed-
da? Hvad?

Hedda

Nej. Han sender visst ikke noget
svar. Han kommer vel selv.

Tesman

(til Bra{k}ck.)

Ja, jeg får jo vente på ham i det læng-
ste.

Brack

Det har vi rundelig tid til. Der

Faksimile

legg: 24, blad: [1]v

kommer ingen til mig før kloken syv–
halv otte.

Tesman

Nå, så er jo alting bra’.

(Han sætter hatten med handskerne
i på en stol til højre.)

Hedda

(bærer Bracks overfrakke og { <...> }hat hen
på samme stol.)

Og i værste fald kan jo herr Løvborg
slå sig ned her hos mig.

Brack

(vil selv tage sagerne.)

Å, jeg be’r. – Hvad mener De med
værste fald?

Hedda

At han ikke vil gå med Dem og Tes-
man.

Tesman

Men

(ser tvilrådig på hende.)

Men kære Hedda, – tror du at det går
an? Husk på at tante kommer ikke.

Hedda

Nej, men fru Elfsted kommer. Og

Faksimile

legg: 24, blad: [2]r

så drikker vi tre en kop té sammen.

Brack

Ja, det turde kanské være det sunde-
ste for ham.

Hedda

(lidt skarpt.)

H{ <...> }vorfor det?

Brack

De sa’ selv i formiddags at De { <...> }kendte
mine ungkarlsgilder.

(Berte kommer i forstuedøren.)

Berte

Frue, der er en herre, som gerne vil
ind –

Hedda

Ja, lad ham komme.

(Berte går ud.)

Tesman

(sagte.)

Hedda, – du skal se det er ham.

(Ejlert Løvborg kommer ind fra
forstuen. Han er slank og mager; jævn-
aldrende med Tesman men ser ældre
og no{d}get ud{f}levet ud. Hår og skæg er

Faksimile

legg: 24, blad: [2]v

sortbrunt, ansigtet er langagtigt, fint
formet, blegt, kun med et par rødlige
steder på kindbenene. Han er klædt i en
elegant, sort, ganske ny visitdr{g}agt, frak-
ken temmelig lang. Lysebrune handster
og cylinderhat i hånden. Under den
venstre arm bærer han en liden mappe
med papirer i. Han blir stående nær ved
døren og let bukker let. Synes noget for-
legen.)

Tesman

(går hen til ham og rækker ham hånden)

Kære Løvborg! Nå, så ser vi hinanden
da endelig igen!

Ejlert Løvborg

(taler med tyst stemme.)

Tak for brevet, du! (vender sig til
Hedda.) Tør jeg by’ Dem også hånden,
fru Tes{ <...> }man?

Hedda

(ræker ham hånden.)

Velkommen. (forestiller {)}med en hånd-
bevægelse.) Jeg véd ikke om de to herrer –?

Løvborg

Faksimile

legg: 25, blad: [1]r

25.

(bøjer sig let.)

Assessor Brack, tror jeg.

Brack

({ <...> }hilser.)

Bevares, – vi to har været ofte sammen.

Tesman

(med hånden på Løvborgs ˹s˺kulder.)

Nå så kom da og lad som du var hjem-
me! (fører ham længere frem.) Og nu vil
du jo slå dig ned her i byen igen, hører
jeg.

Løvborg

Ja, jeg vil det.

Tesman

Nå, det er jo så rimeligt. Hør du, –
jeg har fåt fat på din nye bog.

Løvborg

,
(ligegyldig.)

Nå, den.

Tesman

Men jeg har ikke fåt tid til at læse
den endnu.

Løvborg

Å kære, det kan du også godt spare

Faksimile

legg: 25, blad: [1]v

dig for.

Tesman

Hvorfor det, mener du?

Løvborg

Jo, for der er ikke noget videre ved den.

Tesman

Ikke noget ved den!

Brack

Men, herre gud, den blir da så svært
rost, hører je{j}g.

Løvborg

Ja netop. Det var det jeg vilde. Det, jeg
havde brug for. Og så skrev jeg bogen så
at alle kunde være med på den.

Brack

Meget fornuftigt.

Tesman

Ja men, kære –

Løvborg

Jeg måtte jo prøve på at bygge mig op
en stilling igen. Begynde rent forfra.

Tesman

,
(lidt forlegen.)

Ja, ja, du måtte vel kanske det.

Faksimile

legg: 25, blad: [2]r

Løvborg

(smiler, sætter hatten fra sig og <...> slår
let på mappen, som han holder frem.)

Nej, ser du, – når dette kommer –! For det-
te her, – det er først det rigtige. Det, som
der er noget i.

Tesman

Så? Og hvad er da det for noget?

Løvborg

Det er fortsættelsen.

Tesman

(ser tvilrådig på ham.)

Fortsættelsen? Af hvad?

Løvborg

Af bogen.

Tesman

Af den nye –?

Løvborg

Ja naturligvis.

Tesman

Men kære, – den går jo lige til vore dage.

Løvborg

Ja vel gør den det. Og dette her hand-
ler om fremtiden.

Faksimile

legg: 25, blad: [2]v

Tesman

Men kære Løvborg, – vi véd jo slet ingen
ting om fremtiden. Og så er der altså ikke
noget at sige om den.

Løvborg

(smiler.)

Å jo, der kunde kanské være et og andet
at sige om den alligevel.

Brack

Men noget sådan – rigtig videnskabeligt
kan det da umulig bli’.

Løvborg

Det bry’r jeg mig ikke noget om heller.
(til Tesman, viser ham papirerne.) Se
her, – ser du. Jeg har delt det i to afsnit.
Det første afsnit handler om «Fremtidens
kulturmagter». Og dette her andet – (blader
længere frem.) – se her, – det er om «Frem-
tidens kulturgang».

Tesman

Mærkværdigt. (ryster på ho{ <...> }vedet.) Sligt
noget kunde det aldrig falde mig ind at
skrive om.

Hedda

Faksimile

legg: 26, blad: [1]r

26.

(ved glasdøren, trommer på ruden.)

Hm! Nej, nej!

Løvborg

(klapper mappen sammen.)

Jeg tog det med mig fordi jeg tænkte
at læse lidt op for dig iaften.

Tesman

Ja, det var jo svært snilt af {D}dig, Løv-
borg. Men iaften –? (ser hen mod Brack.)
Jeg véd ikke rigtig, hvorledes det skulde
skal kunne ordnes –

Løvborg

Nå, så en anden gang da. Det haster
jo slet ikke.

Brack

Jeg skal si’ Dem, herr Løvborg, – jeg der
er en liden tilstelning hos mig iaften. For
Tesman, forstår De. Der kommer nogen go-
de venner sammen –

Løvborg

(ser efter sin hat.)

Ah! Ja, så vil jeg ikke længer –

Tesma{m}n

Nej, nej, det haster slet ikke.

Faksimile

legg: 26, blad: [1]v

Brack

Nej. Men hør nu her. Vil ikke De gøre
mig den fornøjelse at følge med?

Løvborg

(med en let uro.)

Jeg? Nej, nej! Jeg takker Dem så meget.

Brack

Å hvad! Gør nu det. Vi blir en liden ud-
valgt kreds. Og De kan tro, vi skal få det «liv-
ligt», som fru H{ <...> }ed–, som fru Tesman siger.

Løvborg

Jo, det tror jeg nok. Men alligevel –

Brack

Så kunde De ta’ Deres manuskript med
og læse op for Tesman der. For jeg har væ-
relser nok.

Tesman

Ja, det kunde du jo.

Hedda

(går imellem.)

Men, kære, når nu herr Løvborg slet ikke
vil! Jeg er viss på at herr Løvborg har me-
get mere lyst til at slå sig ned her og spise
til aftens med mig.

Faksimile

legg: 26, blad: [2]r

Løvborg

(ser hurtigt på hende.)

Med Dem, fru Tesman!

Hedda

Og så med fru Elfsted –

Løvborg

Ah –!

Hedda

– for hun har lovet a{f}t komme {hid}ud til mig.
Og derfor er det næsten nødvendigt at
De blir, herr Løvborg. For ellers har hun
ikke nogen til at følge sig hjem.

Løvborg

Nej, det er sandt. Ja, mange tak, frue, –
så blir jeg meget gerne.

Hedda

Så vil jeg bare gi’ en liden besked –

(Hun går hen til forstuedøren og ringer.
Berte kommer indenfor. Hedda taler sag-
te med hende og peger mod bagværel-
set. Berte nikker og går ud igen.)

Tesman

(samtidigt til Ejlert Løvborg.)

Hør du, Løvborg, – er det dette nye

Faksimile

legg: 26, blad: [2]v

emne, – dette her om fremtiden, – som du
vil holde foredrag over?

Løvborg

Ja.

Tesman

For jeg hører du tænker på at holde
en række foredrag her i høst.

Løvborg

Ja, jeg vil det. Du må ikke fortænke
mig i det, Tesman.

Tesman

Fortænke dig i det? Nej, gud bevar’s –

Løvborg

Ja, for jeg kan jo så godt forstå at det
må komme dig temmelig på tvers –

Tesman

Å, for min skyld kan jeg jo ikke forlan-
ge at du –

Men jeg venter til du har fåt
din udnævnelse.

Brack

Og så er det jo heller ikke første gang i
livet at de to venner mødes som rivaler –

Løvborg

(ser hurtig hen på ham.)

Rivaler?

Faksimile

legg: 27, blad: [1]r

27.

Hedda

(ser hen på Brac {k.)}(ligeså.)

Hvorledes det?

Brack

I ædel, venskabelig kappestrid, natur-
ligvis. Både om prismedaljer og om rej-
sestipendier og om – om så meget andet.

Tesman

Ja, denngang gik du af med man-
gen sejr, kære Løvborg.

Løvborg

Å ja, – i førstningen. Men så til
slut –. Da kom jeg rigtignok svært
til kort, du.

Hedda

Men nu kan De jo vinde ind på
ham igen, herr Løvborg.

Løvborg

Jeg håber, jeg skal kunne det.

Tesman

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg/mellom linjene.]

Nej, jeg vil bare
sejre over dig. <...>

˺
(spændt.)

Sejre?

Løvborg

Ja. Ellers vilde jeg da ikke melde

Faksimile

legg: 27, blad: [1]v

mig til nogen kappestrid –

Brack

Å, når man har så gode støtter i ryg-
gen, som Du har, så –

Løvborg

Støtter? Aha, – De sigter til disse her
slægtningerne, som løber omkring og
gør sig al den besvær. Ja,

Brack

Nå, så De véd det da i alle fald?

Løvborg

Ja, jeg har fåt nys om det idag. Men jeg
vil ikke ha’ noget med de folk at skaffe.
Ikke sé dem for mine øjne!

Tesman

Men, kære Løvborg –

Hedda

Vil De vise al hjælp ifra Dem?

Løvborg

Ja, frue, det vil jeg.

Brack

Men hvorfor i al verden –! Hvorfor vil
De da det?

Løvborg

Faksimile

legg: 27, blad: [2]r

Fordi jeg vil sejre gennem mig selv.
Sejre ved mine egne evner.

Tesman

Og – og tror du ˹alt˺ og så at du kommer til
at gøre det?

Løvborg

Ja, det er jeg viss på.

Tesman

At det altså – altså blir dig, som –
som får posten?

Løvborg

,
(ser forbauset på ham.)

Posten? – Er det denne professor-
posten du taler om?

Tesman

Ja, naturligvis.

Løvborg

Er det den, du tror, jeg vil gøre dig
stridig?

Tesman

Men, herre gud, hvad skulde det vel
ellers være? Når det ikke er posten, så –

Løvborg

Den posten vilde jeg aldrig eje for

Faksimile

legg: 27, blad: [2]v

nogen pris. En slig stilling duer ikke for
mig. Det har jeg lært at indsé der oppe på
landet.

Brack

Det er altså bare æren og sejren, De vil
kæmpe for?

Løvborg

,
(dæmpet og sky.)

Æren og sejren betyder meget – meget
for en mand med – nå – med min for-
tid.

Tesman

.
(trykker hans hænder.)

Ja, ja, Løvborg, ˹jeg˺ nu forstår det så godt.
Tak, – nu kender jeg dig igen. (glad til Hedda.)
Nå, hvad siger du så! Bare æren og sejren,
du! Han vil slet ikke gå os ivejen.

Hedda

(kort, ser på ham.)

Os? Hold dog mig udenfor.

(Hun går op mod døren til bagværelset,
hvor Berte står og sætter et bret med karaf-
ler og glasse på bordet. Hedda nikker bi-
faldende og kommer fremover igen. Berte

Faksimile

legg: 28, blad: [1]r

28.

går ud til højre i bagværelsen.)

Tesman

(samtidigt)

Men De da, assessor, – hvad siger så
De!

Brack

Nå, jeg siger at ære og sejr, det er overmåde
skønne sager. Og gammelt venskab, – det
er jo et overmåde sejgt bånd –

Tesman

Ja vel er det så; men alligevel –

Løvborg

Jeg begriber bare ikke at du kunde
tro så galt om mig.

Tesman

Ja tænk, at jeg kunde det!

Hedda

(ser på Tesman og smiler.)

Jeg synes du ˹står og˺ ser ud som du var lynslåt.

Tesman

Ja, så omtrent –

Brack

Det var jo også et tordenvejr, som trak
over os, frue.

Faksimile

legg: 28, blad: [1]v

Tesman

Men sig mig, Løvborg, – hvad vej vil så du
gå?

Løvborg

Jeg vil leve som fri mand.

Brack

Behagelig livsstilling. Men indbringer
ikke stort.

Løvborg

Jeg behøver heller ikke så stort. Ikke nu
længer.

Tesman

Nej, og desuden, – når man står alene.
Ikke har nogen anden, end sig selv at sør-
ge for. Jeg synes nok det må kunne gå.

Hedda

(peger mod bagværelset.)

Vil ikke herrerne ˹gå ind og˺ ta’ et glas ispunsch.

Brack

(ser på sit uhr.)

På faldrebet? Jo, det kunde ikke være så
galt.

Tesman

Udmærket, Hedda! Udmærket! I sådan

Faksimile

legg: 28, blad: [2]r

en let stemning –

Hedda

Vær så god. De også, herr Løvborg.

Løvborg

(afværgende.)

Nej, mange tak. Ikke for mig!

Tesman

Å jo visst så! Kom bare med os ind.

Løvborg

Nej, nej, mange tak. Aldeles ikke.

Brack

Men herre gud, – ˹ispunsch˺ er da ikke nogen gift,
véd jeg.

Løvborg

Nej, kanske ikke for alle.

Hedda

Jeg skal nok holde herr Løvborg med
selskab så længe.

Tesman

Ja, ja, kære Hedda, – gør så det da.

(Han og Brack går ind i bagværelset,
sætter sig ved bordet, drikker punsch,
og røger cigarer og passarer under det føl-
gende. Ejlert {l}Løvborg blir stående henne

Faksimile

legg: 28, blad: [2]v

ved ovnen. Hedda går hen til skrivebordet.)

Hedda

(vender hovedet og siger temmelig højt.)

Nu skal De få se nogen fotografier, herr
Løvborg. For Tesman og j{ <...> }eg – vi gjorde en
tur gennem Tyrol på hjemrejsen.

(Hun kommer fremover med et stort al-
bum, som hun lægger på bordet ved sofaen
og sætter sig i dennes øverste hjørne. Løv-
borg går nærmere ˹standser˺ {,} ˹og˺ ser lidt på hende. Derpå
tager han en stol og sætter sig ved hendes
venstre side.) med ryggen m med ryggen
mod bagværelset.)

Hedda

(slår albumet op.)

Ser De dette fjeldpartiet her. Det er Ortler-
gruppen. Tesman har skrevet det nedenunder.
Her står det «Ortlergruppen ved Meran».

Løvborg

,
som ufravendt har sét på hende, siger sagte.)
og langsomt:)

Hedda – Gabler!

Hedda

(skotter hastigt hen til ham{,}) sagte.)

Faksimile

legg: 29, blad: [1]r

29.

Nå! – Hys!

Løvborg

,
(gentager sagte og med smertefyldt
stemme.)

Hedda Gabler!

Hedda

(ser i albumet.)

Ja, jeg hed så før. – Dengang – da
vi kendte hinanden.

Løvborg

Og herefter, – og for hele livet, – så må
jeg altså vænne mig til at sige fru
{ <...> }– Tesman –

Hedda

(blader fremdeles.)

Ja ˹De får det˺. Og jeg synes De skulde ˹øve˺ Dem på
det i tide. Jo før jo heller, synes jeg.

Løvborg

Gift. Gift med en anden –!

Hedda

Ja, – så går det.

Løvborg

Å, Hedda, – Hedda, – hvor kunde
du dog gå <...> gøre det!

Faksimile

legg: 29, blad: [1]v

Hedda

(ser hvasst hen til ham.)

Nå! – Ikke dette her!

Løvborg

Hvilket?

(Tesman kommer fra bagværelset
og går hen til sofaen.)

Hedda

,
(rolig, med almindelig stemme.)

Og dette her, herr Løvborg, – det er ne-
de fra Ampezzodalen. Se de fjeldspid-
serne der. (ser op på Tesman.) Hvad
er det de underlige fjeldspidserne
kaldes?

Tesman

( ˹bøjer sig ned˺ ser nærmere .)

˹Lad mig se.˺ De der? Å, det er dolomiterne ˹det, Hedda˺.

Hedda

Rigtig, ja. – Det er dolomiterne,
herr Løvborg.

Tesman

,
(til Hedda.)

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg.]Du H˺ Jeg vilde bar spørge, om ˹vi˺ jeg ikke
skulde sætte ind lidt punsch. Eller

Faksimile

legg: 29, blad: [2]r

vin kanske? Til dig i alle fald. ˹Hvad?˺

Hedda

Jo tak ˹skal du ha’˺. Og et par kager˹, kanske˺

Tesman

Ingen cigaretter?

Hedda

Nej{.} ˹– mange tak.˺

Tesman

Godt.

(Han går ind i bagværelset og bort til
højre side. Brack sidder ved bordet der-
inde og holder af og til øje med Hedda og
Løvborg.{)} ˹Lidt efter kommer Tesman atter
tilsyne og sætter sig
ved bordet hos Brack.)˺

Løvborg

(sagte, som før.)

Svar mig så, {–}Hedda, – hvor kunde du
gå hen og gøre dette her?

Hedda

(tilsyneladende fordybet i albumet.)

Siger De du til mig, så vil jeg ikke
tale med Dem.

Løvborg

Må jeg ikke sige du når vi er alene
heller?

Faksimile

legg: 29, blad: [2]v

Hedda

Nej. De kan få lov til at tænke det. Men
De skal ikke sige det.

Løvborg

Hvorfor ikke – egentlig?

Hedda

Fordi jeg synes at det vilde ˹være˺ ligesom et slags
utroskab imod Tesman. Og sligt vil jeg ikke
vide noget af.

Løvborg

Kan virkelig en sådan småting støde
Deres kærlighed til ham?

Hedda

(skotter hen til ham og smiler.)

Kærlighed? Nej, nu er De god!

Løvborg

Jeg forstår Dem ikke, Hedda.

Hedda

Tror De at sådant noget underligt er til?

Løvborg

Som kærlighed?

Hedda

Ja. For jeg tror det ikke. Jeg tror, det er
bare noget, som folk finder på. Og som de

Faksimile

legg: 30, blad: [1]r

30.

går omkring og snakker om.

Berte har imidlertid fra højre side i
bagværelset bragt et mindre serverings-
bret med punsch, vin og kager, hvilket
hun sætter på bordet derinde og går ud
igen til samme side. Tesman tar brettet
og bærer det ind i salonen.)

Tesman

Se så! Her kommer de gode sager!

Hedda

Hvorfor går du selv og serverer?

Tesman

(skænker i glassene.)

Fordi jeg synes det er morsomt at
gå og opvarte dig, Hedda.

Hedda

Men nu har du jo skænket i begge.
Og herr {l}Løvborg vil jo ikke ha’ –

Tesman

Fru Elfsted kommer vel snart.

Hedda

Ja, det er sandt, – fru Elfsted –!

Tesman

Havde du glemt hende?

Faksimile

legg: 30, blad: [1]v

Hedda

Å, vi sidder så fordybet i dette her. – Tes-
man, – hvad er det nu denne lille lands-
byen h{ <...> }eder.

Tesman

.
(går om til hende.)

Hvilken? Lad mig så sé. – Å, det er
Gossensass ved Brennerbanen. Det var
der vi blev over liggende over en dag –

Hedda

Ja, og traf alle disse livlige menneskene.

Tesman

Ja visst var det der.

(Han går ind igen og sætter sig
hos Brack.)

Løvborg

Ikke i vort forhold heller?

Hedda

Hvorledes?

Løvborg

Var der ikke kærlighed i det? Ikke et ene-
ste stænk, – ˹ikke˺ et skær af kærlighed over det hele?

Hedda

Ja mon det?

Faksimile

legg: 30, blad: [2]r

Løvborg

Slet ikke fra Deres side altså?

Hedda

For mig står det, som om vi var to gode
kammerater. To ˹rigtig˺ fortrolige venner. De
især så svært åbenhjertig.

Løvborg

Jeg var nok altfor åbenhjertig. Men det
var jo Dem ˹ selv ˺, som vilde ha’ det så. Å, Hed-
da, – hvorfor kun{ <...> }de det ikke ˹i al fald˺ ble’t ved, som
det dengang var!

Hedda

De var selv skyld i at det ikke kunde.
De – og det liv, som De dengang førte.

Løvborg

Ja, jeg véd det. Jeg véd det nok.

Hedda

,
(ser hen på ham.)

Der var noget skønt –, næsten noget
lokkende synes jeg der var over – over
dette denne løndomsfulde fortrolig-
hed, som ikke noge{n}t levende menneske
havde anelse om.

Løvborg

Faksimile

legg: 30, blad: [2]v

Ja, ikke sandt {h}Hedde? Var der ikke det!
(tier lidt og ser hen for sig.) Når jeg kom så-
dan ind til Deres fars sådan om eftermid-
dagen –. Og generalen sad og læste borte
ved vinduet og læste aviserne – med ryggen
imod –

Hedda

Og De og jeg i hjørnesofaen –

Løvborg

Med de illustrerte tidsskrifterne, Hedda –

Hedda

Ligesom her med dette albumet.

Løvborg

Ja, og når jeg så skrifted for for Dem –.
Fortalte Dem om mig selv, hvad ingen ˹af de andre˺ anden
vidste dengang. Tilstod for Dem at jeg hav-
de været ude og raset dage og nætter. Raset
døgn efter døgn. – Å, Hedda, – hvad var
det dog for en magt i Dem som drev mig
til at bekende sligt noget?

Hedda

(standser og ser på ham.)

Tror De det var en magt i mig?

Løvborg

Faksimile

legg: 31, blad: [1]r

31.

Ja, hvorledes skal jeg ellers forklare
mig det? Og alle disse – disse omsvøbs-
fulde spørgsmål, – som De gjorde mig –

Hedda

Og som De så inderlig godt forstod –

Løvborg

˹ <...> ˺ Ja , at De kunde sidde og spørge så-
ledes –. Spørge om – sligt noget!

Hedda

Og at De kunde svare, herr Løvborg –

Løvborg

Nå, en mand –. Men sig mig så,
Hedda, – var der ikke kærlighed på
bunden af dette? Fra Deres side? Var
det ikke alt sammen fordi De vilde
ligesom tvætte mig rén når jeg tyed
til Dem i bekendelse. Var det ikke
så?

Hedda

Nej, ikke ganske.

Løvborg

Men hvad var det da, som drev Dem?

Hedda

(lidt nølende.)

Faksimile

legg: 31, blad: [1]v

Finder De det så underligt at en dame, –
når det kan ské sådan – i løndom –

Løvborg

Nå?

Hedda

At en da gerne vil kikke lidt ind i en
verden, som –

Løvborg

Som˹?˺ en ikke har lov til at vide besked
om.

Hedda

– som en ikke har lov til at vide besked
om? ˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt mellom linjene.]
De var for mig som budbærer fra et luk-
ket land.˺

Løvborg

Det al

(ser på hende.)

Det altså var det?

Hedda

Det også. Det også, – tror jeg næsten.

Løvborg

Men hvorfor kunde det d{e}a ikke ble’t ved
imellem os. Således, som det var. Hvorfor
brød De alting af med en eneste gang?

Hedda

Behøver jeg at sige Dem det.

Løvborg

Faksimile

legg: 31, blad: [2]r

Ja visst så. Sig mig det!

Hedda

Har De kanske glemt Deres afskye-
lige opførsel – ved en viss lejlighed? Den
sidste gang vi var alene.

Løvborg

Å mind mig bare ikke om det der!
Men jeg har et indtryk af at det ikke var
det, som voldte bruddet.

Hedda

Nej, ikke egentlig. Men af et menneske,
slig, som De dengang var, kunde jeg jo –
snart sagt – vente mig hvad det skulde være.

Løvborg

Å, De havde så visst ikke behøvet at
frygte for nogen gentagelse.

Hedda

Det værste var at hele byen fik vide,
hvilket liv De førte. Hvad slags sel-
skab, De var kommen i.

Løvborg

Jeg tror ikke heller, jeg la’ videre skjul
på det. På trods gjorde jeg det!

Hedda

Faksimile

legg: 31, blad: [2]v

Derfor så lukked også alle de bedre fa-
miljer sin dør for Dem.

Løvborg

Ja, de andre. Men at De – De, Hedda –!

Hedda

Hvad de andre gjorde måtte naturlig-
vis vi også gøre.

Løvborg

Ja, sé, – det er netop det, jeg aldrig havde
tænkt mig.

Hedda

Nå, – heldigvis så trøsted De Dem jo
snart der oppe på landet.

Løvborg

Ikke så snart endda.

Hedda

Ikke

Løvborg

Men da jeg så aldrig mere fik høre fra
Dem, – aldrig fik et ord til svar på mine
breve –

Hedda

Det er uforsigtigt at gi’ noget skriftligt
fra sig. Og desuden – til slut – så svared

Faksimile

legg: 32, blad: [1]r

32.

jeg Dem da tilstrækkelig tydeligt – i
handling.

Løvborg

Ja, da De gik hen og gifted Dem med
en anden. Da jeg havde fåt høre det ,
så var det jo så naturligt at jeg søgte
at trøste mig, som De kalder det.

Hedda

Det synes jeg sandelig også.

Løvborg

Men hvoraf véd De forresten dette her?
Det er sagtens fru Elfsted, som har
fortalt Dem noget.

Hedda

Fru Elfsted har fortalt – så omtrent
det meste. – Måtte hun kanske ikke
det?

Løvborg

Jo, til Dem, Hedda, – så inderlig
gerne.

Hedda

Men – når De altså – heldigvis er
kommen på det tørre igen –. Véd De,
hvad jeg så synes er svært underligt

Faksimile

legg: 32, blad: [1]v

af Dem?

Løvborg

Nå?

Hedda

At De sidder her og véklager over noget
gammelt noget. Over noget, som jeg syne{ <...> }s
nu måtte være for Dem som en, – hvad
skal jeg kalde det, – som en slags hu-
kommelsessag.

HeddaLøvborg

Går De også og slæber på den fordom
at en mand bare kan føle kærlighed for
én kvinde – ad gangen?

Hedda

(ser lidt hen for sig.)

Ja, – De har kanske ret i at –. (halvt i-
mod ham.) Hvad skal en egentlig tro –
i så måde?

Løvborg

Å, jeg glemte jo rent at De ikke tror der
er nogen kærlighed til.

Hedda

,
(blader i albumet.)

De skal nu ikke altid ta’ mine ord

Faksimile

legg: 32, blad: [2]r

så bogstaveligt heller.

Løvborg

(sér et øj{ <...> }eblik på hende og hvisker li-
denskabeligt.)

Å, Hedda! Hedda Gabler! Nu skim-
ter jeg en dulgt mening under alt, hvad
du har sagt!

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg/mellom linjene.]

Hedda

(sagte, med et øjekast.)

Vogt Dem! Tro ikke sligt
noget!

Hedd{e}a

(Forstuedøren åbnes udefra
af Berte.)

Hedda

,
(klapper albumet sammen og råber
smilende:)

Nå endelig! Kæreste Thea, – så kom
dog ind!

(Fru Elfsted, uden overtøj, kommer
ind˹.˺ fra f Hun er selskabsklædt. Døren
lukkes efter hende.)

Hedda

(i sofaen˹,˺ {,} ˹st˺rækker armene imod
hende.)

Nej, Thea, – du kan ikke tænke dig,
hor jeg har siddet og ventet på dig!

(Fru Elfsted går hen til bordet og

Faksimile

legg: 32, blad: [2]v

rækker Hedda hånden. Løvborg har rejst
sig op fra sin stol. Han og fru Elvsted
hilser hinanden med et stumt nik.)

Fru Elfsted

,
(som blir stående.)

Jeg skulde vel hilse på din mand også.

Hedda

Å, lad de to sidde derinde, hvor de sidder.
De går snart.

Fru Elfsted

Går de?

Hedda

Ja, de skal ud i et ungkarlsgilde.

Fru Elfsted

(uvilkårligt.)

Ikke De vel, herr Løvborg?

Løvborg

Nej.

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg/mellom linjene.]

Hedda

Nej, herr Løvborg blir
hos os to.

Fru Elfsted

,
(tar en stol og vil sætte sig.)

Ah, hvor her er godt at være!

Hedda

Nej tak. Ikke der! Du kommer pent
her over til mig. Jeg vil være midt imellem.

Faksimile

legg: 33, blad: [1]r

33.

Fru Elfsted

Ja, ganske som du vil <...> ha’ det.

(Hun går omkring bordet og sætter sig
i sofaen på højre side af Hedda. Løv-
borg sætter sig også.)

Løvborg

(til Hedda efter et kort ophold.)

Er hun ikke dejlig at side og se på?

Hedda

Bare til at sé på {–}?

Fru Elfsted

(ængstlig til Hedda.)

Å men véd han da –?

Hedda

Ja, visst véd han –

Løvborg

Du gjorde ganske ret i at du fortal-
te Hedda alt sammen.

Fru Elfsted

Gud ske lov{.}! – Jeg var så ræd for at
du ikke skulde synes om det.

Hedda

Du ræd? Du, som har sådan magt
over ham?

Faksimile

legg: 33, blad: [1]v

Fru Elfsted

Å det er ingen magt i grunden. Det er så
rent frivilligt fra begge sider når vore tan-
ker og vore meninger mødes.

Løvborg

(til Hedda.)

Ja, vi to, – hun og jeg, – vi er to gode kam-
merater. Trofaste, ærlige kammerater.
To mennesker, som tror ubetinget på
hinanden, – skønt forholdet er helt og
fuldt frit imellem os. Og så dertil det
mod hun har , Hedda!

Fru Elfsted

A gud, jeg mod!

Løvborg

Ikke ellers kanske. Men umådeligt når
det gælder kammeraten.

Hedda

Ja, mod, – mod. Den, som havde det.

˹Fru˺ Lø Elfsted

Det var da ikke så svært modigt, det,
at rejse efter –

Løvborg

Å, jo, gode ven, der hører ganske anta-

Faksimile

legg: 33, blad: [2]r

geligt mod til at gå fra sin mand.
Fru hus og hjem. Og alt sammen for så-
dan i frihed at slutte sig til en anden.

Hedda

Ja, det synes rigtignok jeg også,
Thea. (stryger hende let over håret.)
Jeg begriber ikke –, nej, jeg forstår ikke
at du kunde gå hen og gøre det. At du
turde sådan virkelig sætte det i værk.

Fru Elfsted

Men der var jo ikke andet for. Jeg kun-
de da umuligt bli’ igen allene deroppe
– med – med –

Hedda

– med den {å}anden?

Fru Elfsted

(slår hænderne for ansigtet og læner
hovedet mod Heddas skulder.)

Å, Hedda – Hedda!

Hedda

Og så det værste af det hele! Det vil jo
være umuligt i længden at holde dette
her skjult.

Løvborg

Faksimile

legg: 33, blad: [2]v

Nej, ikke at hun er rejst fra sit hjem. Det
vil gud og hvermand snart få vide. Men der
får ingen ˹anden en De˺ vide, at hun har gjort det for min
skyld. at være sammen med mig.

Fru Elfsted

˹ (til Hedda.) ˺

Nej, det må for alt i verden ˹ikke˺ komme ud!
Du siger da vel ikke noget til Tesman!

Hedda

Ikke til nogen levende sjæl, kære Thea.

Løvborg

For jeg skal jo begynde forfra. Og en mand
med min fortid –. Hm! Man véd jo nok,
hvorledes godtfolk vilde udlægge et sligt
forhold. Søle hende også ned i smudset.

Hedda

(ser hen for sig.)

Ja, dersom der bare ikke her i verden
var dette her med – med folks omdømme –

Løvborg

Hvad så, mener De?

Hedda

(i dæmpet udbrud.)

Da kunde en kanské endda leve livet!
(slår pludselig {.)}om.) Men nu, min kæreste

Faksimile

legg: 34, blad: [1]r

34.

Thea, – nu skal Du såmæn drikke dig
et glas kold punsch.

Fru Elfsted

Nej tak, – jeg drikker aldrig sådant.

Hedda

Nå, så De da, herr Løvborg.

Løvborg

Tak, ikke jeg heller.

Fru Elfsted

Nej, ikke han heller.

Hedda

Men når nu jeg vil det.

Løvborg

Hjælper ikke.

Hedda

,
(ser fast på ham.)

Har jeg altså slet ingen magt over
Dem?

Løvborg

Ikke på det område.

Hedda

Alligevel synes jeg dog De skulde gøre
det. For Deres egen skyld.

Fru E{f}lfsted

Faksimile

legg: 34, blad: [1]v

Nej, men Hedda –!

Løvborg

Hvorledes det?

Hedda

Eller for folks skyld –

Løvborg

Så?

Hedda

Folk kunde let falde på den tro at De
ikke – sådan i grunden – var rigtig sikker
på Dem selv.

Fru Elfsted

Å –!

Løvborg

Folk kan få lov til at tro, hvad de vil, –
indtil videre.

Fru Elfsted

Ja, ikke sandt!

Hedda

Jeg så’ det så det så tydeligt på assessor
Brack nu for nylig.

Løvborg

H{e<...> }vad så De?

Hedda

Faksimile

legg: 34, blad: [2]r

{ <...> }Så De det da ikke selv også. Han smilte
så hånligt da De ikke turde gå med
der ind til bordet.

Løvborg

Turde jeg ikke! Jeg vilde naturligvis
heller bli’ her og tale med Dem.

Fru Elfsted

Det var jo så rimeligt, Hedda!

Hedda

Men det kunde vel ikke assessoren ane.
Og jeg så’ også tydeligt at han dro{ <...> }g på
smilet og skotted til Tesman da De ikke
turde gå med til ˹dette˺ gildet heller.

Løvborg

Turde! Siger De, at jeg ikke turde?

Hedda

Ikke jeg. Men således forstod assessor
Brack det.

Løvborg

Lad ham bare det.

Hedda

De går ikke med.

Løvborg

Jeg blir her hos Dem og Thea.

Faksimile

legg: 34, blad: [2]v

Fru Elfsted

Ja, Hedda, – det kan du da vel tænke dig!

Hedda

(til Løvborg.)

Altså rigtig grundmuret. Forvandlet
for alle tider. (vende{n}r sig til fru Elfsted.)
Ja var det ikke det jeg sa’, da du kom så
forstyrret her ind i morges –

Løvborg

(studser.)

Forstyrret!

Fru Elfsted

(i skræk.)

Hedda – Hedda da –!

Hedda

Ser du nu bare selv. Det er jo slet ikke
nødvendigt at du går her i denne døde-
lige angst for ham. Så, nu kan vi være ˹lystige!˺

Løvborg

(farer sammen.)

Ah, – hvad er dette her for noget!

Fru Elfsted

Å gud, å ud gud, Hedda! Hvad er
det du siger! Hvad er det du gør!

Faksimile

legg: 35, blad: [1]r

35.

Hedda

Vær stille. De sidder og ser på dig
derinde.

Løvborg

I dødsangst altså. For
min skyld.

Fru Elfsted

(sagte, jamrende.)

Å, Hedda, – nu har du da gjort mig
så rent ulykkelig!

(Ejlert Løvborg sidder ˹en stund˺ og ser ufra-
vendt på Fru Løvborg.{)}E{f}lfsted.{)} ˹Hans an-
sigt er fortrukket.)˺

Fru Elfsted

(bønligt.)

Å kæreste ven, – du må da først høre –

Løvborg

(tar det ene fyldte punschglas og løf-
ter det{.)}og siger sagte med hæs stemme.)

Din skål, Thea!

(Han tømmer glasset, sætter det
fra sig og tager det andet.)

Fru Elfsted

Å Hedda, Hedda, – at du kunde ville
dette her!

Hedda

Ville <...> ? Ville? Jeg!

Løvborg

Faksimile

legg: 35, blad: [1]v

Og en skål for fru Hedda også! Tak
for sandheden. Den leve!

(Han drikker ud og vil fylde det på
ny.)

Hedda

(lægger hånden på hans arm.)

Så, så, ikke mere ˹–˺ for øjeblikket. Husk
på, De skal til gilde.

Fru E{f}lfsted

Nej, nej, nej!

Hedda

Hys! De sidder og ser på dig.

Løvborg

(sætter glasset fra sig.)

Du, Thea, – vær nu sandfærdig –

Fru Elfsted

Ja!

Løv{s<...> }borg

Vidste fogden besked om at du rejste
efter mig?

Fru Elfsted

(vrider hænderne.)

Å, Hedda, – hører du hvad han spør om!

Løvborg

Faksimile

legg: 35, blad: [2]r

Var det en aftale ˹mellem dig og ham˺ at Du skulde rejse
til byen og passe på mig? – Var det
kanske fogden selv, som fik dig til
det? Aha, du, – han havde sagtens brug
for mig på kontoret igen!

Fru Elfsted

(vånder sig sagte.)

Å, Løvborg, Løvborg –!

Løvborg

(griber et glas og vil fylde det.)

En skål for gamle fogden også!

Hedda

,
(afværgende.)

Ikke mere nu. Husk på, De skal
ud og læse op for Tesman.

Løvborg

(rolig, sætter glasset fra sig.)

Det var dumt af mig, Thea, dette her{,}.
At ta’ det på slig vis. Vær så ikke vred
på mig, du kære – kære kammerat.
Du skal få sé, – både du og de andre,
– at var jeg end engang falden, så –.
Nu har jeg rejst mig igen!

(Brack har imidlertid set på sit

Faksimile

legg: 35, blad: [2]v

uhr. Det er begyndt at mørkne. Han
og Tesman står op og kommer ind i
salonen.)

Brack

(tager sin hat og overfrakke.)

Ja, fru Tesman, nu er vor time slagen.

Hedda

Den er vel det.

Løvborg

(rejser sig.)

Min også, herr <...> assessor.

Fru Elfsted

(sagte, ˹og bønligt˺ uvilkårlig .)

Å, Løvborg, – gør det ikke!

Hedda

(kniber hende i armen.)

De hører dig!

Fru Elfsted

(skriger svagt.)

Au!

Løvborg

(til Brack.)

De var så venlig at be’ mig med.

Brack

Faksimile

legg: 36, blad: [1]r

36.

Nå, og kommer De så?

Løvborg

Ja, mange tak.

Te<...> Brack Brack

Ypperligt!

Løvborg

(tager sin mappe og siger til Tesman.)

For jeg vilde så gerne vise dig et og an-
det i dette her.

Tesman

Nå, det skal bli’ morsomt –. Men kære
Hedda, hvorledes får du så fru Elf-
sted hjem?

Hedda

Å, det blir der altid råd for.

Løvborg

(ser hen mod damerne.)

Fru Elfsted? Jeg kommer natur-
ligvis igen og henter hende. (nærmere)
Sådan omkring ti-tiden, fru Tes-
man? Passer det?

Hedda

Ja visst, – det passer udmærket˹.˺ godt.

Tesman

Faksimile

legg: 36, blad: [1]v

Nå, så er jo alting {d}godt. Men mig må
du ikke vente så tidligt, Hedda.

Hedda

Å kære, – bli’ du bare så længe – så læn-
ge du bare vil.

Fru Elfsted

(i dulgt angst.)

Herr Løvborg, – jeg bier altså her til
De kommer.

Løvborg

(med hatten i hånden.)

Forstår sig, frue.

Brack

Og så går toget, h mine herrer! Jeg hå-
ber vi skal få det «livligt», som en viss skøn
dame siger.

Hedda

Ak, kunde så sandt den skønne da-
me være usynlig tilstede –

Brack

Hvorfor usynlig?

Hedda

For at få høre lidt af Deres livlighe-
der, herr assessor.

Faksimile

legg: 36, blad: [2]r

Brack

(lér.)

Det vilde jeg dog ikke tilråde den skøn-
ne dame. Nå, farvel, farvel!

Løvborg

(bukker til afsked)

Omkring ti-tiden altså.

(Der hilses til afsked fra alle sider.
Assessor Brack, Løvborg og Tes-
man går ud gennem forstuedøren.)
S{å}amtidigt bringer Berte <...> lamper
ind gennem bagværelset, sætter
dem på bordene i salonen og går at-
ter ud gennem bagværelset.)

Fru Elfsted

Hedda – Hedda, – hvad skal dette her
bli’ til!

Hedda

[HIS: Referansetegn i venstre marg ('1.)') som antageligvis viser til NBO Ms.8° 809, s. 21.]

Det får vi sé så omkring ti-{ <...> }tiden.

Fru Elfsted

(rejser sig og går henover gulvet.)

Gid det var så vel. Men du kender ikke
ham ikke så godt som jeg.

Hedda

Faksimile

legg: 36, blad: [2]v

Skulde han være så ussel! Tørste, tørste så
brændende efter alt det, som han kalder livets
glæder og så, – ikke turde nippe til det engang!

Fru Elfsted

Ak, ja, Hedda, sådan er han nu desværre.

Hedda

(rejser sig.)

Det er ikke sandt! Tvil du på ham så længe
du vil. Jeg tror på ham! Nu skal vi prøve –

Fru Elfsted

Der stikker noget under med dig, Hedda!

Hedda

[HIS: Herfra og ut siden er skriften tettere, antagelig for å få plass til hele aktslutten på denne siden.]

Ja, der gør. Jeg vil for en eneste gang i mit liv
ha’ magt over et menneskes sind.

Fru Elfsted

Har du da ikke det!

Hedda

Har det ikke og har aldrigt havt det.

Fru Elfsted

Men din mand da!

Hedda

Han! Jo, det var rigtignok møjen værd. Å
dersom du kunde forstå og føle hvor fattig jeg er

(slår armene lidenskabeligt om hende.)

[HIS: Referansetegn ('x1') og et kryss i venstre marg som antageligvis viser til NBO Ms.8° 809, s. 21.]

Fru Elfsted

Slip mig! Slip mig! Jeg er ræd for dig, Hedda!

Berte

(fra bagst{uen.)}værelset.)

Bordet er dækket i spisestuen, frue.

går igen

Hedda

Godt! – Og kom så med til tébords, du lille –
lykkelige tosse!

Hun drager fru Elfsted næsten med magt mod
bagdøren.

[Forfatternote: 15.9.90.] [Forfatternote: Renskr: 3.11.90.]

Faksimile

legg: 37, blad: [1]r

37.

[Forfatternote: 16.9.90.]

Faksimile

Tredje akt.

(Tidli Værelset hos Tesmans. Tidlig
\ [HIS: Tilføyelsen står i venstre marg/mellom linjene.]
Forhængene for bagværelset er trukket til. Ligeså for glas-
døren./
morgen. Lampen, med en skærm over,
brænder ˹halvt nedskruet˺ døsigt på bordet. I ovnen, hvis
dør står åben, har der været ild, som
nu næsten er udbrændt.)

(Fru Elfsted, indhyllet i et stort
kastørklæde og med fødderne på en
skammel, sidder tæt ved ovnen, til ba-
tilbagesunken i lænestolen. Hedda
ligger påklædt sovende på sofaen
med et tæppe over sig.)

Fru Elfsted

(setter sig hurtig i stolen og lytter
spændt; derpå synker hun igen træt
tilbage og jamrer sagte:)

Endnu ikke! Å gud, – å gud, –
endnu ikke!

(Berte kommer varsomt listende
in gennem forstuedøren. Hun har et

Faksimile

legg: 37, blad: [1]v

brev i hånden.)

Fru Elfsted

(vender sig og hvisker spændt.)

Nå, – har her været nogen?

Berte

(sagte.)

Ja, nu netop var her en pige med dette
brevet.

Fru Elfsted

(hurtig, strækker hånden ud.)

Et brev! Til mig{!}? Giv mig det!

Berte

Nej, det er til doktoren, frue.

Fru Elfsted

Ah, så.

Berte

Det var frøken Rysings pige som var
her med det: Jeg lægger det her på bordet.

{ <...> }Fru Elfsted

Ja, gør det.

Berte

(lægger brevet fra sig.)

Det er visst bedst {–,}jeg slukker lampen,
frue. For den står og oser.

Faksimile

legg: 37, blad: [2]r

Fru Elfsted

Ja, sluk De. Det blir vel snart lyst –

Berte

,
(slukker.)

Det er alt lyst, f{ <...> }rue.

Fru Elfsted

Ja, lys dag! Og så endda ikke kommen
hjem –!

Berte

Å, herre gud, – jeg tænkte nok at det
vilde gå så.

Fru Elfsted

Tænkte De det?

Berte

Ja, da jeg så at en viss mandsperson
var kommen til byen igen, så –. Og trak
af med dem –. For den herren har en da
hørt nok om før{.} ˹i tiden.˺

Fru Elfsted

Tal ikke så højt. De vækker fruen.

Berte

(ser mod sofaen og sukker.)

Nej, gud, – lad hende bare sove, stak-
ker. – Skal jeg ikke lægge lidt mere
i ovnen?

Faksimile

legg: 37, blad: [2]v

Fru Elfsted

Nej tak, ikke for mig.

Berte

Ja, ja da.

(Berte går ud gennem forstuedøren.)

Hedda

(vågner ved at døren lukkes og ser op.)

Hvad er det –!

Fru Elfsted

Det var bare pigen –

Hedda

(ser sig om.)

A, her inde –! Ja nu husker jeg – (retter
sig op, siddende på sofaen, og gnider
øjnene.) Hedda Hvad er klokken?

Fru Elfsted

,
(ser på sit uhr.)

Den er nu sna over halv syv.

Hedda

Hvad tid kom Tesman?

Fru Elfsted

Han er ikke kommet.

Hedda

Ikke kommet hjem endnu!

Faksimile

legg: 38, blad: [1]r

38.

Fru Elfsted

(rejser sig.)

Her er slet ingen kommet.

Hedda

Og vi, som sad her og våged og vented
lige til klokken fire –

Fru Elfsted

(vrider { <...> }hænderne).

Og slig som jeg vented på ham!

Hedda

gisper og siger med hånden for mun-
den.)

Ak ja, – det kunde vi da ha’ sparet os
for.

Fru Elfsted

Fik du så sove lidt siden?

Hedda

Å ja. Jeg tror jeg fik sove nok så bra’.
Fik ikke du?

Fru Elfsted

Ikke et øjeblik. Jeg kunde ikke,
Hedda! Det var mig så rent umu-
ligt.

Hedda

Faksimile

legg: 38, blad: [1]v

(går hen til hende.)

Så, så, så! Det er da ikke noget at ængste ˹sig for˺
Jeg ˹véd˺ så godt, hvorledes det hje<...> hænger sam-
men.

Fru Elfsted

Ja, hvad tror du da? Kan du sige mig
det!

Hedda

Nå, – det har naturligvis trukket dygtig
længe ud hos assessorens. Hos disse ung-
karlene plejer det jo gå livligt til.

Fru Elfsted

Ja, ja, ja, – det gør det visst!

Hedda

Og så har ikke Tesman villet komme
hjem og gøre larm og ringe på midt om
natten. Ikke villet forstyrre mig. (lér.)
Kanské ikke genne villet vise sig hel-
ler – sådan lige ovenpå et lystigt gilde.

Fru Elfsted

Men kære, – hvor skulde han da være gåt
hen?

Hedda

Han er naturligvis gåt op til disse

Faksimile

legg: 38, blad: [2]r

velsignede tanterne og lagt sig til at
sove der. De har jo hans gamle værel-
se stående.

Fru Elfsted

Nej, hos dem kan han ikke være. For
nu nylig kom der brev til ham fra frø-
ken Rysing. Der ligger det.

Hedda

Så? (ser på udskriften.) Ja, det er så-
mæn fra faster Jane egenhændig. Nå –
så er han altså ble’t liggende igen hos
assessoren, – han også.

Fru Elfsted

Han også? Mener du da at Løv-
borg –?

Hedda

Ja, Løvborg er nu ganske sikkert
blet liggende igen. For ellers ˹vilde han jo˺ være
kommet og hentet dig.

Fru Elfsted

Å Hedda, du går bare og snakker
noget, som du ikke selv tror på.

Hedda

Nå, herre gud, – selv om galt skulde

Faksimile

legg: 38, blad: [2]v

være? Hvad så? En gang er jo ingen
gang.

Fru Elfsted

Å, det er netop det, ord, som slet ikke
passer her. Mindst af alt i verden!

Hedda

Du er virkelig et lidet fårehode, Thea!

Fru Elfsted

Å ja desværre, – jeg er vel sagtens det.

Hedda

Og så dødelig træt som du ser ud.

Fru Elfsted

Ja, jeg er også dødelig træt.

Hedda

Og derfor skal du gøre som jeg siger. Du
skal gå ind i mit værelse og lægge dig lidt
på sengen.

Fru Elfsted

Å nej, nej, – jeg får så ikke sove alligevel.

Hedda

Jo visst gør du så.

Fru Elfsted

Ja men der må da komme en eller an-
den af dem. Og så må jeg straks få vide –

Faksimile

legg: 39, blad: [1]r

39.

Hedda

Tesman må nu vel snart være her.
Og så skal jeg straks sige dig til.

Fru Elfsted

Ja, lover du mig det, Hedda?

Hedda

Ja visst gør jeg så. Gå du bare ind
og sov sålænge.

Fru Elfsted

Tak. Så vil jeg prøve på det da.

(Hun går gennem bagværelset ud
til venstre.)

(Hedda går hen til s{r}krivebordet,
tager et lidet håndspejl, ser sig i det
og ordner lidt på håret. Derpå går
hun hen til forstuedøren og trykker
på klokkeknappen.)

(Berte kommer i døren.)

Berte

Er det noget, som fruen ønsker?

Hedda

Ja, De får lægge mere i ovnen. Jeg
går her og fryser.

Berte

Faksimile

legg: 39, blad: [1]v

Jøsses, – straks på timen skal det bli’ varmt.

(Hun rager gløderne sammen og lægger
et vedstykke ind.)

Berte

(standser og lytter.)

Nu ringte det på gadedøren, frue.

Hedda

Så gå ud og luk op. Ovnen skal jeg selv
sørge for.

Berte

Det kommer snart i brand.

(Hun går ud gennem forstuedøren.)

(Hedda knæler på fodskammelen og
lægger vedstykker ind i ovnen.)

(Jørgen Tesman kommer efter en
kort stund ind fra forstuen. Han ser træt
og anstrængt ud. ˹Vil gå ind i bagværelset.˺ Bemærker ikke Hedda.)

Hedda

(ved ovnen, uden at ven<...> sé op.)

God morgen.

Tesman

(vender sig.)

Hedda! (kommer nærmere.) Hvad i
al verden, – er du alt oppe!

Faksimile

legg: 39, blad: [2]r

Hedda

Ja, jeg stod {sv>}har været svært tidlig op-
pe idag.

Tesman

Og jeg, som var så viss på at du lå og
sov endnu!

Hedda

Tal ikke så højt. Fru Elfsted lig-
ger inde hos mig.

Tesman

Er fru Elfsted ble’t her inat!

Hedda

Ja, her kom jo ingen for at hente
hende.

Tesman

Nej, det er sandt.

Hedda

(lukker ovnsdøren og rejser sig.)

Nå, var det så morsomt hos assessoren?

Tesman

Har du været ængstelig for mig?

Hedda

Nej, det kunde da aldrig falde mig
ind. Men jeg spurte om du havde

Faksimile

legg: 39, blad: [2]v

havt det morsomt.

Tesman

(sætter sig tungt til venstre ved bordet.)

Morsomt? Å, Hedda, – jeg er ræd at jeg sent
kommer til at forvinde denne natten.

Hedda

Du! Men du plejer da altid holde måde –

Tesman

Ja, naturligvis. Det er ikke det jeg me-
ner –

Hedda

(spændt.)

Hvad blev det så til med Ejlert Løvborg?
Hvorfor kom han ikke igen?

Tesman

Ja ser du, Hedda, just det er det. Og jeg
kan ikke bli’ kvit den nagende tanke at
jeg er skyld i det hele.

Hedda

Men i hvad for noget da?

Tesman

Jeg må fortælle dig alt sammen.

Hedda

Ja, ja, gør bare det.

Faksimile

legg: 40, blad: [1]r

40.

(Hun sætter sig på den anden side
af bordet.)

Tesman

Det begyndte så godt. Der var ingen
som drilled ham. Og ingen som fristed
ham heller. Han og jeg fik sidde for
os selv i et af sideværelserne. Og så læste
han op for mig. Hele store stykker af
det nye, som nu skal komme.

Hedda

Nå?

Tesman

Du kan ikke tænke dig, hvad det blir
for et værk, Hedda! Noget så storslået
både i anlægget og i udførelsen –

Hedda

Ja, ja, det bryr jeg mig ikke noget om.
Og det kommer jo ikke sagen ved heller.

Tesman

Jo, det gør. Det er netop knuden, ser du.

Hedda

Hvorledes det?

Tesman

Da jeg sad og hørte ham læse –.

Faksimile

legg: 40, blad: [1]v

Det var som om en susende flugt af tan-
ker jog over mit hode. Jeg syntes at jeg
fyldtes af noget anelsesrigt, som jeg kun
halvt forstod.

Hedda

Kunde du ikke forstå det?

Tesman

Ikke helt, siger jeg. Og da gik det op for
mig, dette nagende, som jeg har gåt og bå-
ret på { <...> }– og skudt ifra mig – lige siden
skoledagene.

Hedda

Hvilket da?

Tesman

At Ejlert Løvborg i grunden er mig så
overlegen.

Hedda

Men om nu så var? Han agter jo slet ikke
at gøre dig posten stridig.

Tesman

Enhver, som får læse hans nye bog, vil
sige at han var den rette mand. Og der-
for så kunde jeg ikke stå imod. Å, Hedda,
alt det onde som der kan ligge dulgt i et

Faksimile

legg: 40, blad: [2]r

menneske!

Hedda

Lad mig høre mere om dette her!

Tesman

Så kom der flere lystige venner til.
De havde været ude i et stort middags-
selskab. Kom lige fra bordet.

Hedda

Gik det så løs?

Tesman

Ja, så kom bakkanalet. Jeg så at det
kom. Og jeg så også at det ligesom
hvirvled Ejlert Løvborg med sig.

Hedda

Kunde han ikke stå imod.

Tesman

Hverken kunde eller vilde. Jeg så, hvor
det vilde bære hen. Og – tænk dig bare, –
jeg gjorde ingen ting for at redde ham.

Hedda

Å der var vel ingen ting at gøre.

Tesman

Jo, jeg kunde ha’ prøvet på at få ham
med mig hjem. Kunde ha’ mindet ham

Faksimile

legg: 40, blad: [2]v

om, hvad han havde lovet fru Elfsted.

Hedda

Jo visst. Tror du det havde hjulpet.

Tesman

Ja, jeg tror det. For hun har en magt over
ham, som ingen anden.

Hedda

Hvoraf ved du det.

Tesman

Det kunde jeg forstå af alt hvad han sa’

Hedda

Hedd Hvad sa’ han!

Tesman

At hele det nye arbejde var kommet til ham som
en indskydelse fra hende.

Hedda

Og så alligevel – tu så tumled han sig ind i
disse orgierne –

Tesman

Dybere, end du kan ane.

Hedda

Hvor gik han hen?

Tesman

Han gik med en flok af de andre. Men

Faksimile

legg: 41, blad: [1]r

41.

hvor de tog vejen, ved jeg ikke. Både
Brack og jeg gik hjem til ham og ringte
på. Men hjem var han ikke kommen.

Hedda

Det var jo venteligt. Og mere ved du ikke?

Tesman

Nej. Brack og jeg skiltes ad for at høre ef-
ter ham hver på vor kant. Men der, hvor jeg
var oppe og hørte efter ham, vidste de ingen
ting. Han må være gåt alene –

Hedda

Og Brack –?

Tesman

Han traf jeg ikke siden. Å, det ulykke-
lige menneske –! Nu ligger han der igen.
Og så alligevel – Hedda – at tænke sig til –

Hedda

Hvad? Hvilket?

Tesman

At jeg lod det ske. At jeg kunde sidde der
og ønske så lønligt at han måtte gå hen og
ruinere sig for alle tider. – Er jeg bedre end
han? Inderst inde i sindet! Går han nu
og tilgrunde, så vil det spørsmål aldrig

Faksimile

legg: 41, blad: [1]v

mere slippe mig.

Hedda

Sligt noget synes jeg da ikke det er værdt
at gruble over.

Tesman

Men det er ikke muligt andet end at dette her
i nat bare var en forbigående forvildelse hos
ham. Så dybt og inderligt, som han talte om
hende.

Hedda

Gjorde han det?

Tesman

Jeg forstår ham ikke. Begriber ikke hvorledes
han har det.

Hedda

Lad ham bare falde, Tesman. H{e}an er så
redningsløs alligevel.

Tesman

Å, lad os bare ikke tro det. – En tjeneste fik
jeg da vise ham.

Hedda

Inat?

Tesman

Ja. (trækker Løvborgs mappe med ma-

Faksimile

legg: 41, blad: [2]r

nuskriptet op af br frakkelommen.) Jeg
frelste dette her for ham.

Hedda

Hans nye bog!

Tesman

Ja; da vi gik. Han og en del andre
var et stykke foran. Jeg hørte han skreg
og larmed. Og da jeg så skyndte mig
efter for at tale ham til rette, så fandt
jeg mappen liggende p<...> midt ved vejdan-
ten. Han havde mistet den.

Hedda

Lad mig få se de{t}n

Tesman

.
(rækker hende mappen.)

Se der. Tænk bare om dette var gåt
tabt. Og det kunde det så let.

Hedda

(blader i papirerne.)

Dette her er ikke Løvborgs håndskrift.

Tesman

Nogen stykker af det har { <...> }Fru Elfsted
skrevet for ham. Sådan efter løse lapper,
sa’ han.

Hedda

Faksimile

legg: 41, blad: [2]v

Således har de altså siddet samme og {r}arbej-
det sammen deroppe. (lukker øjnene.) Jeg
synes jeg kan se dem begge to for mig.

Tesman

Således kunde du også få arbejde sam-
men med mig, Hedda. Få hjælpe mig, – i-
fald du havde lyst.

Hedda

Dig! – (ser på ham og banker let med fin-
geren på mappen.) Du, Tesman, – hvad
vil du gøre med dette her?

Tesman

Gøre med det, kære? Gi’ ham det igen na-
turligvis.

Hedda

Ja, ja, du vil vel det.

Tesman

Men en ordentlig skræk skal han få i
blodet først. Gem den i bordskuffen. Og sig
ingenting.

Hedda

Du sa’ ham ingenting om at du havde
fundet den?

Tesman

Faksimile

legg: 42, blad: [1]r

42.

Nej, naturligvis. Så ustyrlig som han
var.

Hedda

Så nogen af de andre på at du fandt
dem.

Tesman

Nej, slet ingen.

Hedda

Og du fortalte det ikke til nogen af
dem bagefter heller?

Tesman

Nej, det vilde jeg da ikke gøre for hans
skyld.

Hedda

Der er altså ingen, som véd, hvor den
er ble’t af.

Tesman

Nej. Og han skal også få vente en god
stund før han får vide det.

Hedda

går hen til skrivebordet og stikker map-
pen ind under nogle bøger.)

Se så. Dette her får han aldrig til-
bage.

Faksimile

legg: 42, blad: [1]v

Tesman

(springer op.)

Men, Hedda, – hvad er det du tænker på!
Hvad er det du mener!

Hedda

˹Tænkte du ikke på at få dette her ud af verden˺ Dette her må ud af verden.

Tesman

Hvad går der af dig.

Hedda

Tror du han vilde kunne skrive det om
igen.

Tesman

Umuligt. Indskydelsen vilde ikke for
anden gang komme over ham.

Hedda

Tag det og brænd det op. Så er det gjort.

Tesman

Men er du da forrykt.

Hedda

Du må gøre det. Jeg må se om jeg har
nogen magt over dig.

Tesman

Å, det véd du jo så godt at du har.

Hedda

Faksimile

legg: 42, blad: [2]r

Ikke helt. Over ham véd jeg at jeg har
det.

Tesman

Over ham!

Hedda

Det var mig som fik ham til at gå
med til assessorens drikke{ <...> }gilde.

Tesman

Å, Hedda, hvor kunde du da gøre det!

Hedda

Det kom over mig så dragende. Så u-
betvingeligt. Jeg måtte se om jeg kun-
de friste ham til fald.

Tesman

Og så viste det sig at du kunde det.

Hedda

Ja. Men nu må det være forbi. Han
må væk herfra.

Tesman

Væk! For din skyld!

Hedda

Ja. Ellers svarer jeg ikke for nogen
ting.

Tesman

Faksimile

legg: 42, blad: [2]v

Hedda!

Hedda

Ikke på noget punkt må han få lov til
at komme op!

Tesman

Å jeg sér det. I grunden har du aldrig
helt glemt ham!

Hedda

Jeg véd ikke selv. Men få ham bare for-
dre{ <...> }vet. Jeg vil ikke ha’ mine tanker fæstet
ved noget andet end – ved det, som kommer.

Tesman

Ved det s{å}om kommer!

Hedda

Ja.

Tesman

Å, Hedda, – hvis jeg forstår dig rigtig.

Hedda

Ja, det gør du.

Tesman

Å, Hedda, Hedda! Og tante Jane! Tænk,
hvor tante Jane vil bli glad.

Hedda

Uf, bær dig da ikke så latterligt ad!

Faksimile

legg: 43, blad: [1]r

43.

Tesman

Latterligt?

Hedda

Ja, det er da både latterligt og løjerligt
at det første du gør det er at du skriger
op om – tante Jane. – For resten så
ligger her et brev fra hende.

Tesman

Til mig?

Hedda

Ja. (rækker ham det.) Det kom tid-
lig i morges.

Tesman

. ˹ (åbner.) ˺

Hvad kan det være.

[HIS: En blyantstrek forbinder denne og Tesmans neste replikk.]

Hedda

Kanske hun véd noget om ham.

Tesman

(løber det igennem.)

Å Hedda, – hun skriver at tante Rina
ligger på sit sidste.

Hedda

Det var jo at vente.

Tesman

Hun siger at hvis jeg vil se hende så

Faksimile

legg: 43, blad: [1]v

endnu en gang så må jeg skynde mig. Jeg
vil straks løbe derind.

Hedda

(undertrykker et smil.)

Løbe også!

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i høyre marg/mellom linjene.]

Å H, om du kunde overvinde dig til
at gå med.

Nej, nej, bed mig ikke om
om det. Jeg vil ikke se på sygdom og
død. Ikke på noget, som er
stygt nu.

Tesman

(tager sin hat og kaster overfrakken på
armen.)

˹Min hat, min overfrakke. Nå, i forstuen˺
Jeg vil da inderlig håbe at jeg ikke kom-
mer for sent.

Hedda

Å, bare løb, så –

(Berte kommer i forstuedøren.)

Berte

Assessoren er her og spør’ om han må
komme ind.

Tesman

Assessoren! Nej, nu kan jeg umulig ta’
imod ham.

Hedda

Men jeg kan. (til Berte.) Bed assesso-
ren komme ind.

˹ [HIS: Tilføyelsen står i høyre marg, delvis mellom de opprinnelige replikkene, og videre nederst på siden.]

Ah, pakken, T.

Lad ham
ikke få se den.

Jeg gemmer den for
dig sålænge.

(H. <...> går hen til skrivebordet og stikker
pakken ind i bogreolen. T. trækker handskerne på)

(Berte åbner for assessor Brack og
går selv ud.)

Faksimile

legg: 43, blad: [2]r

Brack

Nå, skal De igen ud på ˹ <...> ˺ jagt efter ham –
den ulykkesfuglen?

Tesman

Nej, jeg må ind til tanterne. Den syge
ligger for døden.

Brack

Å herre gud, gør hun det?

{ <...> }Tesman

Og kom De så på spor efter ham?

Brack

Nej. Og De?

Tesman

Jeg heller ikke.

Brack

Det tænkte jeg nok. Men lad Dem ik-
ke opholde. I et så alvorligt øjeblik –

Tesman

Ja, jeg må virkelig skynde mig – Far-
vel! så Farvel!

(Han går ud gennem forstuedøren.)

Hedda

Nå, dette her har nok været en ret liv-
lig nat.

Faksimile

legg: 43, blad: [2]v

Brack

Jeg er slet ikke kommen af klæderne, fru
Hedda.

Hedda

Og alligevel véd De ingen ting.

Brack

Jo, jeg véd. Omtrent alt sammen.

Hedda

Men De sa’ jo –

Brack

Tesman stod jo som på nåle for at komme
afsted.

Hedda

Ja, synes De ikke synd i ˹stakkers Tesman?˺ ham. Tænk, tan-
te Rina {!}–! Nå, hvor fik De så fat på
Løvborg.

Brack

Jeg har slet ikke fåt fat på { <...> }ham. Men
jeg fik vide at han var vel forvaret.

Hedda

Hvor?

Brack

I politiarresten.

Hedda

Faksimile

legg: 44, blad: [1]r

44.

Ah, – men hvad har han da gjort.

Brack

Hm, – det er nok bedst at vi ikke kom-
mer ind på enkelthederne.

Hedda

Jo visst. Netop på dem. Det er dem,
jeg vil vide besked om.

Brack

Ja, De får nu virkelig undskylde al-
ligevel, fru Hedda. Jeg var jo ikke til-
stede.

Hedda

De! Nej, det véd jeg nok.

Brack

Jeg har bare hørt at han kom i sel-
skab med en del andre natteranglere.

Hedda

Ikke nogen af Deres?

Brack

Af mine?

Hedda

Ja, af Deres gæster da.

Brack

Å, kan De tro det! Nej, de folk er al-

Faksimile

legg: 44, blad: [1]v

tid anstændige udendørs. De går pent
hjem og lægger sig.

Hedda

Ja, ja vel. Vi anstændige folk, vi –

Brack

Nej, det var nok desværre nogen af hans
gamle bekendte, som han kom ud for.

Hedda

Nå, og så?

Brack

Ja, så kom jo den vanlige historie. Der blev
aflagt visit hos nogen – sangerinder, tror jeg.

Hedda

Eller sligt noget, ja. Og derefter?

Brack

Bakkanal formodentlig. Så det obli-
gate slagsmål med tilhørende udkastelse.
Så gadespektakler udenfor. Ruder
knust. Konstabler tilkaldt. Og så i
arresten.

Hedda

Det måtte være ejendommeligt at være
tilstede ved sligt noget.

Brack

Faksimile

legg: 44, blad: [2]r

Kunde De ha’ lyst til det, fru Hedda?

{B}Hedda

Å ja, for én gangs skyld. Når ingen
så en. Og ingen fik vide noget om det
bagefter.

Brack

Nej, gud bevar’s vel.

Hedda

For al den ubændighed, som jeg synes
der må ligge i sligt noget råt og stygt –.
Men dette her er ba<...> noget, som jeg bare
siger til Dem, kære assessor.

Brack

Det er sandelig også det rådeligste
for Dem. Men hvad jeg kan ærgre mig
sort over er at dette hensynsløse menne-
ske kunde gå lige fra mit gilde og –

Hedda

Tror De folk får vide at han kom fra
Dem?

Brack

Ja, det kommer naturligvis op ved for-
hørene.

Hedda

Faksimile

legg: 44, blad: [2]v

Blir der forhører også!

Brack

Ja, – når politiet får fingre i en sag, så –.
Men det ante mig jo at noget sligt vilde komme.
Og derfor, fru Hedda, vil jeg som ven gi’ Dem et
godt råd. De må ikkerefter tåle denne per-
son i Deres hus.

Hedda

Siger De det!

Brack

Ja, og der er en anden person som De heller
ikke burde tåle.

Hedda

Jeg kan se på Dem at De mener fru Elfsted.

Brack

Naturligvis. Der stikker noget under mellem
de to.

Hedda

Ved De noget bestemt!

Brack

Nej, men sligt er da ikke svært at gætte. Hun
som ikke plejer sætte sin fod i byen ellers,
hun indtræffer nu her samtidigt med ham.
Det er et aftalt spil imellem dem, fru

Faksimile

legg: 45, blad: [1]r

45.

Hedda.

Hedda

Hvilket mener De?

Brack

At de traf sammen her i Deres hus.

Hedda

Det tror jeg ikke{,}. De tar fejl.

Brack

Ja, se De bare til, hvem der får ret. Ik-
ke tror jeg at hun rejser hjem igen med
det første.

Hedda

Nej, det gør hun heller ikke.

Brack

Nå, ser De bare. Jo, såmæn får jeg ret.
Det er Dem, som skal tjene som skærm-
bræt.

Hedda

Skærmbræt!

Brack

Nu vil han naturligvis søge at vinde
Dem forse<...> sig. Pas nu bare på om han
ikke slår ind på det tungsindige. Om
han ikke gir sig til at tale om svundne

Faksimile

legg: 45, blad: [1]v

tider. Om skuffede forhåbninger –

Hedda

– om noget, som vilde været så skønt, –
men som ikke skulde så være. Ak ja, man
kender det.

Brack

Var det kanske den retning det tog i-
går de De sad her med albumet?

Hedda

Nej, nu er De da også altfor mistroisk,
kære assessor.

Brack

Ja, jeg tilstår, jeg er på min post imod
den herre. Det vilde være mig en forfærde-
lig tanke om her skulde komme en uved-
kommende ind i –

Hedda

– ind i trekanten.

Brack

Ja netop. Le ikke af det. Det vilde for
mig være det samme som at bli hjemløs.

Hedda

Å hvad, De har visst så mange andre
gode hjem omkring i byen.

[HIS: Vertikal strek i venstre marg fra «Ja, jeg tilstår» til «som at bli hjemløs.», med utropstegn ytterst.]

Faksimile

legg: 45, blad: [2]r

Brack

Nej desværre. Jeg har ikke det nu læn-
ger. I det siddste halvår har jeg mistet
tre ikke mindre end tre. Og det af de
bedste.

Hedda

Å, – kom der også uvedkommende ha-
ner i kurven?

Brack

Nej, men der kom andre uvedkom-
mende –

Hedda

Hvad slags –?

Brack

Børn.

Hedda

Så? Men hvad kommer da de børn
Dem ved?

Brack

(lér.)

Nej, de kommer mig slet ikke ved.
Derfor kalder jeg dem også uvedkom-
mende.

Hedda

Faksimile

legg: 45, blad: [2]v

Men så skønner jeg rigtignok ikke –

Brack

Men herre gud, De véd da vel at jeg ikke
kan udstå børn –

Hedda

Og hvorfor ikke.

Brack

Fordi en slig en gudsengel lægger så rent beslag
på husfruen. Gamle gode venner er ligesom ikke
til for hende mens sligt står på.

Hedda

Egoist!

Brack

Heldigvis truer jo ingen fare her i huset.
(lér.) Endskønt, – jeg skal ikke nægte for –
det vilde være ubetaleligt –

Hedda

Ubetaleligt? Hvilket?

Brack

At få se – et visst fagmenneske i den nye
værdighed.

Hedda

Tror De han vilde bli så rent løjerlig da?

Brack

Faksimile

legg: 46, blad: [1]r

46.

Ja, tag mig det ikke ilde op, fru Hedda –
men det skal jeg ikke nægte for –

Hedda

Nu vil jeg ikke høre mere på Dem, herr
assessor –

Brack

Ah, – ja så! Nej, slå {d}Den De den her-
re af tankerne; for han bryr sig såmæn
ikke en smule om Dem.

Hedda

Bare om hende, mener De.

Brack

Om arbejdskammeraten, ja. (ser på
sit uhr.) Men nu må jeg indover. Farvel,
fru Hedda.

(Han går mod glasdøren.)

Hedda

Går De gennem haven?

Brack

Ja, for mig er det kortere.

Hedda

Ja, og så er det jo en bagvej også.

Brack

Meget sandt. Jeg har ikke noget imod

Faksimile

legg: 46, blad: [1]v

bagveje. Til sine tider. De kan være nok-
så pikante.

Hedda

Når der skydes med skarpt, mener De.

Brack

(i døren.)

Å man skyder såmæn ikke sine kurv-
haner. Og storken – den er fredlyst –

Hedda

– og findes ikke her hos os.

Brack

Nej, nej, det er sandt.

(Han hilser og går ud gennem glasdøren.)

(Hedda står ved døren og ser efter ham.
Derpå går hun hen og kikker ind gennem
forhænget på bagvæggen, går så hen til
skrivebordet, tager Løvborgs pakke frem
og blader i papirerne. Bertes stemme
høres højrøstet ude i forstuen. Hedda ven-
der sig på stolen og lytter. Lukker så hur-
tig pakken ned i skrivebordskuffen og læg-
ger nøglen på skrivetøjet.)

({ <...> }Ejlert Løvborg, uden overfrakke og med
klæderne noget i uorden, hatten i hånden,

Faksimile

legg: 46, blad: [2]r

river forstuedøren op.)

Ejlert Løvborg

(vendt mod forstuen.)

Og jeg siger Dem, jeg må og skal ind!
se så!

(Han lukker døren efter sig.)

Hedda

(vender sig på stolen.)

Nå, herr Løvborg, det er lovlig sent De
kommer efter Thea.

Løvborg

Eller lovlig tidligt, fru Tesman. Jeg
be’r Dem undskylde.

Hedda

Hvoraf véd De at hun er her endnu?

Løvborg

Det blev sagt i hendes logis at hun ik-
ke var kommen hjem.

Hedda

Kunde De mærke noget på folkene
da de sa’ det?

Løvborg

(forstår ikke.)

Mærke noget på de{ <...> }m?

Faksimile

legg: 46, blad: [2]v

Hedda

Ja, om de tænkte sig sådan et og andet
ved det.

Løvborg

,
(forstår pludselig.)

Å ja, det er jo også sandt! Jeg trækker hen-
de ned med mig! – Forresten kunde jeg ik-
ke mærke noget. Tesman er vel ikke ståt
op endnu?

Hedda

Nej, – jeg tror ikke –

Løvborg

Når kom han hjem?

Hedda

Svært sent.

Løvborg

Fortalte han Dem noget?

Hedda

Ja, jeg hørte at der havde været rigtig
muntert hos assessor Brack.

Løvborg

Ikke noget andet?

Hedda

Nej, jeg tror ikke det. For resten var jeg så

Faksimile

legg: 47, blad: [1]r

47.

gruelig søvnig –

(Fru Elfsted kommer ind gennem
forhænget på bagvæggen.)

Fru Elfsted

Ah, Løvborg –! Endelig.

Løvborg

Ja, endelig. Og for sent.

Fru Elfsted

Hvad er for sent!

Løvborg

Al ting er for sent. Med mig er det
ude, Thea!

Fru Elfsted

Å nej, nej! Sig da ikke det!

Løvborg

Du vil selv sige det samme, – når
du får hørt –

Fru Elfsted

Jeg vil ikke høre noget.

Hedda

De ønsker kanske helst at tale alene
med hende? For så går jeg.

Løvborg

Nej, bliv, – De også. Jeg be’r Dem om

Faksimile

legg: 47, blad: [1]v

det.

Fru Elfsted

Nej, nej! Jeg vil ikke høre noget, siger
jeg!

Løvborg

Det er ikke om nattens eventyr, jeg
vil tale.

Fru Elfsted

Hvad er det så om?

Løvborg

Det er om det, at vore veje må skilles nu!

Fru Elfsted

Skilles!

Hedda

De og hun!

Løvborg

Jeg har ikke mere brug for dig, Thea!

Fru Elfsted

Å, hvor kan du tale så! Ikke mere
brug for mig! Jeg skal da vel hjælpe
dig. Mest nu! Vi skal arbejde sam-
men.

Løvborg

Det er forbi. Jeg kommer aldrig til

Faksimile

legg: 47, blad: [2]r

at arbejde mere. Og aller mindst sam-
men med dig.

Fru Elfsted

Men hvad er der da kommet imellem!

Løvborg

Det får være, hvad det være vil. Men
kammeratskabet mellem os to er nu ude.

Fru Elfsted

Å men dette her er mig så rent utæn-
keligt. Hvad skal jeg så bruge mit liv
til.

Løvborg

Du får prøve på at leve ˹livet˺ det liv , som
om du aldrig havde kendt mig.

Fru Elfsted

Men { <...> }det kan jeg jo ikke! Hvor kan du
da tænke dig det!

Løvborg

Prøv, om du kan, Thea. Du får rejse
hjem igen –

Fru Elfsted

(med et skrig.)

Ah, – det kan du sige! Rejse hjem igen!
Rejse fra dig!

Faksimile

legg: 47, blad: [2]v

Løvborg

Det blir det bedste for dig. Og desuden – så
er der ikke andet for.

Fru Elfsted

Aldrig i denne {r}verden rejser jeg derop igen.
Hvor du er, der vil jeg også være. Og hvorledes
skulde det så gå dig!

Løvborg

Jeg synes du ser selv hvorledes det går.

Fru Elfsted

Å men ˹ <...> ˺ noget må jeg da kunne støtte dig.
Det kunde jeg da før. Der oppe.

Løvborg

Til en tid ja. Og så behøves der bare en
uvejrsnat, og så blæser det sønder og sam-
men, alt hvad vi har bygget op.

Fru Elfsted

Ja, det får være det samme. – Men jeg la’r
mig ikke således forjage! Du har ingen ret
til det.

Løvborg

Nej, det véd jeg.

{E}Fru Elfsted

Nå, og derfor så vil jeg ikke finde mig

Faksimile

legg: 48, blad: [1]r

48.

i det! Ikke tåle det på nogen måde!
Hører du, Løvborg! Jeg siger dig det.
Jeg vil være her tilstede. Være sam-
men med dig når bogen kommer ud.

Hedda

Ah, bogen –!

Løvborg

Min og Theas bog, fru Tesman. For
det er den.

Fru Elfsted

Ja, det er den. Det har du sagt så tidt.
Og her inderst inde i mig føler jeg at det
er sandt. Jeg har min del i at den blev
til!

Løvborg

Det har du.

Fru Elfsted

J{e<...> }a, og derfor har jeg ret til at være
tilstede når den kommer ud. Jeg må
se på noget, som drysser agtelse og ære
over dig. Mest nu, Løvborg. Og glæden,
– glæden, den vil jeg dele med dig.

Løvborg

Thea, – vor bog kommer aldrig ud.

Faksimile

legg: 48, blad: [1]v

Hedda

Ah –!

Fru Elfsted

Kommer den ikke ud!

Løvborg

Kan aldrig komme.

Fru Elfsted

Løvborg, – hvor har du gjort af hæfterne!
Hvor har du dem

Hedda

(åndeløs.)

Hæfterne –!

Fru Elfsted

Hvor har du dem!

Løvborg

Å, Thea, – spørg mig helst ikke om det.

Fru Elfsted

Jo, jo, jeg vil vide det. Jeg hef har ret
til at få vide det straks.

Løvborg

Hæfterne –. Nu vel da, – hæfterne – dem
har jeg revet i tusend stykker.

Fru Elfsted

Å nej, nej –!

Hedda

Faksimile

legg: 48, blad: [2]r

(uvilkårligt.)

Men det er jo ikke sandt!

Løvborg

(ser på hende.)

Ikke sandt –!

Hedda

,
(fatter sig.)

Jo vel. Naturligvis. Men det lød så u-
troligt –

Løvborg

Sandt alligevel, fru Tesman.

Fru Elfsted

Tænk, Hedda, – revet sit eget værk i
stykker.

˹ [HIS: Tilføyelsen står mellom linjene/ mot høyre marg.]

Jeg har revet mit eget liv istykker. Så
kunde jeg vel rive bogen også –

Og det har du gjort
inat.

Løvborg

I t<...> tusend stykker og strød d{ <...> }em ud i
{F}fjorden. Langt ude. Der er i alle fald
friskt saltvand. Lad dem drive i det.
Drive for strøm og vind. Og om en stund
så synker de. Dybere og dybere. Lige-
som jeg, Thea.

Fru E{f}lfsted

Å, Løvborg, Løvborg, – det her er for-
færdeligt at tænke sig til.

Faksimile

legg: 48, blad: [2]v

Løvborg

Ja. Derfor skal du også rejse ˹ fra mig ˺ i tide.

Fru Elfsted

,
(uden at høre på ham.)

Ved du vel, Løvborg, at dette her, som du nu
har gjort ˹inat˺, det vil alle mine dage stå for
mig, som om du havde dræbt et lidet barn.

Løvborg

Ja. Du har ret i det, Thea. Det er som et
slags barnemord.

Fru Elfsted

Men kunde du så –! Jeg havde jo også
min del i det {.} ˹barnet.˺

Hedda

Ah –{!} ˹Barnet!˺

Løvborg

Derfor vil jeg også helst skilles fra dig
nu. Efter dette, forstår du.

Fru Elfsted

Ja, å ja, det kan jeg jo nok forstå.
Men jeg synes ikke at vi kan skilles al-
ligevel! Ja, ja, nu går jeg, Hedda.

Hedda

Men du rejser da ikke?

Faksimile

legg: 49, blad: [1]r

49.

Fru Elfsted

Å jeg véd ikke ˹selv˺. ˹For˺ Nu er alting mørkt
foran mig.

(Hun går ud gennem forstuedøren.)

Hedda

De vil altså ikke følge hende hjem,
herr Løvborg?

Løvborg

Jeg? Gennem gaderne? Nu, midt
på lyse dagen?

Hedd{e}a

Nej, nej –. Endskønt –! Er det nu
også så rent uopretteligt, <...> dette her, som
er gåt for sig inat?

Løvborg

Det blir ikke ved denne nat alene –.
Jeg véd det så sikkert, – nu er det ude
med mig. ˹ [HIS: Tilføyelsene står horisontalt mellom linjene/mot høyre marg.]
For jeg tør ikke leve den slags liv heller
Det er livsmodet og livstrodsen, som
hun har knækket i mig˺

Den lille tosse har havt
sine fingre i en men-
neskeskæbne.

Hedda

Men kan De da aldrig lære at tæm-
me Dem selv!

Løvborg

Nej, – det er just det, jeg ikke kan.
Og det er fortvilelsen. Jeg har det ikke

Faksimile

legg: 49, blad: [1]v

på den vis, som så mange andre. De
har det i sin magt at kunne sige stop
til sig selv når de ser at det bærer for
galt i vej. Det vil jeg aldrig komme til
at lære. Jeg har levet mig ned til at bli’
en ufri mand. Mistet magten over min
egen vilje.

Hedda

Ja, ja. Men at De kunde være så hjer-
teløs imod den stakkers Thea.

Løvborg

Å, sig ikke at det var hjerteløst!

Hedda

Gå hen og ødelægge, hvad der har fyldt
hendes sind både nætter og dage – gen-
nem lange, lange tider. Det kalder De
ikke hjerteløst!

Løvborg

Til Dem kan jeg sige det, Hedda –

Hedda

Hvad kan De sige?

Løvborg

Lov mig først, – giv mig Deres ord på
at hvad jeg nu betror Dem – det får al-

Faksimile

legg: 49, blad: [2]r

drig hverken hun eller noget andet men-
neske at vide.

Hedda

Det har De mit ord på.

Løvborg

Godt. { <...> }Så vil jeg {D}da sige Dem at det
ikke var sandt, hvad jeg stod her og
fortalte –

Hedda

Det om hæfterne?

Løvborg

Ja. Jeg har ikke { <...> }revet de{n}m i styk-
ker. Ikke strød dem ud i fjorden.

Hedda

Nej, nej –. Men – hvor er de da?

Løvborg

Jeg har ødelagt dem alligevel, Hed-
da. I bund og grund.

Hedda

Dette her forstår jeg ikke.

Løvborg

Thea sa’, at det jeg havde gjort, stod
for hende som et barnemord.

Hedda

Faksimile

legg: 49, blad: [2]v

Ja, – så sa’ hun.

Løvborg

Men det at dræbe sit eget barn, – det er
ikke det værste, en far kan gøre imod
det.

Hedda

Det ikke det værste?

Løvborg

Nej. Det var det værste, jeg vilde skå-
ne hende for.

Hedda

Og hvad er så dette værste.

Løvborg

Sæt nu, Hedda, – at en mand sådan hen-
{ <...> }at morgenstunden – efter en forvildet, gen-
nemsviret nat hom hjem og sa’ til sin
hustru og sa’: hør du, jeg har været
der og der. På de og de steder. Og jeg
har havt vort barn med. På de og de
steder. Det er kommet væk for mig.
Rent væk. Pokker ved, hvad hænder
det er faldet i. Hvem der har havt
sine fingre i det.

Hedda

Faksimile

legg: 50, blad: [1]r

50.

Ah – men tilsidst – så var da dette
her bare en bog –

Løvborg

Theas rene sjæl var i den bog –

Hedda

Ja, jeg forstår det.

Løvborg

Og så forstår De vel også at mellem
hende og mig er der ingen fremtid mere.

Hedda

Hvad vej vil {d}De så gå?

Løvborg

Se til at få ende på det hele.

Hedda

Ejlert Løvborg – hør nu her –. Kun-
de De ikke se til – at det skede i skøn-
hed.

Løvborg

I skønhed?

Hedda

For én gangs skyld. Farvel, De
skal gå nu˹.˺, {o}Og ikke komme her of-
tere.

Løvborg

Faksimile

legg: 50, blad: [1]v

Farvel, frue. Og hils Jørgen Tesman
fra mig.

Hedda

Nej vent. De skal ta’ med Dem en erin-
dring fra mig.

(Hun går hen til skrivebordet, åbner
skuffen og går hen til Løvborg med
en af pistolerne.)

Løvborg

Den der? Er det erindringen.

Hedda

Kan De huske – De bad mig engang
før om den. ˹Den har engang været løftet
imod Dem˺

Løvborg

Da fik jeg den ikke. ˹De skulde ha’ brugt
den dengang.˺

Hedda

{ <...> }Se der. Der har De den {.} ˹Brug De den nu.˺

Løvborg

.
(stikker pistolen i brystlommen.)

Tak.

Hedda

Og så i skønhed – lov mig bare det.

Løvborg

Farvel – Hedda Gabler.

Faksimile

legg: 50, blad: [2]r

(Han går ud gennem forstuedøren.)

(Hedda lytter en stund. Derpå går
hun hen til s{t}krivebordet tager Løv-
borgs h manuskript frem, går med
<...> det hen og sætter sig i lænestolen
ved ovnen åbner pakken l og sorterer
hæfterne, de hvide og de blå, hver for
sig, lægger de hvide ind i omslaget
igen og beholder de blå på skødet.)

Hedda

(åbner ovnsdøren, lidt efter kaster
hun et af de blå hæfter ind i ilden og
hvisker hen for sig:)

Nu brænder jeg dit barn, Thea!
(kaster et par hæfter til i ovnen.) Dit
og Ejlert Løvborgs barn. (k{ <...> }aster
de øvrige ind.) Nu brænder, – nu
brænder jeg barnet.

[Forfatternote: 28.9.90.]

Faksimile

legg: 50, blad: [2]v

[Forfatternote: Renskr. beg: 11.11.90.] [Forfatternote: 30.9.90.]

Fjerde akt.

(Samme stue hos Tesmans. Det er aften.
I selskabsværels{t}et står en tændt lampe på
bordet i hjørnet til højre. Hængelampen i
bagværelset er ligeledes tændt.)

(Hedda driver om på gulvet inde i { <...> }bag-
værelset, og går henover mod venstre side.
Der høres nogle akkorder fra pianoet.
Derpå kommer hun hun frem igen og går
ind i selskabsværelset.)

(Berte kommer fra højre side gennem
bagværelset med en tændt lampe, som
hun stiller på skrivebordet. Hendes øjne
er forgrædte og hun har sorte bånd på
kappen. Går stille og l<...> varsomt ud til
højre.)

(Lidt efter kommer frøken Tesman sør-
geklædt, med hat og slør ind fra forstuen.)

Frøken Tesman

Ja, Hedda, – nu har da endelig min stak-

Faksimile

legg: 51, blad: [1]r

51.

kers søster stridt ud.

Hedda

(trykker hendes hånd.)

Jeg ved det alt. Tesman sendte et kort
ud til mig.

Frøken Tesman

Han sa’ han vilde gøre det. Men jeg
syntes da jeg måtte melde det selv al-
ligevel.

Hedda

Det var meget venligt af Dem. Hun dø-
de jo så stille.

Frøken Tesman

Å, så dejligt, – så fredeligt gik hun bort.
Og så den store lykke for hende at hun fik
se Jørgen en gang til. Og fik sige ham
rigtig farvel. Er han kanske ikke kom-
met hjem endnu?

Hedda

Nej, han skrev at jeg ikke måtte ven-
te ham så snart. Men sæt Dem da ned.

Frøken Tesman

Nej tak. Jeg har så liden tid. Nu skal
hun stelles og pyntes så godt jeg kan.

Faksimile

legg: 51, blad: [1]v

(Jørgen Tesman kommer ind gennem
forstuedøren.)

Hedda

Hvor længe du blev borte.

Tesman

Er du her, tante Julle!

Frøken Tesman

Jeg vilde just til at gå igen. Nå fik du
så besørget det du lovte mig?

Tesman

Nej, det glemte jeg rent. Mit hode er så
fortumlet. Jeg kan ikke holde tankerne
samlet.

Frøken Tesman

Men du må da ikke ta’ di{ <...> }g det så nær.

Tesman

Ikke ta’ mig det nær!

Frøken Tesman

Du måtte jo vente det. Og for hende var
det jo bedst at det blev løst op for hende.

Tesman

Å ja så! Ja vel –

Frøken Tesman

Og nu har du jo andre ting at tænke på.

Faksimile

legg: 51, blad: [2]r

Tesman

Ja, ja, det har jeg –

Fr{u}øken Tesman

Så går der i verden, Hedda. Hjemme
hos mig, – der er dødens hus og her – her
er livets.

Hedda

Livets! Her!

Frøken Tesman

Hjemme hos mig skal vi nu sy lintøj
til Rina. Og her skal vel også syes,
kan jeg tænke. Men det blir af et { <...> }andet
slags, – gud ske lov.

Hedda

Å har han gåt hen og sagt det.

Frøken Tesman

Ja, derfor skal vi være glade. Både
for det ene og for det andet.

Hedda

Det blir ensomt for Dem nu.

Frøken Tesman

Det kommer ikke til at vare længe.
Salig Rinas lille stue skal ikke stå tom.

Tesman

Faksimile

legg: 51, blad: [2]v

Hvem vil du skal flytte ind i den.

Frøken Tesman

Å der findes altid en eller anden syg sjæl,
som trænger røgt og pleje, – desværre.

Hedda

Vil De virkelig ta’ sligt kors på Dem igen.

Frøken Tesman

Kors! Gud forlade Dem, barn, – det har da
ikke været noget kors for mig.

Hedda

Nå, men når der skulde komme en fremmed

Frøken Tesman

Å med syge blir en snart venner. Og jeg
behøver så sårt at ha’ nogen at leve for. Nå,
gud ske lov – her i huset blir vel også et og
andet at ta’ hånd i med for mig også.

Hedda

Å, tal bare ikke om det.

Tesman

Å ja, hvor dejligt alting kunde være –

Hedda

Dersom –?

Tesman

Å ikke noget. Det ordner sig nok.

Faksimile

legg: 52, blad: [1]r

52.

Frøken Tesman

Ja, ja, I to har vel mangt og meget at
tale om kan jeg tænke. Farvel. Nu må
jeg hjem til Rina.

(Der tages afsked. Frøken Tesman
går.)

Hedda

Jeg forstår mig ikke på det. Det lader
til at dette her går dig mere til hjerte
end hende.

Tesman

Å, det er ikke det. Det er Ejlert Løvborg
jeg er så urolig for.

Hedda

Er der noget nyt med ham.{!}?

Tesman

Jeg mødte fru Elfsted i eftermiddag.

Hedda

Nu!

Tesman

Og hun fortalte at han havde været her
tidlig imorges.

Hedda

Ja, straks efter at du var gåt.

Faksimile

legg: 52, blad: [1]v

Tesman

Han vilde vel tale med mig?

Hedda

Nej, det var fru Elfsted han spurte efter.

Tesman

Spurgte han ikke efter manuskriptet
også?

Hedda

Nej, h<...> det faldt ham ikke ind at du havde
fundet det.

Tesman

Jeg kan ikke bli klog på det. Han skal
jo ha’ sagt hende at han havde revet det i
stykker.

Hedda

Ja, så fortalte han.

Tesman

Men sa’ du ham ikke at jeg havde fundet
det? At du havde gemt det?

Hedda

Nej.

Tesman

Men herre gud –! Tænk bare hvor for-
tvilet han må ha’ været.

Faksimile

legg: 52, blad: [2]r

Hedda

Fortvilet! Hvoraf slutter du det.

Tesman

Det var naturligvis af skam og sønder-
knuselse at han fandt på det. At han fri-
villig havde ødelagt det.

Hedda

Ja kanske det.

Tesman

Han vilde naturligvis ikke vedstå at
han havde været i en slig forfatning.
At han ikke vidste, h{ <...> }vor han havde gjort
af sine egne sager.

Hedda

Og du sa’ ikke hende at du havde pakken?

Tesman

Nej, jeg skammed mig på hans vegne.

Hedda

Sig endelig ingenting.

Tesman

Ja men det kommer jo op alligevel. Han
må få det tilbage jo før jo heller. Hvor
har du det.

Hedda

Faksimile

legg: 52, blad: [2]v

Jeg har det ikke mere.

Tesman

Har du det ikke! Hvad i al verden mener
du med det. Hvor har du gjort af det.

Hedda

Jeg har brændt det.

Tesman

Brændt! Brændt hans manuskript!

Hedda

Skrig ikke så! Tjenestepigen kunde gerne
høre dig.

Tesman

Brændt! Men du godeste gud –! Nej, nej,
nej, dette er rent umuligt.

Hedda

Ja, det er nu så alligevel.

Tesman

Men ved du da, hvad du der har gjort.
Det er jo ulovlig omgang med hittegods.
Spørg bare assessor Brack, så skal
du få høre.

Hedda

Tal ikke om det til nogen. Hverken til
assessoren eller til nogen anden.

Faksimile

legg: 53, blad: [1]r

53.

Tesman

Men grunden, Hedda! Jeg vil vide grun-
den! For jeg føler at du skjuler noget for
mig. Svar mig.

Hedda

Ja. Jeg gjorde det for din skyld.

Tesman

For min!

Hedda

Da du kom hjem og talte i så h{j}øje
toner om det han havde læst for dig.

Tesman

Ja, ja, – hvad så?

Hedda

Jeg kunde ikke tåle den tanke at han
skulde stille dig i skyggen.

Tesman

Hedda! Er det sandt!

Hedda

Du får huske på – at i denne tid –. Jeg
er jo ikke som sædvanlig –

Tesman

Å herre gud –! Det var af kærlighed
til mig!

Faksimile

legg: 53, blad: [1]v

Hedda

Skrig ikke så. Pigen kan høre dig.

Tesman

Ja, lad hende det. Jeg vil selv fortælle
det til Berte.

Hedda

Å, jeg går til grunde i alt dette.

Tesman

I hvad for noget?

Hedda

I alt dette – løjerlige.

Tesman

Løjerlige. Ja ja da. Kanske det ikke
passer sig at sige noget til Berte.

Hedda

Å jo – hvorfor ikke det.

Tesman

Nej, nej, jeg indser det. Men tante Julle
må tilforla{ <...> }delig få vide det. Å, hun vil
bli så glad, så glad –

Hedda

Når hun hører at jeg har brændt Ejlert
Løvborgs papirer?

Tesman

Faksimile

legg: 53, blad: [2]r

Nej, det er jo også sandt. Det med bræn-
dingen – det må ingen få vide. Men
at kærligheden til mig således er vågnet
i dig –

Hedda

Ti stille med det.

Tesman

Nej, – det skal tante Julle ha’ del i.
Å jeg er så glad – så stolt –

Hedda

Ja vær det. Men gem det for dig selv.

Tesman

Kan ikke, Hedda. Da vilde jo halve
fornøjelsen ved det være borte. For rejsten
gad jeg vide om det er almindeligt at
unge koner vågner på den vis.

Hedda

Du får spøge tante Julle om det også.

Tesman

Ja, jeg vil gøre det ved lejlighed. For
hun har god rede på slige ting.

(Fru Elfsted i overtøj kommer ind
gennem forstuedøren. Hun synes at
være i stærkt sindsbevægelse.)

Faksimile

legg: 53, blad: [2]v

Fru Elfsted

Å kære Hedda, tag mig ikke ilde op at jeg
kommer igen –

Hedda

Hvad er der hændt dig, Thea?

Tesman

Er det noget med Ejlert Løvborg igen? ˹Hvad˺

Fru Elfsted

Å, ˹ja,˺ jeg er så gruelig ræd for at der er tilstødt
ham en ulykke –

Hedda

Ah –, !tror du det?

Tesman

˹Nej men˺ Men herre gud – hvor falder De da på det,
fru Elfsted!

Fru Elfsted

Jeg hørte ˹ { <...> }at˺ de talte om ham i pensionen, just
som jeg kom ind – ˹ [HIS: Denne og neste tilføyelse står i høyre marg, delvis mellom de opprinnelige replikkene.]
Å der går jo de utroligste rygter
om ham i byen idag.˺

Ja, tænk, det hørte
jeg også. Og så kan jeg
bevidne at han gik lige
hjem og la’ sig

˹Hedda˺ Tesman

Nå? Hvad sa’ de så?

Fru Elfsted

Å jeg fik ikke rede på nogen ting. Enten
de nu ikke vidste noget nærmere eller –.
Der blev stille da de så m{ <...> }ig –

Faksimile

legg: 54, blad: [1]r

54.

Tesman

De har sikkert hørt fejl –

Fru Elfsted

Nej, nej, det jeg er viss på at det var ham
de talte om. Og så hørte jeg der blev nævnt
noget om hospitalet –

Tesman

Om hospitalet!

Hedda

Det er da vel umuligt.

Fru Elfsted

Jeg blev så dødelig ræd for ham. Og så –
tænk bare –

Tesman

Nu?

Fru Elfsted

Jeg gik op i hans logis og spurgte
efter ham –

Hedda

Hvor kunde du bekvemme dig til
sligt {!} ˹det.˺

Fru Elfsted

˹Å˺ Jo, for jeg ˹syntes ikke jeg kunde holde den uvisheden ud.˺ holdt det ikke ud.

Tesman

Faksimile

legg: 54, blad: [1]v

Men De traf ham altså ikke?

Fru Elfsted

Nej. Og folkene vidste ikke nogen be-
sked om ham. Han havde ikke været hjem-
me siden igår eftermiddag, sa’ de. Å det
er umuligt andet end at der er noget på
færde med ham!

Tesman

Hedda, – om jeg gik indover og fik Brack
med mig –

Hedda

Nej, ikke op i dette.

(Assessor Brack, med hatten i hånden,
kommer ind gennem forstuedøren, som Berte
åbner og lukker efter ham. Han ser alvorlig ud.)

Tesman

Å er De der, kære assessor.

Brack

Ja, jeg måtte nødvendigvis ud til Dem.

Tesman

Jeg kan se på Dem at De har fåt melding
fra tante Julle.

Brack

Det har jeg også, ja.

Faksimile

legg: 54, blad: [2]r

Tesman

Er det ikke sørgeligt – hvad {–}?

Brack

Å, det er nu som man tar det.

Tesman

Er der kanske ellers hændt noget?

Brack

Ja, der er det.

Fru Elfsted

(spændt.)

Noget sørgeligt, herr assessor!

Brack

Også som man tar det, frue.

Fru Elfsted

Å det er noget med Ejlert Løvborg.

Brack

Hvoraf falder De på det? Ved De alle-
rede noget?

Fru Elfsted

Nej, nej, med –

Tesman

Men, gud bevare os, så sig det dog!

Brack

Ejlert Løvborg er bragt på hospitalet.

Faksimile

legg: 54, blad: [2]v

Han ligger for døden.

Tesman

For døden! På hospitalet.

Hedda

Ah –!

{ <...> }Fru Elfsted

Å gud, å gud –

Hedda

(hvisker)

Men Thea da.

Fru Elfsted

.˹ uden at agte på hende ˺

Jeg må ind til ham! Jeg må se ham ilive

Brack

Det nytter Dem ikke noget. Der får ingen
komme til ham.

Fru Elfsted

Å men sig mig da bare, hvad der er hændt
ham!

Tesman

˹Ja for han˺ Han har da vel aldrig selv –! Hvad?

Hedda

Jo, det er jeg visse på han har.

Tesman

Hedda, – hvor kan du da –!

Faksimile

legg: 55, blad: [1]r

55.

Brack

De har desværre gættet ganske rigtigt,
fru Tesman.

Fru Elfsted

Å hvor forfærdeligt!

Tesman

Selv altså –!

Hedda

Skudt sig!

Brack

Også rigtig gættet.

Fru Elfsted

Når skete det!

Brack

Nu i eftermiddag. Mellem tre og fire.

Tesman

Og hvor gjorde han det?

Brack

Hvor? Ja, kære, – han gjorde det ˹vel˺ i
sit logis –

Fru Elfsted

Nej, det er ikke rigtig. For der var jeg
indom mellem syv og otte.

Brack

Faksimile

legg: 55, blad: [1]v

Nå så et andet steds da. Det ved jeg ikke
så rigtig. Jeg ved bare at han blev fundet.
Havde skudt sig { <...> }– gennem brystet. T

Fru Elfsted

Å hvor forfærdeligt at tænke sig.

Hedda

Var det gennem brystet –?

Brack

Ja.

Hedda

Altså ikke gennem tindingen?

Brack

Nej, det var gennem brystet.

Hedda

Ja, ja, brystet er også godt –

Brack

Hvorledes –?

Hedda

Å nej – ikke noget.

Tesman

Og såret er livsfarligt?

Brack

Såret er absolut dødeligt. Sandsynlig-
vis er det allerede – forbi med ham.

Faksimile

legg: 55, blad: [2]r

Fru Elfsted

Ja, ja, det aner mig! Og så ikke få sé
ham.

Tesman

Hvor har De fåt vide det.

Brack

Gennem en af politiets folk. En, som
jeg skulde tale med –

Hedda

Endelig en gang en dåd!

Tesman

Hedda, – hvad siger du.

Hedda

Jeg siger, at dette her er der skønhed i!

Brack

Hm, – fru Tesman –

Fru Elfsted

Skønhed! Å, Hedda – hvor kan du da –

Tesman

Men {G}gud forbarme sig – Hedda –

Hedda

Han har holdt dom over sig selv og
så har han havt mod til at gøre det, som
– som skulde gøres.

Faksimile

legg: 55, blad: [2]v

Tesman

Og således kan du tale om noget så fordøm-
meligt! Tænk – et selvmord –

Fru Elfsted

Å ja ja. Men fordøm ham ikke. Han har
gjort det i vildelse –

Hedda

Nej, nej, det har han ikke. Det er jeg så
viss på.

Fru Elfsted

Jo, han har. I vildelse. Ligesom da han
rev vore hæfter istykker.

Brack

Hæfterne? Sit manuskript? Har han revet
det i stykker?

Fru Elfsted

Ja. Inat.

Tesman

(sagte.)

Å, Hedda, – Hedda.

Brack

Hm – det var da besynderligt.

Tesman

Tænke sig til – nu går han ud af verden

Faksimile

legg: 56, blad: [1]r

56.

uden at efterlade noget som vilde fæste
sig varigt i erindringen.

Fru Elfsted

Å men tænk om det kunde sættes sammen
igen.

Tesman

Ja, om det bare kunde. Jeg ved ikke hvad
jeg vilde give, om det bare kunde –

Fru Elfsted

Kanske det kan, herr Tesman.

Tesman

Hvorledes!

Fru Elfsted

Se her. Jeg har gemt de løse lapper
som han havde med når han dikterte
for mig!

Hedda

Ah –!

Tesman

Har De dem!

Fru Elfsted

Ja her. Jeg tog dem med. Vilde be’ Dem
eller Hedda gemme dem.

Tesman

Faksimile

legg: 56, blad: [1]v

Å, lad mig få se. Lad mig få se!

Fru Elfsted

Men det er så forvirret. Så om hinanden

Tesman

Om vi kunde finde ud af det. Kanske
når vi to hjalp hinanden.

Fru Elfsted

Ja, lad os prøve.

Tesman

Det skal gå. Jeg sætter mit liv ind på
dette.

Hedda

Du? Dit liv?

Tesman

Ja, eller al den tid jeg kan råde over. Mine
egne samlinger får ligge så længe. Hedda
– du forstår mig. Det er noget jeg skylder
min ven.

Hedda

Kanske det.

Tesman

Og så, kære fru Elfsted, vil vi ta’ os sam-
men. Komme til ro i sindet. Lover De
mig det?

Faksimile

legg: 56, blad: [2]r

Fru Elfsted

Jeg skal prøve på det.

Tesman

Kom her. Vi må se på dette straks.
Sådant noget –. Se igennem andres
papirer, – det ligger netop for mig. Hvor
skal vi sætte os – Her? Nej, der inde i
bagværelset. Undskyld – kære assessor
Kom så, fru Elfsted.

Fru Elfsted

Å, om det bare var gørligt.

(Tesman og fru Elfsted går ind i
bagværelset, og sætter sig ved bordet
under hængelampen og fordyber sig i
papirerne. Hedda går hen mod ov-
nen og sætter sig i lænestolen. Lidt
efter går Brack hen til hende.)

Hedda

Å assessor, – hvilken befrielse der er i
dette.

Brack

Befrielse?

Hedda

˹Jeg mener for mig. En befrielse at vide˺ Ja, i dette at der dog virkelig kan ské

Faksimile

legg: 56, blad: [2]v

noget i verden. Noget som der falder et skær
af skønhed over.

Brack

Hedda Hm, – kære fru Hedda –

Hedda

Å jeg ved nok hvad De vil sige. For
De er ˹dog˺ også et slags fagmenneske ˹De også,˺ ligesom
– nå. Det hverken kan eller vil se, hvad
der ligger i det, som Ejlert Løvborg nu har
gjort.

Brack

Fru Hedda, – den mand har været Dem
mere e{d}nd De vil tilstå –. Eller er det ik-
ke så?

Hedda

Det svarer jeg ikke på.˹ ※ ˺ [HIS: Det er ikke funnet noen tekst å lenke til dette referansetegnet.] Men nu kan jeg
sé ham, som jeg så ham før i tiden. Og
til Dem tør jeg sige det. For mig stod ik-
ke hans forvildelser hensynsløse liv som
forvildelse. Det var livsmod i det. Trods
mod folks meninger. Det er ikke nogen
soning af brøde, han har villet. Frit og
modigt har han sluttet sit liv.

Brack

Faksimile

legg: 57, blad: [1]r

57.

Det gør mig ondt, fru Hedda, men
jeg nødes til at rive Dem ud af en smuk
indbildning –

Hedda

En indbildning?

Brack

Som De forresten snart vilde kom-
me ud af alligevel.

Hedda

Og hvad er så det!

Brack

Sagen med Ejlert Løvborg hænger ik-
ke ganske således sammen som jeg
fortalte.

Hedda

Hvorledes det!

Brack

Ejlert Løvborg har ikke skudt sig selv!

Hedda

Er han ikke skudt!

Brack

Jo. Men der er ikke noget selvmord.

Hedda

Nu lyver De på ham!

Faksimile

legg: 57, blad: [1]v

Og det var heller ikke på sit værelse –

Hedda

Det kan jo være det samme.

Brack

Ejlert Løvborg omkom ved et vådeskud
i den ˹frøken Ds boudoir˺ samme sjofle knejpe, hvor han havde
gjort optøjer inat.

Hedda

Umuligt! Der kan han ikke ha’ været
idag igen.

Brack

Han var der. Det var noget han vilde
ha’ igen. Talte forvildet. Påstod, da hav-
de røvet et barn fra ham –

Hedda

Ah –!

Brack

Jeg trode det var hans manuskript.
Men det har han jo selv tilintetgjort. Så
har det altså været tegnebogen – Så slags-
mål. Blev kastet ned af trapperne. Hav-
de ladt pistol i lommen. Skuddet går
af og træffer ham – ikke i brystet men
i underlivet.

Faksimile

legg: 57, blad: [2]r

Hedda

Å det latterlige og det lave lægger sig
som en forbandelse over alt det jeg
rører ved.

Brack

Der kommer noget til som går ind
under det gemene, fru Hedda.

Hedda

Og hvad er det?

Brack

Pistolen, som han havde på sig –

Hedda

Nu – hvad den –

Brack

Den må han ha’ stjålet –

Hedda

Stjålet! Det er ikke sandt!

Brack

Det er umuligt andet – hys –

(Tesman og fru Elfsted har rejst
sig fra bordet i bagværelset og kom-
mer ind i salonen.)

Tesman

(med papirerne i begge hænder.)

Faksimile

legg: 57, blad: [2]v

Ikke muligt at se derinde under hænge-
lampen. Må vi få lov til at sidde ved dit
skrivebor{g}d, Hedda.

Hedda

Ja gerne. Nej, vent. Lad mig få rydde
af først.

Tesman

Å der er god plads.

Hedda

Nej, nej, lad mig få rydde. Bære dette
her ind på pianoet så længe. Se så.

(Hun tager en kasse op af hylden, lægger
noteblade over, b{ <...> }ærer det ind til ho<...> ven-
stre i bagværelset˹.˺ og k Tesman lægger
papirerne på skrivebordet og flytter lam-
pen fra hjørnebordet derhen. Han og fru
Elfsted sætter sig og fordyber sig i papi-
rerne. Hedda kommer tilbage.)

Hedda

Nå, går det?

Tesman

Det blir uhyre svært at finde rede i. ˹ [HIS: Tilføyelsen står i høyre marg, mellom Heddas og Tesmans replikk. Den er her plassert i henhold til førstetrykket.]Men det at sé igennem andres pa-
pirer det ligger netop for mig˺

(Hedda går hen til ovnen og sætter
sig i lænestolen. Brach står hos hende.)

Faksimile

legg: 58, blad: [1]r

58.

Hedda

(hvisker)

Hvad var det De sa’ om pistolen?

Brack

At den må han ha’ stjålet.

Hedda

Hvorfor tror De det?

Brack

Ejlert Løvborg var jo her imorges.

Hedda

Ja.

Brack

Var De alene med ham?

Hedda

Ja, en stund.

Brack

Var De ude af værelset mens han
var her?

Hedda

Nej.

Brack

Tænk Dem om. Var De ikke ude et
øjeblik.

Hedda

Faksimile

legg: 58, blad: [1]v

Jo, – kanske et lidet øjeblik.

Brack

Og hvor havde De Deres pistolkasse i-
mens.

Hedda

Den stod i hylden der på skrivebordet.

Brack

Har De siden set efter om begge pisto-
lerne er der?

Hedda

Nej.

Brack

Behøves heller ikke. Jeg har set den,
han havde på sig. Jeg kendte den straks.

Hedda

Har De den kanske?

Brack

Nej, politiet har den.

Hedda

Hvad vil politiet med den.

Brack

Se til at komme på spor efter ejeren.

Hedda

Tror De at det kan opdages.

Faksimile

legg: 58, blad: [2]r

Brack

Ikke så længe jeg tier{.} ˹Hd. gbler.˺

Hedda

Og hvis De ikke tier.

˹ [HIS: Tilføyelsen står i høyre marg/mellom linjene.]

Den udvej at han
har stjålet den.

Heller dø.

Sligt siger man, H.
men man gør det ikke.

Brack

Ja – fru Hedda – så kommer skan-
dalen.

Hedda

Skandalen!

Brack

Skandalen, som De har slig dødelig
rædsel for. De må ind for retten.
Må vidne. Er den stjålet. Eller har
De git ham den. Og hvilke slutnin-
ger må man så uddrage af det.

Hedda

Det er sandt. Det har jeg ikke tænkt
på.

Brack

Nå, heldigvis er der ingen fare så
længe jeg tier.

Hedda

Jeg er altså i Deres magt.

Brack

Faksimile

legg: 58, blad: [2]v

Jeg er skal ikke misbruge stillingen,
Hedda.

Hedda

I Deres magt lige fuldt. Ufri! Ufri
altså! Å denne utålelige tanke. Jeg
holder det ikke ud! Aldrig! (rejser sig.)
Nå går det så, Tesman{!}?

Tesman

Vorherre véd. Det blir hele måneders
arbejde. ˹dette her. Tænk det.˺

Hedda

(farer let med hænderne gennem hendes hår)

Er ikke det underligt for dig, Thea. Nu
sidder ˹du˺ sammen med Tesman ligesom du før
sad med Ejlert Løvborg.

Fru Elfsted

Ja, gud, hvis jeg bare kunde beånde din
mand også.

Hedda

Det kan du sikkert.

Tesman

Ja, jeg synes virkelig jeg begynder at for-
nemme noget sådant. Men sæt så du dig
hen til assessoren igen.

Faksimile

legg: 59, blad: [1]r

59.

Hedda

Er der ingenting I to kan bruge
mig til her?

Tesman

Ingen verdens ting. Herefter får
De holde Hedda med selskab, kære
assessor.

Brack

Skal være mig en stor fornøjelse.

Hedda

Tak. Men nu lægger jeg mig inde
på sofaen.

T{ <...> }esman

Ja, gør det.

(Hedda går ind i bagværelset og
trækker tæppet til efter sig. Der er
et ophold. Pludselig høres {he}Hedda at
spille en vild dansemelodi inde på
pianoet.)

Fru Elfsted

Uh – hvad er det!

Tesman

(hen til forhænget)

Men kære Hedda – spil da ikke op

Faksimile

legg: 59, blad: [1]v

til dans. Tænk da på tante Rina –

Hedda

(i bagværelset.)

Og tante Julle. Ja det er sandt. Men her-
efter skal jeg være stille.

Tesman

Hun har ˹visst˺ ikke godt af at se os ved dette
sørgelige arbejde. De˹ ※ ˺ skal flytte ind til
tante Julle, fru˹ ※ ˺ Elfsted. Så kommer
jeg ˹op˺ ind om aftenerne og så kan vi ˹sidde og˺ ar-
bejde der.

Fru Elfsted

Ja, lad os det { <...> } ˹det vilde kanske være det bedste˺

Hedda

( ˹råber˺ taler inde ˹ fr i˺ <...> bagværelset.)

Jeg hører godt, hvad du siger, Tesman.
Men hvad skal så jeg fordrive aftenerne
med? herude.

Tesman

{.},
(ved skrivebordet.)

Å, assessor Brack er ˹jo˺ visst så snil at
se her ud til dig{.} ˹alligevel.˺

Brack

(råber lydt.)

Faksimile

legg: 59, blad: [2]r

Gerne hver evige aften, fru ˹Tesman˺ Hedda .
Vi skal ˹såmæn˺ få det nokså morsomt sam-
men ˹her˺, vi ˹to˺

Hedda

(høres)

˹Ja, ˹ ˹nærer De ikke det håb˺ håber De ikke ˺ ikke sandt , assessor? De, som eneste hane i kurven –˺ Tak for Deres godhed, assessor.

(Et skud høres ˹derinde˺ inde i bagværelset .
Tesman, fru Elfsted og Brack
farer ivejret˹)˺.

˹(˺Tesman˹ ※ ˺ slår for-
hænget tilside˹ ※ ˺ [HIS: Det er ikke funnet noen tekst å lenke til dette referansetegnet.]. Hedda ligger liv-
løs på sofaen. Skrig og råb. Berte
kommer ˹forstyrret˺ frem derinde fra højre.)

˹ [HIS: Tilføyelsen står horisontalt i venstre marg.] ※

Å nu fingrerer hun
med pistolerne igen!

Tesman

(skriger)

Skudt sig! Skudt sig i tindingen{!} ˹Tænk det!˺

Brack

(halvt afmægtig i lænestolen ved
ovnen:)

Men gud sig forbarme, – sligt
noget gør man da ikke!

[Forfatternote: 7.10.90.]

Forklaringer

Tegnforklaring inn her

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: